Charlotte Bircow: "Jeg vil aldrig mere stå i vejen for mig selv"

0-10

Den store pige

– Jeg voksede op i Birkerød med en far, der var læge, og en mor, der arbejdede for sin mand som laborant. Jeg havde også to yngre søstre. Allerede fra jeg var tre år, gik jeg til dans på min gudmors danseskole, og det blev jeg fuldstændig bidt af. Jeg brugte meget af min tid på danseturneringer, ikke fordi jeg var konkurrencemenneske – det er jeg bestemt ikke – men jeg var simpelthen vild med dans. Ofte vandt jeg ikke, men når tingene ikke går, som man ønsker, lærer man at kæmpe for det. Det gav pote, for som 16-årig vandt jeg DM i kategorien ti-dans, som består af fem standarddanse og fem latindanse. Generelt var jeg sporty, og jeg gik også både til tennis og kunstskøjteløb. 

– Det var en tryg opvækst, men det var ikke altid nemt derhjemme. I 1960’erne blev man ikke skilt, og mine forældre havde et dårligt forhold. Det kom til at præge mig, så jeg tidligt blev voksen, og allerede som stor pige tog jeg mig af min familie, fordi jeg var det ældste af børnene. Jeg fiksede tingene derhjemme. 

LÆS OGSÅ: Helle Helle om sygdom, kærlighed og familie

– Da det var min egen tur til at blive skilt, syntes jeg nu heller ikke, det var nemt. Det føltes som en fiasko, men jeg kunne ikke se anden udvej. Vi havde to små børn, men i dag ved jeg, at vi begge er gladere hver for sig. Han har fundet sin soulmate, og jeg leder stadig. I vores generation er det okay at blive skilt. 

– Mine forældre blev først skilt, da jeg var voksen, og siden blev min mor ejendomsmægler. Den kvinde, der tidligere havde arbejdet for sin mand, blomstrede og fik to forretninger. Før i tiden havde vi ikke været så tætte, men det blev vi, da hun begyndte at tage ansvar for sig selv.

10-20

På tur med Johnny Reimar

– Allerede da jeg gik i gymnasiet, var jeg iværksætter, og for eksempel var jeg med til at indføre en fransksproglig linje på gymnasiet. Men jeg havde også tid til at gå på diskotek Chaplin i Birkerød. Jeg kan huske, da jeg blev student, at rektor gik over til mine forældre og sagde: ”Pas på, I ikke slukker hendes lys.” Det er nok det fineste, nogen har sagt til mig. 

– Jeg havde drive, livsmod og glæde. Jeg har i øvrigt stadig et lyst og positivt sind. Da jeg gik i gymnasiet, gik jeg til audition hos Johnny Reimar og fik job i hans band som korsangerinde. Hver fredag og lørdag kørte jeg Danmark rundt i Johnny Reimars turbus, og jeg lærte en masse om dansk kultur, og det var endda supersjovt. Johnny Reimar er også en dygtig forretningsmand, og jeg lærte rigtig meget af ham om at drive forretning. Især det med at finde det, man synes er sjovt, og gøre en business ud af det. 

– Jeg rådførte mig ikke med mine forældre, men jeg havde en fantastisk mormor, som altid støttede mig. Det var guld værd. Jeg gik engang til optagelse på balletskolen, men da jeg ikke kom ind, mindede mormor mig om, at der var en dag igen i morgen. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville være, men jeg vidste, at jeg ville leve af min hjerne – ikke kun min krop – så da jeg som 17-årig blev tilbudt 75.000 kroner for at komme i Playboy, takkede jeg nej. Men jeg er faktisk kommet til at leve af begge dele: krop og hjerne.

20-30

Dræbertimen

– Efter gymnasiet gik jeg til audition på Tivoli-Revyen, samtidig med at jeg læste på Handelshøjskolen. Der startede jeg sammen med en veninde min første virksomhed, Dancing Models. Mens jeg var i Tivoli-Revyen, kom der en dag en amerikansk aerobicinstruktør på besøg for at undervise os. Det var en dræbertime! Det var høje knæløft og armbøjninger, og samme aften skulle vi lave dobbeltforestilling, fordi det var lørdag. Vi var helt færdige. På det tidspunkt, troede jeg, at jeg kunne det hele på én gang, men netop som jeg gik til audition på en stor hovedrolle i Westside Story, fandt jeg ud af, at jeg var gravid med mit første barn, så jeg sprang fra. Jeg fik Caroline, da jeg var 25, og Isolde, da jeg var 27 år. Senere fik jeg også Alexander. 

LÆS OGSÅ: Eksklusivt interview: ”Weeeeellllll” svarer Dolly Parton til spørgsmål om feminisme

30-40

Succes med kuponnyhederne

– Jeg havde set Jane Fondas videoer og tænkte: Det kan jeg gøre bedre! Hun stod der i læderstøvler og solbriller, men den slags gad danskerne ikke, så jeg ville lave en dansk version. Samtidig kom de første fitnesscentre til Danmark. 

– Jeg var lige blevet skilt og stod med to små børn, da jeg åbnede mit første motionscenter på Lyngbyvej i et gammelt selskabslokale. Samtidig producerede jeg min første video, som jeg brugte hver en øre, jeg ejede, på. Bagefter satte jeg en annonce i Kuponnyhederne, som blev omdelt over hele landet, og så sad jeg ellers og ventede på, om det var knald eller fald. Der kom 5.000 bestillinger i løbet af de første 14 dage, og alle venner og familie blev sendt ned i kælderen for at pakke videoer, som skulle sendes ud.

40-50

Negative tanker

– Da jeg var i 40’erne, startede jeg en butik med økologiske varer i Charlottenlund. Mine piger havde meget allergi og havde derfor bedst af kun at få økologisk mad, hvilket var svært på det tidspunkt, så jeg åbnede min egen butik. Der solgte jeg blandt andet økologisk kokosolie og skabte nye økologiske fødevarer, og pludselig havde jeg en hel serie af powerfoods, som jeg kaldte CB Powerfood. Jeg tog et møde med Irma for at sælge ideen. Først var de meget tilbageholdende, men de valgte at læne sig op ad min viden og tro på mig. Det kørte faktisk i fem år, indtil jeg trak mig fra det. Det var et stort og besværligt marked, og jeg løb ind i de forkerte samarbejdspartnere. 

– I dag kan jeg se, at jeg skulle have holdt fast. Vi mennesker har så mange negative tanker om os selv, og jeg var bange for at være en for lille spiller. Hvis jeg havde holdt fast, havde jeg haft en god fødevarelinje i dag. Men så har jeg så meget andet. Nu har jeg for eksempel visualiseret mig selv stå i lufthavnen med hele min cremeserie, og jeg skal nok komme derud. Jeg vil i hvert fald aldrig mere stå i vejen for mig selv.

50-60

Kræft og disciplin

– To måneder før jeg fyldte 50 år, fik jeg konstateret brystkræft. Min mor havde lige fået konstateret tarmkræft nogle måneder forinden. Jeg havde gennem længere tid mærket en knude i brystet, men jeg kendte ingen andre med brystkræft, så jeg tog mig ikke af det, før jeg gik til læge og fandt ud af, at jeg havde kræft, som havde spredt sig. Jeg skulle derfor have seks gange kemoterapi og derefter 36 gange strålebehandling. Jeg tabte håret på min 50-års-fødselsdag, og dagen efter gik jeg ud og købte en paryk. Jeg havde den kun på én gang, for den passede slet ikke til min aktive livsstil, så jeg brugte hatte og tørklæder, indtil mit hår voksede ud igen. 

LÆS OGSÅ: Katrine Muff: "Jeg elskede ham, som jeg er gift med nu, og han ikke ville have mig"

– Mit kræftforløb sluttede i december 2011, og i januar 2012 døde min mor. Heldigvis nåede hun at se mig blive rask. For mig var cancer en bakke, jeg skulle over. Jeg blev selvfølgelig syg af behandlingen, men jeg havde ikke på noget tidspunkt følt mig syg af selve sygdommen, så bagefter havde jeg svært ved at fornemme, hvornår jeg var syg eller rask. Kort efter var jeg til fest hos Dennis Knudsen (frisør mm., red.), som lige havde gennemført verdens hårdeste ironman, og han stod bare pivskarpt. Jeg spurgte min onkolog, om han troede, at jeg kunne gennemføre en ironman, for jeg havde simpelthen behov for at føle, at min krop var rask igen. Jeg gennemførte på lidt over 17 timer, og da jeg stod der med armene over hovedet, tænkte jeg: ”Nu må min krop altså være i orden.” Siden er jeg blevet grebet af livsstilen og har gennemført to ironman. 

– Det var efter min første ironman, at jeg fik ideen til min cremeserie til den aktive livsstil. Mit skridt og mine lår var simpelthen flået op, da jeg kom i mål, så nu har jeg lavet en creme til det. Faktisk har jeg alene i år lanceret ti produkter i serien Active by Charlotte, og der er mange flere på vej. Jeg ejer 100 procent selv lige nu, men jeg vil ikke udelukke, at jeg på et tidspunkt sælger noget af det, men jeg har nu ingen planer om at stoppe.

60

Alle til fest

– Jeg fylder 60 år til sommer, og jeg vil gerne holde et brag af en fest, hvor alle de mennesker, der har betydet noget for mig gennem årene, kommer. Johnny Reimar, de dansende modeller, alle mine fitnessinstruktører, revyfolkene, venner og familie. Hvis det bliver ved sådan her, må vi jo ikke være så mange, men jeg er som altid positiv, og jeg tror, vi er ude at rejse igen i april 2021.