Min nabo driver mig til vanvid

Spørgsmål om problemer med naboen

Jeg er en kvinde i 60’erne, fraskilt og med voksne børn, der bor i en skøn lejlighed. Problemet er min noget ældre nabo, der til forskel for mig er ekstrem selskabelig. Hun mistede for et års tid siden sin jævnaldrende kæreste. I starten efter kærestens død, hjalp og støttede jeg hende, så godt jeg nu kunne. Især spiste jeg hos hende en del, fordi hun ikke ville være alene. Det var fint, men af en eller anden grund også ret så drænende oplevelse, for hun taler kun om sig selv.

LÆS OGSÅ: Jeg er panisk angst for at miste min kæreste

Udfordringen er, at hun nu her et år efter ikke vil slippe sit tag i mig. Hun inviterer konstant, og hun bliver fornærmet, hvis jeg afslår. Det gør jeg ofte, for mit behov for selskabelighed er slet ikke på niveau med hendes, jeg er tværtimod typen, der holder af mit eget selskab. Når jeg afslår, kan hun finde på at stikke til mig med bemærkninger om, at ”jeg er kedelig”, og at jeg ”murer mig inde”, hvilket sårer mig.

I øjeblikket skal jeg tage mig sammen, når jeg går ud i opgangen, for jeg frygter at løbe ind i hende, enten for at blive kapret til et besøg eller også blive bebrejdet, at jeg ikke har lysten. Hun får i øvrigt masser af besøg, så jeg forstår ikke hendes ihærdighed. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at fortælle sandheden

Din nabo lyder til at være typen, der hele tiden har brug for at være i selskab med andre, fordi hun har svært ved at holde sit eget selskab ud. En slags social junkie, og det er sikkert også det, der er grunden til, at du føler dig så drænet, når du har været sammen med hende. For hun søger jo ikke dit selskab, fordi du er dig, hun er sammen med dig, fordi hun ikke vil være alene.

Nu lever vi i en tid, hvor det at være ekstrovert scorer højt på succesraten, og det at holde af sit eget selskab nærmest er taberagtigt. Det er virkelig forfærdeligt, at det er sådan, for i sidste ende er det jo os selv, vi skal tilbringe den største del af vores levende tid her på jorden med.

LÆS OGSÅ: Jeg frygter, at min kæreste ser en anden

Derfor synes jeg da bestemt også, at du skal ignorere din nabos anklagende bemærkninger og opfatte dem, som det, de dybest set er; nemlig et udtryk for hendes egen desperate angst for at være alene. Hold derfor også op med at komme med dårlige undskyldninger, når hun inviterer, og du ikke har lyst.

Fortæl hende i stedet, at du har brug for og stor glæde af dit eget selskab, for det er jo sandheden, og den sandhed er der da ingen grund til, at du skal skamme dig over.