Brian Holm er aktuel med ny bog
SPONSORERET indhold

Brian Holm: Skal ikke giftes igen

Brian Holm ønsker ikke at gifte sig igen, hvis han skulle blive skilt fra sin nuværende kone. Huner den første kvinde, han for alvor har hengivet sig til.

Af: Marie-Louise Truelsen Foto: Les Kaner
04. jul. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

For Brian Holm har det aldrig været nemt at stole på andre mennesker eller at knytte sig til dem, fortæller han i et interview med ALT for damerne. Det ændrede sig da den tidligere professionelle cykelrytter og sportsdirektør, mødte sin nuværende kone Christine Holm.

"Jeg tror aldrig, at jeg har været tæt knyttet til nogen før i mit liv. Ikke engang selvom jeg har været gift før. Eller haft kærester. Jeg har aldrig hengivet mig til nogen. Jeg har aldrig rigtig haft den fulde tillid til nogen mennesker, før jeg mødte Christine, og pludselig fik jeg derfor alligevel lyst til at gifte mig med hende. Vi havde kendt hinanden i ti år, vi havde to børn, jeg havde været ved at dø af kræft, og det satte nogle tanker i gang," siger Brian Holm, som har været gift en gang før og ellers ikke ønskede at blive gift igen.

Læs også: Mediestorm chokerede Jes Dorphs nye kæreste

Skal ikke giftes igen, hvis der kommer skilsmisse

"På et tidspunkt var jeg i Århus i forbindelse med min tidligere bog, og der mødte jeg en dame, der havde læst min bog, hun sagde: "Så gift dig dog med hende, dit skvat!" Hun sagde det uden at fornærme mig, og der begyndte jeg at tænke endnu mere over det. Og så sagde jeg til Christine: "Hvis du vil, så vil jeg gerne gifte mig med dig. Alt, hvad vi ejer og har, kan stå i dit navn. Jeg vil ikke eje noget mere. Så hvis der en dag sker noget, kan jeg ikke true med at smide dig ud eller sige, at du ikke får noget. Nu er hele baduljen dit." Og jeg ved med mig selv, at skulle der komme en skilsmisse nu, så skal jeg ikke giftes igen. Jeg skal ikke have nogen ny familie," siger Brian Holm og tilføjer:

"Det vigtigste er, at Christine og børnene skal have det godt. Og Christine siger jo bare, at det er helt fint, men vi kommer ikke til at gå fra hinanden. Det var første gang i mit liv, jeg turde sige sådan noget til et andet menneske. Det er første gang, jeg har trukket stikket og virkelig har troet på noget, uden at have en lille hæl i døren eller en nødudgang. Det giver en ro i sjælen, at jeg har besluttet mig for, at det er sådan, det er."

Brian Holm er netop nu aktuel med bogen 'Sportsdirektøren', som netop er udkommet på People's Press.

Læs også: Kernefamilie-guru udfordrer parforholdet

Læs hele interviewet i denne uges ALT for damerne nr. 27/2012