Min kæreste er blevet så aggressiv

Spørgsmål om uro og uvenskab i parforholdet

Jeg er en kvinde i 60'erne, der igennem de seneste 15 år har boet sammen med en ellers sød og omgængelig mand. Han er ti år ældre end mig, og vi bor sammen i hans hus, hvilket indtil fornyelig aldrig voldte problemer. Det gør det nu. Sidst, hvor jeg skulle have besøg af noget af min familie, beklagede han sig over, at de havde et lille barn med. Da jeg prøvede at argumentere med ham og sagde, at jeg nok skulle tage mig af gæsterne, sådan som jeg altid plejer at gøre det, lød beskeden, at det var hans hus, så det var ham, der bestemte. Min familie kom alligevel, og alt gik nogenlunde godt, men da de var rejst, gik det galt igen. Min kæreste beskyldte mig for at være en sur mokke, og han gentog, at det var slut med at have mine venner og min familie på besøg.

LÆS OGSÅ: Min kærestes jalousi har smadret vores forhold

Jeg forstår ikke, hvad det er, der sker med ham. Jeg skal passe på hele tiden, fordi han pludselig kan finde på at fare op. Jeg passer ellers hus og hjem, og det har jeg ikke noget imod. Nu går jeg hele tiden og er urolig for, hvornår han tænder af igen. Hjælp mig med et godt råd. Det er træls med al den uro. Vi taler ellers ikke ret meget sammen i det daglige, så det undrer mig næsten, at vi kan blive så meget uvenner over ting, jeg ikke helt forstår.

Vibeke Dorph råder til at holde munden lukket og slå ørerne ud

Jeg tror, at løsningen på dit problem gemmer sig mellem linjerne i den sidste sætning af din mail. For når du og din kæreste ikke taler sammen, så har du jo på ingen måde mulighed for at finde ud af, hvad det er, din kæreste går og er så irriteret over.

Alle parforhold har løbende brug for et eftersyn, hvor begge parter får lov til at fortælle om, hvordan de har det. Har man ikke den slags samtaler, så er det netop, at irritationerne vokser sig alt for store og som her ender med at komme ud som brok og unødvendige vredesudbrud.

LÆS OGSÅ: Jeg er ikke længere tiltrukket af min kæreste

Lad være med at frygt den slags samtaler, for de behøver såmænd ikke at være specielt dybe eller tunge. Det kan klares over en kop kaffe en dag, hvor humøret er nogenlunde skyfrit, og hvor du så stille og roligt spørger din kæreste, om hvordan han går og har det. Det vil han sikkert gerne svare på, og så er det, at du skal holde munden lukket og slå ørerne ud og lade være med at blive for følelsesmæssigt påvirket af hans ord. Hvis han f.eks. kalder dig for en sur mokke, så husk på at de ord siger mere om hans sindstilstand, end de siger om dig. Vær konkret og lyttende og prøv så af den vej at finde ud af, hvad hans dårlige humør handler om. Personligt kan jeg ikke lade være med at tænke, at hans humørsvingninger godt kan skyldes, at han på grund af sin alder har svært ved at overskue tingene. Men jeg ved jo ikke, om det er tilfældet, for han er her ikke, så jeg kan spørge ham om det. Den mulighed har du til gengæld, så se at få talt sammen i stedet for at spilde sommeren på at gå og være sure og bekymrede.