Jeg kan ikke slå min eksmand ud af hovedet

Spørgsmål om uforløst kærlighed

Jeg er en kvinde på 38 år, mor til to børn, som jeg har med min eksmand. Vi har ikke været sammen i syv år, og det var mig, der tog beslutningen om at afslutte forholdet. Alligevel er jeg selv nu efter syv år ude af stand til at slå ham ud af hovedet. 

Sagen er, at min eksmand lider af PTSD, og det fyldte til sidst alt for meget i vores forhold, og det gik også ud over vores børns velbefindende. Min eksmand levede stort set i sin egen verden, han brugte det meste af sin tid på at spille computer, han var ikke en del af familien, og jeg stod alene med alt herhjemme.

LÆS OGSÅ: Hans ekskone saboterer vores forhold

Jeg elsker ham stadigvæk, og jeg har været knust de gange, hvor han sidenhen har fundet en ny kæreste. Når han har gjort det, har mine børn oplevet ikke at høre fra ham i længere perioder. Jeg er ikke i tvivl om, at han elsker sine børn, men når en ny kvinde er dukket op, har det fyldt alt. Jeg savner ham rigtig meget, og vil gerne have ham tilbage. Hvorfor har jeg svært ved at svare på, men jeg tror, at mit beskytter-gen spiller ind – og så tanken om at få genforenet min familie.

Jeg mødte selv en fyr kort efter, at vi var gået fra hinanden, vi var sammen i fire år og nåede også at flytte sammen, men jeg måtte bryde forholdet, da jeg ikke elskede ham nok. Jeg kan ganske enkelt ikke slå min eksmand ud ad hovedet, men han er meget svær at tale med, han nægter også at tale om os, og nogle gange tror jeg, at han hader mig, for han fejer mig af. Jeg har ringet, skrevet og forsøgt at tale med ham om os, men han vil ikke. Mine børn savner også deres far, og den familie, vi var. Skal jeg virkelig smide alt det på porten og sige, at jeg har prøvet alt? Jeg er snart tom for idéer, men jeg kan ikke stoppe min kærlighed til ham.

Vibeke Dorph råder til at fokusere på sig selv og børnene

Jeg håber ikke, at det lyder for hårdt, men det virker efter min mening ikke til, at din ekskæreste selv er interesseret i at genoptage jeres forhold. Han tager ingen initiativer til, at I skal blive genforenet, han vil ikke tale om jeres udfordringer, og hvad der gik galt, og han svigter sine børn, når han møder nye kærester. Af den grund har jeg svært ved at forstå, hvorfor du tror, at jeres familie ville blive mere hel, hvis bare han blev en del af den igen – jeg vil da snare sige tværtimod. Du ville kun være tilbage, hvor du sluttede, da du kastede håndklædet i ringen for syv år siden.

Derfor undrer det mig også, at du bliver ved med at håbe på, at I skal finde sammen igen. Her kan jeg ikke lade være med at tænke, at det netop er dit beskytter-gen og din drøm om at få din familie helet, der spiller ind. Men hvorfor har du travlt med at ville beskytte en mand, der overhovedet ikke er interesseret i din omsorg? Og hvad skulle det nytte, at I blev familie igen, hvis han ikke har ændret sig en tøddel?

LÆS OGSÅ: Jeg har lyst til at slå hånden af min junkiebror

 Vil du bruge din beskyttertrang og dit ønske om at skabe en hel familie, så drop at have fokus på din ligeglade eksmand og vend i stedet alle gode kræfter mod dig selv og dine børn. For i det øjeblik, du erkender, at det er slut og melder ud til dine børn, at projekt ”far kommer hjem” netop ikke kommer til at ske, så vil de også falde til ro og holde op med at håbe. Og så vil I tre kunne koncentrere jer om at få skabt den trygge familie, som dine urealistiske drømme om din eksmand alt for længe har forhindret jer i at få, og det tror jeg, at både du og ikke mindst dine børn har brug for.