Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Singleøkonomi
Ann Lehmann Erichsen

Singleøkonomi

Bryllupper blanker singlekvinder af

Økonomiklumme: Når bryllupsrusen melder sig i vennekredsen, kan singlekvinder godt reservere op til 10.000 kr., konstaterer forbrugerøkonom.

Er du kvinde, single og inviteret til flere bryllupper i løbet af én sæson, bør du have en solid tegnebog. Hver fest sin kjole, hvis brudeparrene kender hinanden og flere fra samme vennekreds skal til alle bryllupsfesterne. 

Du vil også være med til at give en god gave, du er med til polterabend. Der er tøj, sko, hår, make-up, transport osv. Er du som singlekvinde eksempelvis inviteret til to bryllupper i løbet af bryllupssæsonen kan det koste dig helt op til 10.000 kr., hvis du lader dig ”rive med”.

Hvem er i farezonen?
En kvart million singlekvinder i alderen 26-39 år er set med økonomiske briller i farezonen. Det er nemlig i den alder, at risikoen for at blive inviteret til bryllup er størst og som single, er du helt alene om udgifterne.

I vores undersøgelse om gaver fra 2011, har vi en lang række interessante resultater. Sætter vi et fuldt regnestykke op, kan udgiften ende på 5.000 kr. pr. bryllup, uden at der er lagt op til luksus.

Hvis du skal af sted, så hak de af udgifterne af, som du kan genkende, sæt dit eget beløb ind, og læg sammen, så ved du, hvilket beløb du skal øremærke til de dyre og dejlige bryllupper.

LÆS OGSÅ: Har du styr på de tre pengetyve?

Regnestykke pr. bryllup.
Lav dit eget regnestykke ud fra disse udgifteniveauer:
Polterabend: 1.000 kr.
Transport t/r.med tog  bryllup: 800 kr.
Gavestørrelser: Singler bruger 600 kr. i snit på en bryllupsgave til et familiemedlem, 500 kr. til nær ven og 300 kr. til almindelig ven.

Overnatning på hotel: 800 kr.
Tøj/ sko: 1.500 kr.
Frisør: 500 kr.

Du kan holde transportudgiften nede, hvis du ikke skal rejse udenbys og en overnatning er sparet. Men så kommer der en taxaregning eller to i stedet for.

Generelt er det dog en god idé at lægge din samlede økonomiske ramme fast og så regne baglæns, vores undersøgelse viser nemlig, at udgifterne har det med at vokse mere, end man tror. Vi bruger faktisk en halv gang mere på gaver, end vi selv tror. Desuden er man i farezonen, hvis man har lav løn, fordi vi kan se, at man bruger forholdsmæssigt mere på festen end gennemsnittet.

Mit tip kan være, at man finder andre at gå sammen med om en splejsegave og også prøver at få kørelejlighed, hvis turen går udenbys. Hellere spare, hvor du kan, end sige ”nej tak”.

LÆS OGSÅ: Så meget koster konfirmationsfesten

Fakta om bryllupper
Vielser i 2012: i alt 28.503.
34,9 pct. af vielserne er kirkelige, 57,6 pct. af vielserne er borgerlige og 6,3 pct. er vielser, der sker i udlandet.

Fakta om bryllupsgaver
Vi bruger 50 pct. mere på gaver, end vi tror
Singler med lav indkomst bruger tre gange så meget på gaver som gennemsnittet sat i forhold til deres indkomst.
Vi bruger 1 mia.kr. om året på bryllupsgaver

Fakta om undersøgelsen
Synnovate gennemførte for Nordea en gaveundersøgelse i februar 2011.
1007 interviews gennemført af voksne i alderen fra 18 år og opefter. Heraf var 523 kvinder og 247 var singler m/k.

Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev, og hold dig opdateret på artikler, opskrifter og konkurrencer på hjemmesiden

Ann Lehmann Erichsen

Ann Lehmann Erichsen, cand. jur., er forbrugerøkonom og ansat i Nordea. Hun vil jævnligt levere klummer om penge og privatøkonomi til ALTfordamerne.dk.

Hendes fokusområde er privatøkonomi. Via undersøgelser og analyser formidler hun den nyeste viden om danskernes privatøkonomi og forbrug.
Se, hvad vi ellers skriver om: Bryllup, Forbrug og Gaver til hende