Camilla Lindemann: "Det er helt vidunderligt, at man er begyndt at bruge ældre modeller"

I en alder af 71 kan Camilla Lindemann skrive både folkeskolelærer, journalist, chefredaktør for diverse store danske modemagasiner, forfatter, foredragsholder og nu også model på sit CV. Sammen med tre andre nordiske kvinder er hun nemlig blevet ansigt for en stor kampagne for beautymærket L'Oréal.  

– Jeg fik en mail fra et castingbureau. Og ved du hvad? Jeg troede, det var en morsomhed, siger Camilla og slår en høj latter op.

– Da jeg læste mailen, hvor der stod, at de mente, jeg levede op til den profil, de var på jagt efter, tænkte jeg, at der længere nede ville stå: ”Okay, når du nu er færdig med at tro på det her, skal vi så ikke drikke kaffe i morgen?”. Jeg forestillede mig, at det var en veninde, der lavede sjov. Men der stod også: ”Har du en agent, vi kan kontakte?”.

Nej, Camilla havde ikke en agent, og hun lod mailen ligge lidt. Men næste morgen kunne hun ikke få henvendelsen ud af hovedet. For den lød meget professionel og havde logo og det hele.

– Jeg svarede, at jeg troede, det var en morsomhed, men at de meget gerne måtte ringe.

Og derfra gik det stærkt. For Camilla er ikke bleg for at kaste sig ud i nye eventyr.

– Jeg fik at vide, at det var en L’Oréal-kampagne, og at de også havde andre i kikkerten. Så jeg skulle sende en selfie uden makeup. Og det var da ret grænseoverskridende, men jeg gjorde det. Camilla smiler.

– Og de besluttede, at de ville gå videre med mig.

Derfra mødtes Camilla med de tre andre nordiske kvinder, som også skulle være med i kampagnen.

–  Vi blev forkælede og svøbt i silke og bomuld i de to dage kampagnen blev filmet.

– Det jeg godt kan lide ved denne kampagne er, at den også handler om livsstil. De har valgt nordiske kvinder, fordi vi har en livsstil, de kan gå ind for. De vil have kvinder, som har power.

– Og så var det en ny spændende opgave, jeg kunne give mig i kast med. Selvfølgelig var jeg også smigret. Det var jeg da. For det er sjældent, at man ser kvinder på 70 som modeller.

Havde du selv tænkt på, at du godt kunne tænke dig at prøve at være model?

– Nixen! Det var som i slet, slet ikke faldet mig ind, at jeg skulle være model. Jeg havde heller aldrig tænkt, at jeg kunne bruges til det. Det var også derfor, at henvendelsen kom bag på mig.

Camilla kender udmærket de mål, der skal til, for at være model, og dem har hun ikke. Og hvor mange 70-årige kender man i øvrigt, som er modeller? Nej, at hun skulle blive model, havde hun ikke set komme, men alligevel var det overraskende nemt for hende at stå foran kameraet. Nok især fordi der var sådan en god stemning og en kærlig omgangstone på fotoskydningen.

– Vi havde det så sjovt os kvinder imellem, så vi var alle ret cool. Hvis det havde været for 30 år siden, havde jeg nok tænkt: ”Nej, jeg vil ikke stå her og skabe mig”. Men de satte musik på, og så kørte det.

Er det noget, du kunne tænke dig at gøre igen?

– Det ville jeg intet have imod! Hvis jeg blev opfordret, tog jeg gerne en tørn til.

Gode gener og godt bindevæv

I det hele taget hviler Camilla i sit udseende, synes hun. Og hun har da heller ikke andet end skuldertræk tilovers for de spor, alderen trods alt har sat på kroppen. 

– Når jeg ser billeder af mig selv som ung i dag, tænker jeg, at jeg da så godt ud. Og det skulle jeg nok have været mere bevidst om. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tænker jeg også, at det ikke er helt ringe i dag. For jeg ser mange mennesker på 70 år, både mænd og kvinder, som er mere præget af deres alder, end jeg er.

– Jeg har heller ikke nogen fysiske skavanker. Jeg bor på fjerde sal, og løber op og ned ad trapperne uden vejrtrækningsproblemer. At jeg har lidt løs hud her og der, det klager jeg ikke over. Det kommer med alderen. Jeg er heldig med gode gener og et godt bindevæv. Så lidt aldersforandringer må man tage med. Indtil nu har jeg undgået at blive fristet af botox og kirurgi, for jeg er bange for, at det vil kræve mere og mere. Og der er altid noget, der afslører alderen alligevel – for eksempel hænderne eller halsen.

Alligevel sniger der sig en vis forfængelighed ind.

– Forleden nævnte en veninde, der er noget yngre end jeg, at det var så dejligt, når kvinder oppe i årene, om de var rynkede eller ej, var udringede og viste kavalergang. Der ser jeg anderledes på det. Jeg vil nok altid forsøge at understrege de bedste sider.

Også i Camillas barndom var der fokus på, hvad der var rigtigt og forkert at fremhæve ved sit udseende. Hendes mor var nemlig en forfængelig dame.

– Min mor kunne godt finde på at sige til os tre søstre, at vi ikke skulle gå med noget bestemt tøj, fordi vi ikke havde kønne ”dit og dat”. Til mig kunne hun for eksempel påpege, at jeg ikke kunne gå med kjoler uden ærmer, fordi mine arme ikke var pæne nok.

– Og det, synes jeg, er så forkert. Lad dog de piger og drenge være, siger Camilla og slår i spisebordet.
– Lad dem selv finde ud af, hvad de har det godt i. Undlad at fortælle folk, hvad der er pænt, og hvad der ikke er pænt. Og jeg har altid ment, at man skal være bevidst om, hvordan man omtaler sine børns kroppe.

Hvorfor det?

– Fordi jeg kan mærke, at det sidder i mig, at min mor sagde, at jeg ikke skulle gå med kjoler uden ærmer, fordi mine arme ikke var de pæneste.

Hvordan har du selv opdraget dine egne børn omkring udseende?

– Jeg vil vove at påstå, at jeg aldrig har kommenteret noget negativt om deres udseende. Vi har kunnet diskutere, om noget var pænt, og om det klædte dem, men jeg har ikke sagt, at de ikke kunne tage det på, fordi der var noget ved dem, der ikke var heldigt. Både min søn og datter er meget kropsligt frie.

Hvornår fik du sidst en kompliment fra en mand?

– Det gjorde jeg for en uge siden, da jeg viste et billede fra et højskoleophold, jeg har været på med mine børnebørn, hvor jeg står og jonglerer med en tallerken i skjorte og cowboybukser. Han sagde, at han elskede det billede, fordi det viste en anden side af mig, som han rigtig godt kunne lide. En legende side. Det blev jeg glad for. For det handlede netop om andet end mit udseende, og den havde han set. Det var et kæmpe kompliment.

– Mange har opfattet mig som en, der fór rundt i Chanel-stiletter og drak champagne til receptioner, fordi jeg var chef-redaktør for fine blade. Men der er også en helt anden side af mig, den mere legende side, som jeg også dyrker. For eksempel i mit sommerhus, hvor jeg er mere casual klædt og har saltvand i håret, ha ha.

Skift i livet

Camilla er ikke bange for at gribe de muligheder, hun er blevet kastet i livet. Og især i løbet af sin karriere har hun holdt fast i Pippi Langstrømpe-filosofien om, at hun sikkert godt kan løse en opgave, selvom hun ikke har prøvet den før.

– Jeg har aldrig søgt et job. Jeg har været så heldig at jeg løbende har fået tilbudt nye jobs. Nogle har kastet bolde til mig, og dem har jeg grebet. Så på den måde kan jeg vel egentlig godt sige, at jeg er modig.

Hvad har givet dig modet til bare at springe ud i det?

– Jamen, hvad er det værste, der kunne ske, tænkte jeg. Jeg kunne lave fejl, men det dør man ikke af. Så lad mig da prøve. Og hvis man får en chefstilling, kan man overveje – hvis ikke det går, så må jeg være menig medarbejder igen.

– Man skal finde modet til at kaste sig ud i nye udfordringer, for det er slet ikke så farligt. Og det er heller ikke farligt at fejle.

Det virker som om, at du har kunnet bruge dit mod i mange af livets facetter?

– Ja, det tænker jeg også med taknemmelighed, at jeg har.

Tror du, at der kommer flere karriereskift?

– Det kan man ikke vide.

Er du åben for dem?

– Ja det er jeg. Det kommer selvfølgelig an på, hvad det er. Hvis der er nogen, som spørger, om jeg vil springe ud med faldskærm fra Rundetårn, så er svaret nej tak. Det ville være dumsmart af mig. Men som udgangspunkt synes jeg ikke, at man ikke skal affærdige noget på forhånd. Jeg er åben for mange ting – også nye karrieremuligheder.