Min lillebror kan ikke styre sit temperament

Spørgsmål om utilregnelig bror med stort temperament

Jeg er en ung kvinde, der har et tæt bånd med min familie, som jeg ses med dagligt. Jeg er ældst i en søskendeflok på tre, hvor jeg er den eneste af os, der er flyttet hjemmefra. Problemet er min mellemste bror, der er i begyndelsen af 20'erne, og som altid har haft svært ved at styre sit temperament. Han kan tænde helt af og lader gerne sin vrede gå ud over alle i familien. Dette har stået på i mange år, og jeg har efterhånden svært ved at forstå, hvorfor hans uhyrlige opførsel aldrig har fået konsekvenser.

Det, der får mig til at skrive til dig, skyldes, at jeg lige har hjulpet min bror med at få et nyt job på en arbejdsplads, hvor jeg har en god forbindelse. Inden jeg anbefalede ham til arbejdspladsen, sagde jeg til min bror, at han skulle være klar over, at man ikke meldte sig syg fra jobbet, blot fordi byen trak. Sagen er nemlig, at min bror havde det med at melde sig syg fra sit forrige job, hvis vennerne skulle i byen – i øvrigt kørte mine forældre ham så også gerne derind.

LÆS OGSÅ: Min søn vil ikke se mig

Min bror blev rasende, da jeg sagde det. Han kastede en masse modbydeligheder i hovedet på mig og endte med at smide mig ud af mine forældres hus. Det skal siges, at mine forældre var til stede, da alt det her skete, men uden at de greb ind. Tværtimod. De bebrejder nu mig for, at min bror tændte af, og de synes, at jeg skal kontakte ham, så vi kan få reddet trådende ud. Det har jeg overhovedet ikke lyst til. Jeg er så træt af, at alle skal gå på listefødder, når det kommer til min bror, og jeg har derfor opfordret mine forældre til, at vi som familie får talt med en familievejleder om hans opførsel, men det kan de ikke se mening i.

Jeg har derfor trukket mig helt, hvilket mine forældre er kede af. De mener dog stadigvæk, at det er mig, der skylder min bror en undskyldning. Hvad tænker du?

Vibeke Dorph råder til at klippe navlestrengen til familien

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at du godt vil sikre dig, at din bror forstår alvoren, når det nu er dig, der anbefaler ham til en arbejdsplads. Når det er sagt, så er der noget, der undrer mig i din mail. For hvorfor det er dig, der har pålagt dig selv det store ansvar at opdrage på din bror? Det burde da være jeres forældre?

Det lyder de så ikke til at være interesseret i, tværtimod. For når de tilbyder at køre din bror ind til byen for at feste i stedet for at holde ham fast i, at han skal passe sit arbejde, så er der noget skævt. Om det handler om, at dine forældre er for dårlige til at sætte sig i respekt, ikke gider opdrage på ham eller noget helt tredje, kan jeg jo ikke udtale mig om. Det jeg dog kan garantere dig for er, at du har kastet dig ud i en umulig mission, hvis du forsøger dig som opdrager af din bror, hvis han konstant bakkes op af jeres forældre.

LÆS OGSÅ: Jeg kan ikke slippe min ven og elsker

Mit råd til dig er derfor, at du skynder dig at flytte hjemmefra i mere end fysisk forstand. Lad være med at tage hjem så tit, det er jo heller ikke der, din fremtid ligger. Lad din bror om sit eget liv og koncentrer dig i stedet om dit eget. Det er kun din bror, der kan påtage sig ansvaret for sit eget liv, så spild ikke flere skønne kræfter på ham, men pas dig selv i stedet.