Min mor bliver chikaneret af sine naboer

Spørgsmål om utilregnelige naboer

Min mor er i de sidste mange måneder blevet chikaneret af sine naboer. Hun flyttede ind i sin nye lejlighed for et år siden, og siden da har hendes nye naboer klaget over selv den mindste ting.

Allerede mens hun flyttede ind, klagede naboerne på grund af larm i forbindelse med flytningen. Dernæst klagede de over, at hun stillede sine sko i opgangen og havde hængt tøj til tørre på terrassen. Det sidste rettede hun op på, hun vidste ikke, at det var forbudt, alt var jo så nyt. Dernæst blev der hængt sedler op i opgangen om, at hun gik for meget i sit hjem, og at hendes fjernsyn larmede.

LÆS OGSÅ: Min ambitiøse datter har lagt mig på is

Forleden kom de så op og truede hende med, at de ville klage over, at hendes kat aldrig kom ud. De sagde også til min mor, at de holdt meget tæt øje med, hvad hun foretog sig. Det viste sig så, at naboerne allerede havde klaget til Dyreværnet. Det skal siges, at man godt må have kat, der hvor min mor bor, og at naboen selv har en hund, der gør og løber rundt på fællesarealerne uden snor.

Naboerne begyndte også at klage til boligforeningen. Her lød beskeden, at min mor skulle rette ind, ellers måtte hun flytte. Vi er helt med på, at man skal følge reglerne, men her er det jo gået hen og blevet meget personligt. Min mor er dybt ulykkelig.

Hun er normalt et positivt og glad menneske, som alle holder af. Hendes gamle naboer ringer tit og spørger til, hvordan hun har det. De har været naboer i 30 år, men fordi lejlighederne, hvor de boede, skulle rives ned, blev de alle nødt til at flytte ud.

Vibeke Dorph råder til at minde hinanden om ikke at føle skyld

I løbet af sommeren har jeg modtaget alt for mange mails fra ulykkelige mennesker, der som din mor bliver chikaneret af deres naboer. Jeg forstår ikke, hvad der sker.

Hvordan kan tilsyneladende velfungerende mennesker finde på at bruge deres tid på at genere og forfølge deres medmennesker? Det er uhørt og uddannet at blande sig i andres liv på den måde. Alle har ret til at have deres hjem som et helle, har de ikke det, så ender de med at blive stressede og bange, sådan som din mor er det nu.

LÆS OGSÅ: Min mand nægter at hjælpe til

Det er så også det, der desværre gør det svært for mig at hjælpe dig og din mor. For det er jo ikke hende, der er noget i vejen med, det er hendes naboer. Derfor kan jeg også kun råde dig til fortsat at gøre din mor opmærksom på, at hun ingen grund har til at føle skyld eller skam.

Prøv at få banket det ind i hovedet på hende, således at hun stopper med at frygte sine naboer og i stedet indser, at det er dem og ikke hende, der er helt gal med. Ret ryggen, sig fra og ignorer dem så ellers, så godt I nu kan, og husk så på, at det heldigvis ikke er alle mennesker, der opfører sig så primitivt over for andre.

Ændrer naboerne ikke opførsel, og vil boligforeningen fortsat ikke gribe ind, så er din mor bedre tjent med at flytte et sted hen, hvor hun kan være omgivet af ordentlige mennesker, der bare vil hende og hinanden det godt.