Min mand bliver mere og mere aggressiv

Spørgsmål om agressiv mand 

Min mand og jeg mødte hinanden for 25 år siden og har i dag to børn sammen. De første år var dejlige, men som årene er gået, har piben dog fået en anden lyd. Min mand er vred og aggressiv, og det bliver hele tiden værre. Han giver mig skylden for sit dårlige humør, men han vil ikke fortælle mig, hvad jeg gør forkert, for det har han ikke overskud til. Vi har begge fuldtidsjob, men min mand nægter at hjælpe med det praktiske herhjemme, så han sætter sig i sofaen med sin aftensmad, mens jeg passer børn, smører madpakker, læser lektier, rydder op og putter børn. Hvis jeg sover længe i weekenden, så vækker han mig tidligt og siger, at jeg skal stå op og komme i gang. Jeg forklarer ham, at jeg er træt og udkørt, men han er ligeglad. Selv skælder han ud, hvis jeg ikke når at være færdig med de huslige ting om aftenen, når han selv går i seng, for han skal have ro. Vi har begge krævende job, her forlanger min mand, at jeg lytter til hans udfordringer, mens han lige ud siger, at han ikke gider at høre om min hverdag på jobbet. 

LÆS OGSÅ: Hvor meget skal jeg egentlig finde mig i?

Vores børn er 5 år og 11 år. Den ældste er sød til at hjælpe mig, men jeg synes også, hun skal passe sin skole og venner. Hun spørger tit, om det er normalt, at en far opfører sig sådan, mens jeg løber rundt og er ansvarlig for alt. Min mand elsker vores børn og tager sig pænt af dem, når de kommer og vil snakke. Det føles næsten, som om han kun elsker børnene, og at han og jeg kun er to mennesker, som bor under det samme tag. Sex gider han nemlig heller ikke. Jeg er i al hemmelighed gået til to veninder, som jeg har kendt i adskillige år, for at høre deres meninger. Mine veninder er meget kede af det på mine vegne. Deres holdning er, at min mands adfærd er helt uacceptabel. Den ene veninde mener sågar, at jeg bør forlade ham. Hvad tænker du?

Vibeke Dorph råder til at gå fra ham

Intet menneske kan i længden tåle at blive behandlet så psykisk nedbrydende, som din mand behandler dig. Jeg frygter, at bliver du, så vil du med tiden begynde at tro på alle hans syge anklager og dermed se dem som det normale. Det er de langt fra, det er din mand, der er fra forstanden, det er på ingen måde dig – det skal du huske at holde fast i. 

Nu lyder det til, at din datter allerede er påvirket af din mands aggressive adfærd. Det er ikke et godt tegn, når hun i en alder af kun 11 år forsøger at hjælpe dig med at få tingene til at glide, så far ikke bliver sur. Det tyder på, at hun er alt for opmærksom på spændingerne derhjemme, hun er usikker og bange, og det terror-regime, I lever under, kan skade både hende og hendes yngre bror fremover. Derfor kan jeg kun bifalde din veninde, når hun siger, at du må væk fra din mand. For det kan godt være, at din mand siger, at han elsker jeres børn, men ville han dem godt, så opførte han sig ikke så modbydeligt over for dig, deres mor, så brugte han sine kræfter på at skabe et godt og trygt hjem for jer alle. Det gør han ikke, og det lyder heller ikke til, at han har planer om at gøre det, så derfor skal du bare væk.

LÆS OGSÅ: Min gifte kæreste har lagt mig på is

Det er ikke let at gå, men du skal gøre det for din egen og for dine børns skyld. Det er godt, at du har betroet dig til dine veninder, for dem får du brug for. Søg evt. også hjælp hos en psykolog, hos din lokale præst eller i et krisecenter. Vær i det hele taget åben om din situation, for du får brug for hjælp, og der findes masser af gode mennesker, der vil hjælpe dig, hvis du giver dem lov. At gå ud af et dårligt forhold som det, du lever i, er svært, fordi du er drænet og mentalt slidt ned af din mands ydmygelser. Men nogle gange skal vi gøre ting, vi ikke tør for at overleve som hele mennesker. Det er afsindigt hårdt, ja, men på den lange bane vil det give dig et selvværd og en styrke, som for altid vil blive hos dig som en god og trofast ven.