Jeg magter ikke at holde ferie med min kærestes søn

Spørgsmål om fælles ferie

Min kæreste gennem to år og jeg har til sammen fire børn mellem 11-14 år. Vi bor ikke sammen, men drømmer om det på sigt. Til gengæld overvejer vi en fælles sommerferie i år, men selv det er jeg i tvivl om, er en god idé. 

Sagen er nemlig, at vores opdragelse er meget forskellig. Jeg er til den skrappe side, mens min kæreste er selverklæret laissez faire over hele linjen. I det daglige går det fint med, at vi er så forskellige, nok fordi vi bor hver for sig. Men problemet er min kærestes yngste søn på 13 år, der rent ud sagt er en stor egoist – og får lov til at være det. 

LÆS OGSÅ: Jeg magter ikke, at min mands datter flytter hjem til os

Han er en sød og begavet dreng, men han får lov til at fylde og bestemme alt. Forsøger hans far en sjælden gang at sætte en grænse for ham, så råber og skriger drengen, indtil han får sin vilje. Samtidig udviser han meget begrænset empati, og han er bestemt ikke særskilt rar over for mine børn. Der er en lavmælt talen i familien om, at drengen måske har en snert af autisme, men et totalt fravær på opdragelse er der under alle omstændigheder. Derudover er han overvægtig, spiser usundt og tilbringer det meste af sin tid foran skærmen og får lov til det. Hans far fastholder, at stædigheden er bagsiden af en stærk personlighed, men andre gange kan han godt se, at situationen ikke er helt god.

Kæresten og jeg har svært ved at tale om det, da det meget hurtigt kommer til at handle om drengen og min kærestes manglende opdragelse af ham. Jeg ved simpelthen ikke, om jeg på forhånd skal droppe drømmen om fælles ferie. Jeg kan, skal og vil heller ikke opdrage en andens barn, men føler mig godt nok klemt. Hvad vil du råde mig til? 

Vibeke Dorph råder til at tale med kæresten om det 

Din kærestes måde at opdrage sin søn på er efter min mening absolut ikke beundringsværdig. Drengen lyder jo i den grad til at efterlyse faste rammer. Det får han så ikke, og derfor vælter han forvirret og klodset rundt i sin tilværelse, fordi ingen gør sig den umage at hjælpe ham i den svære, men også livsnødvendige kunst: at kunne omgås andre mennesker. 

LÆS OGSÅ: Min mand vil ikke lade mig rejse med min datter

Nu begrunder din kæreste så sin manglende opdragelse med, at drengen skal have frie rammer. Det er din kærestes valg, og det må du jo så respektere. Men dermed ikke sagt, at du og dine børn stiltiende skal få ødelagt jeres ferie. Derfor er mit råd til dig, at du får sagt til din kæreste, at du naturligvis må acceptere hans måde at agere far og opdrager på, men at hans (manglende) opdragelse selvfølgelig har konsekvenser for andre – i dette tilfælde dig og dine børn. Derfor bliver du nødt til at tage dine forbehold, hvis I skal holde ferie sammen. Det kunne f.eks. være, at I kun er sammen i nogle få dage i ferien, at I lejer et sted, hvor I kan gå hver til sit eller noget helt tredje. 

Ved ikke at anklage og dermed skabe vrede, men ved i stedet at opridse konsekvenserne af den manglende opdragelse, så kan du være heldig, at din kæreste forstår, at andre mennesker i den grad er påvirket af drengenes opførsel. Og er din kæreste den søde mand, du beskriver ham som, så vil det forhåbentlig også få ham til at forstå, at den manglende opdragelse ikke hjælper drengen, derimod er han i fuld gang med at svigte ham. For det er jo ikke bare dig og dine børn, der vil ende med at lægge afstand til drengen, det vil alle andre også, og det har han da ingen glæde af, tværtimod.