Christian Grau biler
SPONSORERET indhold

Christian Grau dykker ned i kendte mænds auto-cv i ny podcast

Vis mig din bil, og jeg skal fortælle dig, hvem du er. I en ny podcastserie fra Talk Town inviterer Euromans motorredaktør en række kendte danskere ind for at fortælle om de biler, de har ejet gennem deres liv, og de oplevelser, der har fulgt med.

Af:: Emil Norsker Foto: Martin Bubandt
18. maj. 2020 | Livsstil | ALT.dk

Du starter ofte din karriere med en skrammelkasse af en bil, du lige netop har råd til, og hvis du er heldig, (og gør det godt), ender du måske en dag med at køre i tysk luksus med blødt læder. Eller også skifter du stort og tungt ud med lille og let, hvis du har fået andre prioriteringer.

Lige meget hvilken vej (og bil) du vælger, fortæller dine valg ofte en selvstændig historie, der også er med til at bidrage til den store fortælling om dit liv. Det udforsker Euromans motorredaktør, Christian Grau, i den nye podcastserie ”Graus Garage”, der kan høres i Apple Podcasts. Her taler han med en række kendte danskere som Jakob Riising, Johan Bülow og Emil Thorup.

Auto-cv’et har i mange år været et kendt format i Euroman, men nu kan du altså også lytte med, når du er på farten.

"Ved at lave auto-CV på Euroman har jeg opdaget, hvor fantastisk en nøgle til historien om folks liv en bil kan være. Der er så mange historier, jeg har savnet at have plads til i auto-CV'et, og dem er der plads til i min garage."

Lydformatet giver også mulighed for at høre noget af den musik, der er godt at køre i bil til.

Den musik, der bringer os i en speciel stemning, og hvor livet nærmer sig en film (med én selv i den bærende helterolle). Derfor tager gæsten hver gang et par numre med. Jakob Riising har i første afsnit blandt andet taget Iggy Pop og Mew med.

Du kan høre podcasten i  Apple Podcasts, og der er et nyt afsnit ude hver mandag.

Lyt til det første afsnit HER

GrausGarage-cover1.jpg

Anbefalet til dig