Vores forkælede søn nægter at blive voksen

Spørgsmål om en søn der ikke vil blive voksen

Jeg er så frustreret over min søn på snart 42 år, at jeg overvejer at bryde helt med ham. Problemet er så bare, at jeg er bange for at miste kontakten med mit barnebarn. Min søn har den dejligste kæreste, hende og jeg taler godt sammen, og hun elsker min søn. Hun siger, at min søn er frustreret over sit liv, men at det også kun er ham, der kan gøre noget ved sine problemer, og hun har opfordret ham til at få hjælp.

Min søn er en dejlig dreng, når det altså passer ham. Problemet er, at han ryger pot to-tre gange om dagen og sidder foran computeren hele dagen. Kæresten arbejder hver dag og er eneforsørger. Derfor hjælper vi dem økonomisk, de bor også i et lille hus, som vi har købt.

LÆS OGSÅ: Min nabos lejlighed er forvandlet til en hashbule

Vores søn har en ADHD-diagnose, som han siger, at hashen hjælper på. Han har gennemført en uddannelse, han er også meget kunstnerisk, men han laver intet. Vi føler, at han kun vil modtage og slet ikke yde noget. Vi er pensionister og økonomien kan ikke klare det i længden. Vores søn har altid været forkælet, men han er voksen nu og burde klare sig selv. Forsøger jeg at sige noget til ham, bliver han rasende og fejer mig af. Han ringede til morgen og var utidig igen, så nu orker jeg ikke mere, og min mand også er træt. Hvad gør vi dog?

Vibeke Dorph råder til at stoppe med at punge ud

I din beskrivelse af din søn, så opfører han sig som en voksen mand, der insisterer på rollen som barn. Det er umiddelbart en let rolle at tage på sig, men på den lange bane vækker det tydeligvis skam og selvlede hos ham. Jeg tænker også, at hans alt for store forbrug af hash er stærkt medvirkende til, at han er så initiativløs. Det kan godt være, at han bilder sig ind, at hash hjælper på hans lidelse, men hash er nu engang et rusmiddel på linje med alkohol, der på samme måde passiviserer – også i forhold til de problemer, der er skyld i, at man forfalder til det. Jeg forstår godt, at I gerne vil hjælpe og støtte jeres søn og hans lille familie. Problemet er, at I lige nu støtter ham i at fortsætte sit misbrug. I er blevet medafhængige ved at tage det økonomiske ansvar på jer, som jeres søn selv burde bære.

LÆS OGSÅ: Jeg er gravid - men stoler ikke på min kæreste

Mit råd til jer er derfor, at I stopper med at punge ud. I vil kun gøre jeres søn en stor tjeneste ved at tvinge ham til at vågne op og tage ansvar. Jeg synes ikke, at I skal gå ind i en diskussion om, hvad I mener om hans livsstil. I skal i stedet tale ud fra jer selv, fordi det vil bevirke, at han ikke vil føle sig angrebet og derfor ikke vil forsøge at angribe jer. Sig til ham, at I ikke har råd til at betale længere. Hold så fast i det og sæt i stedet lidt penge ind på en børneopsparing til jeres barnebarn og stik jeres svigerdatter lidt økonomisk hjælp i ny og næ. Prøv så at hold lidt afstand i en periode, ad den vej hjælper I ham til at indse, at han er en voksen mand, der må agere derefter. Og det vil på den lange bane gøre ham til en både gladere og mere velfungerende mand og far.