Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Christiane Schaumburg-Müller: Jeg var blevet tyndfed
Christiane Schaumburg-Müller: Jeg var blevet tyndfed

Christiane: Jeg var blevet tyndfed

Målet med den nye kost - og træningsrutine var for Christianeat få en stærk krop og kommei god form. Her fortæller Christiane om bootcampens 28 dage, der gik overraskende nemt.

...at finde sin rigtige vægt
– Det er ligegyldigt, om du er tyk eller tynd, men der er én vægt, der passer til lige præcis dig, og det er kun dig selv, der kan føle, hvad den er. Der er tit nogen, der har sagt til mig: "Nej, du skal da ikke tabe dig", men hvis det føles forkert for mig, at mine jeans strammer, så vil jeg gerne gøre noget ved det. Det kan sagtens være, at den vægt, jeg har, er for lav for en anden, men alle har hvert deres sted, og det er meget individuelt. Hvis ikke, det føles rigtigt for mig, vil jeg gerne ned i den vægt, min krop passer til. Sådan er det vel også for andre. Kvinder vil vel bare gerne have det godt i deres krop.

...målet med bootcampen med Anne Bech
– Mit mål var at komme i bedre form. Jeg var træt af, at min krop, som ellers altid har været stærk, ikke føltes sådan længere. Og så var det bare en ekstra bonus, at Anne sagde, at jeg også kunne smide noget af det fedt, jeg havde siddende.

...at blive kaldt "tyndfed" af Anne inden bootcampen
– Jeg var faktisk så glad for, at hun kunne sætte ord på det. For ja, jeg vejede ikke særlig meget, men jeg blev forpustet af at gå op til 3. sal. Folk sagde hele tiden "Du skal ikke træne. Du skal ha' lidt sul på kroppen", og så var det lettest bare at droppe træningen og spise videre. Men jeg tog ikke på af at spise mere eller lade være med at træne. Jeg blev bare slappere og mere træt. Men så kom Anne. For første gang var der én, der så på mig og sagde sandheden: Der havde sat sig noget fedt på min krop, og mine muskler var blevet mindre. Og så gik vi i gang.

...træningen inden bootcampen
– Jeg har i perioder trænet mere end andre, og der var ikke rigtig noget system i det. Men generelt elsker jeg at bevæge mig. Det har jeg altid gjort.

...motivation til at holde fast i træningen
– Det har jeg i virkeligheden en lille smule svært ved. Derfor har jeg brug for Anne. Noget af det sværeste er at motivere sig selv. Man kan også at bruge nogle af sine forbilleder som motivationsfaktor. Det kan være offentlige personer eller nogle i din omgangskreds, som du synes, er effektive eller fyldt med energi og glæde. Se og spørg, hvad de gør - og gør det samme.

...at træne under bootcampen
– På Annes bootcamp trænede vi fire gange om ugen, og det er faktisk første gang i mit liv, at jeg ikke har været demotiveret i et så intenst træningsforløb! Det er først nu, hvor jeg kan se, hvad specialiseret træning kan gøre, at jeg har indset, hvilken slags træning, der er bedst for min krop. Til at begynde med skulle jeg løbe, og det var jeg ikke vant til, så det var hårdt. Men efter jeg lærte det, er jeg blevet rigtig glad for det. Og jeg fandt faktisk ud af, at jeg er god til det.

...hvad bootcampen betød
– Min krop elskede det fra første dag. Det føltes ikke, som om bootcampen kun var "kost og træning" – den gav mig helt klart også et selvtillidsboost. Jeg var overrasket over, hvor nemt måneden gik. Jeg tror aldrig, jeg har lært så meget om min krop på så kort tid.

...træning efter bootcampen
– Det kommer meget an på mit arbejdsskema. I nogle perioder har jeg meget travlt, og så når jeg ikke at træne så meget, som jeg gerne ville. Men minimum 2 gange om ugen, og i den perfekte verden 4 gange om ugen.

5 hurtige om træning
Yndlingsøvelsen?
– Jeg elsker butt squeezen. Den former ballerne flot.

Se Christianes yndlingsøvelse her: Krop som Christiane - Faste baller

Mest arbejdskrævende kropsdel?
– Anne siger min mave, men hun siger også, at det mest handler om kosten....

Bedste motion for humøret?
– Egentlig bare noget, hvor der er god musik.

Playliste til træningen?
– Beyoncé, Adele, Rihanna og Frank Ocean.

Fuldend sætningen: "For at have det godt med min krop, skal jeg ...?"
– Kunne passe mine jeans

LÆS OGSÅ: Sådan får du en krop som Christiane

Find flere gode øvelser på Fitliving.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Christiane Schaumburg-Müller og Interview