Min teenagedatter isolerer sig

Spørgsmål om opfarende og initiativløs teenagedatter

Jeg er mor til en datter på 15 år, som reagerer meget voldsomt på at være teenager. Jeg har min datter og hendes storesøster fra et tidligere forhold og har et barn med min nuværende mand. Mine to døtres far bor i den anden ende af landet. Han er ustabil og misbruger, hvilket har resulteret i, at storesøster ikke vil se ham, mens min 15-årige datter er hos ham 1-2 gange om måneden.

LÆS OGSÅ: Bekymrede forældre til 17-årig: Er det virkelig os, der har gjort noget forkert?

Jeg kan ikke finde ud af, om det blot er fordi, min 15-årige datter er kommet i puberteten, eller om der ligger noget andet bag hendes mærkelige adfærd. Det startede for tre år siden, hvor hun fik veninder, men de var altid kun med hjemme én gang, så var venskabet slut. I dag har hun ingen venner overhovedet og ser ingen.

Hun kan være meget dominerende og kontrollerende over for sine søskende, som derfor også er begyndt at trække sig fra hende. Derfor har hun pt. kun mig. Hun er meget sur og opfarende og meget initiativløs. Hun vil f.eks. gerne tabe sig, men gør ikke noget for det – hun har taget en del på de seneste år. Jeg har prøvet at tage hende med i fitness, det gik godt et par gange, så ville hun ikke det mere. Avisruten har hun også droppet. Hun går ofte imod mine regler, smækker med døren og brokker sig højlydt, hvilket giver en dårlig stemning omkring middagsbordet. Beder jeg hende rydde op på hendes værelse ignorerer hun det. Jeg er i vildrede om, hvad jeg skal gøre. Sætter jeg ikke grænser godt nok?

Vibeke Dorph råder til at søge professionel hjælp

Ensomhed, isolation, problemer med nære relationer, manglende selvværd, manglende evne til at gennemføre ting er alt sammen nogle af de symptomer, som børn af misbrugere ofte har. Jeg kan ikke lade være med at tænke på det, når jeg læser om din datter. For jo, hun er i puberteten, men hun er også datter af en far, som er uforudsigelig og misbruger. En far, som hendes søster (måske klogt) har valgt fra, og som hun nu derfor selv "hænger" på alene. Jeg tror, det er svært for os andre at sætte os ind i, hvilket inferno af svære og modsatrettede følelser et barn som din datter lever i. Der er både kærlighed og had, utryghed, savn, håb, ja, hele paletten af følelsesregistret er i spil og skal rummes i et lille menneske, hvilket på den lange bane er uladsiggørligt.

LÆS OGSÅ: Vores datters kæreste er psykopat

Jeg er jo ikke psykolog, men jeg er alligevel overbevist om, at din datter har brug for hjælp. Måske vil det være godt for hende, hvis hun ikke så sin far i en periode – jeg ville nok selv have det svært ved at sende mit barn alene over til en så ustabil far, så overvej det. Prøv også at tal med hende om hendes far. Måske går hun og føler sig svigtet af dig, fordi hun nu alene hænger på ham – både du og hendes søster jo er ”sluppet fri”.

Jeg synes også, at du/I skal søge professionel hjælp. Der er (desværre) mange børn af misbrugere her i landet, til gengæld findes der så også mange behandlingstilbud til dem. Prøv at tal med jeres læge eller søg på nettet. Her vil du også kunne læse mere om, hvordan børn af misbrugere reagerer. Under alle omstændigheder skal der sættes ind nu, så din datter kan få hjælp til at komme ud af sin isolation, for det er jo hendes liv og fremtid, der er på spil.