Mine veninder gider mig ikke

Spørgsmål om fraværende veninder

Jeg er en ung kvinde på snart 24 år, der har et problem med, at jeg føler mig alene og nedprioriteret af alle mine venner. Hvis jeg skal beskrive mig selv, så er jeg nok ret beskeden og sætter ofte andre før mig selv. Jeg går op i andres velbefindende og er måske også lidt følsom.

Jeg er glad og til stede og livlig og snakkesalig, når jeg er sammen med andre, men kan også godt lide at trække mig tilbage, når dagen er omme. Jeg føler meget dybt for mine venskaber, og jeg har svært ved at lægge følelsen fra mig af, at det er mig, der gør noget forkert. Jeg er ikke en person med mange tætte veninder – det kan tælles på to hænder. Det trives jeg egentlig helt fint med, men det virker til, at jeg ikke er lige så vigtig for andre, som de er det for mig.

LÆS OGSÅ: Kan jeg tillade mig at kontakte den søde hjemmehjælper?

Jeg er næsten altid hende, der rækker ud og tager initiativet til at ses. Jeg har prøvet at lade folk komme til mig, men så sker der ikke rigtig noget. Jeg kan til tider føle mig, som én folk kun ser, fordi de skal. For eksempel har jeg inden for den seneste uge spurgt tre forskellige veninder, om vi skulle ses. Det tog dem alle to dage at svare mig på sms, og beskeden lød, at det kunne vi nok godt finde ud af, men først om to-tre ugers tid.

Jeg har også oplevet, at mine veninder har sagt, at de har for travlt til at ses, hvorefter jeg på Instagram har kunnet se, at de har haft det sjovt med andre venner. Selvfølgelig skal de have lov til at have andre venskaber, men det er, som om der tegner sig et mønster, hvor jeg ikke bliver prioriteret. Jeg har prøvet at tale med mine veninder om det uden at være anklagende, men det har ikke ført nogen vegne. Min familie siger, at mine veninder ikke fortjener mig, og at jeg skal finde nogle nye.

Det er dog nemmere sagt end gjort. Jeg er jo også glad for mine venner, når vi ses, det sker bare for sjældent. Hvad tænker du?

Vibeke Dorph råder til at fokusere på de dybere relationer

Hvis nu alt det, du tror, dine venner tænker om dig, i virkeligheden er dine egne tanker om dig selv, hvordan er det så, du ser dig selv? Ifølge din egen beskrivelse, så er du en følsom pige, folk kun ser, fordi de skal. En pige, der ligger meget langt nede på prioriteringslisten over venner, man gerne vil omgås. En pige, der altid vil andre mere, end de vil dig.

Det er da ikke særlig høje tanker, du har om dig selv. Hvorfor er det sådan? Og hvorfor er du så følelsesmæssigt i knæ, at du konstant spejder efter en afvisning hos dine nære? Hvor stammer al den selvnedvurdering fra? Det må du ganske enkelt starte med at finde ud af.

LÆS OGSÅ: Min veninde har aflyst vores fælles ferie

Det slår mig også, at du virker til at være et menneske, der har brug for dybe venskaber, og ikke blot venskaber, der handler om at være sammen og have det sjovt. Venskaber, hvor du for eksempel ikke behøver at sende sms’er og gå og vente på svar, men hvor du kan ringe og tale med din ven eller veninde, når du nu har brug for det. At skabe dybe venskaber kræver mod, for det kræver også, at man åbner sig, og her er vi igen tilbage til start.

For tør du være hele dig selv over for dine venner, eller står du og gemmer dig mentalt lidt bag døren? Alt det kan du jo bedst selv svare på, men har du modet, så find en interesse, der giver dig mulighed for at skabe de her dybere venskaber, eller begynd at insistere på at være dig selv, når du er sammen med de venner, du har.

Og husk så også hele tiden på, at selvom det kan være besværligt lige nu, så skal du være glad for, at du er et følsomt menneske. For hvis du er tro mod dig selv, så vil din følsomhed med tiden forvandle sig til en styrke, som rigtige venner vil både påskønne og ikke mindst blive tiltrukket af.