Christiane Schaumburg-Müller: ”Jeg synes, at det har bundet mig og Liam sammen på en helt ny måde”

Om at være TV-vært(inde)

Hvordan har I det med at skulle være værter sammen?

Christiane: – Jeg glæder mig sindssygt meget til, at Sarah og jeg skal arbejde sammen. Vi har begge før lavet "Vild med dans" i den traditionelle konstellation, men det giver et nyt pust, at vi skal gøre det sammen. Mange taler hele tiden om, hvor vildt det er, at to kvinder skal være værter, men så er det altså heller ikke vildere... Rent arbejdsmæssigt er det utraditionelt i dansk fjernsyn, men jeg er sikker på, at vi kommer til at klare det rigtig godt. Hvis vi var advokater, ville denne case danne præcedens for andre fremover, ha ha.

Sarah: – Vi har en rigtig god kemi, og jeg tror også, at vi begge har den rette alder til at arbejde sammen som to kvinder, uden vi skal frygte, at det bliver en hønsegård, og der kommer konkurrence imellem os. Piger kan være frygtelige mod hinanden – særligt når de er unge, og jeg har sikkert også selv været det, men både vores alder og professionelle baggrund gør, at der er ro omkring det hele. Jeg tror, det bliver ret unikt.

– Samtidig er jeg glad for, at jeg nåede at stå i backstage, mens Claus (Elming, red.) stadig var vært. Der fik jeg clearet min rolle, for jeg var i starten hamrende nervøs for, at jeg skulle være ligesom ham. Jeg kan ikke huske, hvad folk fik i point i sæson 2 og 3, men jeg fik talt med produktionen om, at jeg ikke skulle være ligesom Claus. Jeg skulle bare være Sarah. Og det var det samme, dengang jeg overtog værtsrollen efter Christiane. Det var heller ikke meningen, at jeg skulle overtage hendes stiletter. Jeg skulle tage mine egne på og gøre på det min måde.

Hvad giver det jer at være værter for "Vild med dans"?

Christiane: – "Vild med dans" er ret unikt, fordi det både giver os noget, samtidig med at vi også bidrager til programmet. Vi følger menneskers udvikling, og det bringer mig tilbage til den tid, jeg levede som danser. Jeg har en helt ærlig glæde, beundring og lyst til programmet og alt det, det kan, og jeg elsker at høre om deres koreografi, kjoler, makeup, bare det hele.

Sarah: – Det er deltagernes personlige udvikling, der gør jobbet for mig. Det er kvinder, der måske har mistet tætheden til deres mand, og som pludselig føler sig sexede igen. Det er mennesker, der er usikre på sig selv, og som pludselig kommer gående med rank ryg. Det er f.eks. svømmeren Mie (Ø. Nielsen, red.), der ikke kunne lide at se sig selv i spejlet, og først i afsnit seks ville se sig selv i fjernsynet og havde fundet en ro ved at være på tv. Programmet forandrer folk på en meget, meget smuk måde, og at få lov til at stå i spidsen for det som værtinde er en kæmpe, kæmpe gave.

LÆS OGSÅ: Stephania Potalivo om kærlighed og parforhold

Om at blive genkendt

I er begge kendte ansigter. Tænker I meget over, hvilke signalerer I sender, når I ikke er på skærmen?

Sarah: – Jeg er bevidst om at trække alt, jeg laver, i begge retninger. Jeg vil gerne kunne stå i en pæn kjole og samtidig lave grimme Instagram-stories, hvor jeg ter mig åndssvagt, ikke har makeup på og fortæller, at jeg har haft en lortedag. Jeg synes, vi har en ekstrem filter-generation, der følger så meget ansvar med at være ung i dag, og det hele handler om, hvordan man agerer på de sociale medier. Jeg prøver at være et forbillede for de unge og sige til dem, at man gerne må have en dårlig dag, ingen makeup på eller tøjkrise, for det har vi alle sammen.

– Der var en periode, hvor jeg både lavede "Tomgang" og "Vild med dans", som havde to forskellige målgrupper. Jeg mærkede i den periode, at jeg pludselig begyndte at tænke meget over, hvordan jeg bar mig selv på gaden, og når jeg røg cigaretter, tænkte jeg over, at ingen skulle se det. Jeg fik klaustrofobi af hele tiden at skulle tænke over, hvad andre syntes var rigtigt og forkert – og for ikke at havne i mit eget fængsel besluttede jeg mig for at være ligeglad.

Christiane: "For os er det vigtigt, at vi er hyret som individer og ikke som kvinder. Vi er sat sammen, fordi vi, som Christiane og Sarah, kan noget godt sammen". Foto: Henrik Adamsen.

– Men jeg har svært ved at være ligeglad, når min søn, Luis, er involveret. Han er to år nu og har øjeblikke, hvor han trodser alt, hvad jeg siger. Han kan finde på at skrige helt sindssygt, fordi han ikke får en is eller banan. Sidste gang han fik et flip, stod vi foran Irma, jeg skulle handle, og bilen holdt langt væk. Normalt hjælper det at sætte sig sammen med ham, men det hjalp ikke denne gang. Det endte med, at jeg lagde ham på fortovet, stod ved siden af og sagde: "Når du er færdig med at skrige, skat, så er jeg lige her". Men jeg kunne bare se på folks reaktioner, at de tænkte: "Det er hende der fra "Vild med dans", hvad laver hun dog?". I sådanne situationer hader jeg at være et kendt ansigt. Det er så sårbart, og det bliver meget privat for mig, når Luis er involveret. Det samme skete i forbindelse med hans operationer, hvor jeg gik på Rigshospitalets forpulede gange og tudede mig selv i stykker, mens jeg ønskede, at der ikke var nogen, der sagde: "Ej, prøv lige at se, det er hende fra "Vild med dans".

Tænker du også meget over, hvad andre tænker, Christiane?

Christiane: – Ærligt? Nej, ikke særlig meget. Jeg tænkte måske mere over det, da jeg var yngre og lavede "2900 Happiness" og lige var startet som vært på "Vild med dans". Dengang var jeg meget i vælten, og i de år gik jeg ikke rigtig i byen og drak mig ikke stang bacardi, for jeg havde ikke lyst til, at der var nogen, der skulle se mig vælte rundt. På det tidspunkt var det meget populært at tage billeder af folk i byen, som landede i pressen som "ugens brandert", og det skulle jeg ikke være en del af – ellers tak!

– I det hele taget skelner jeg meget mellem mit private og personlige liv. Også når det gælder de sociale medier. Jeg er personlig på mine sociale medier, men ikke privat. Det betyder, at jeg ikke viser billeder af min søn, for han går ind under privatlivet. Både min mand og jeg er kendte, og det betyder, at vores søn kan blive kendt og populær overnight – om han vil det eller ej. Vi har ikke lyst til at proppe den popularitet ned over hovedet på ham, han skal have lov til at være anonym og selv bestemme, når han når dertil. Det har været et meget bevidst valg at holde ham fra de sociale medier, og hvis han selv har lyst til at være på, når han er gammel nok, må han gerne det, men vi opfordrer ham ikke til det.

Sarah, du har valgt at lægge billeder ud af din søn. Hvorfor det?

Sarah: – Vores situation var lidt anderledes, fordi Luis ikke var en helt
almindelig dreng, da han blev født. Allerede da jeg var gravid, fandt vi ud af, at han havde læbespalte, og da jeg hørte, hvor mange børn der blev født med det, følte jeg, at der var et vigtigt budskab i at fortælle, at min søn også havde det. Der er mange forældre, der ikke tør lægge billeder ud af deres spaltebørn. Men det turde de, da de så billeder af Luis. Der var en far til en seks måneder gammel pige, der skrev til mig, at jeg havde givet ham modet til at vise billeder af sin datter. Det var så rørende.

– Det kan godt være, at vi har taget Luis som gidsel i det, men jeg fortryder ikke, at vi har lagt billeder ud af ham, for det har skabt sådan et fint rum at tale om det i. Når han bliver ældre og spørger, hvorfor jeg delte billeder af ham, vil jeg altid kunne sige, at jeg syntes, han så dejlig ud og har været med til at sætte fokus på spaltebørn.

Om at være mor

I er begge mødre. Hvad har været den største omvæltning ved at blive mor?

Sarah: – Sådan cirka alt, ha ha.

Christiane: – Ja, jeg synes, jeg skulle... finde mig selv på ny. Jeg skulle sige farvel til den, jeg var, og goddag til noget nyt. Det var en ny identitet, jeg skulle omfavne. Der har ikke været noget større end at blive mor, det har været SÅ fyldestgørende, livsbekræftende og fuldstændig vidunderligt at sætte sig selv i anden række. Det, tror jeg, er meget sundt.

LÆS OGSÅ: Thomas Blachman: "Jeg har aldrig været nogen utro. Det findes ikke i mig"

Sarah: – Ja, headlinen, når man bliver mor, er, at alt andet end ens barn kommer i anden række. Men også, at man skal være fem skridt foran hele tiden. Det er vigtigt, at der er handlet ind, at der er ekstra bleer og tøj. Der er sindssygt meget, der skal koordineres og planlægges – og det har været den største omvæltning for mig. Jeg har altid været ekstremt spontan. Jeg har rejst hele mit liv, og fordi jeg har boet så mange år i udlandet, har jeg haft en udlængsel, som har gjort, at jeg har været på mange spontane rejser – og jeg mener virkelig spontane. Før vi fik Luis, kunne jeg kl. 22 om
aftenen bestille en 14-dages tur til Thailand til kl. 08 næste morgen.

Savner du den spontanitet?

Sarah: – Nej, for den er blevet erstattet af noget, der er så meget større. Der er faktisk ikke noget af det, jeg gjorde før, som jeg savner, fordi det at få Luis har været ti gange federe. Det er bare nogle lidt andre rejser, vi tager på nu. Jeg bookede for nylig en tur til Kroatien, hvor jeg fandt det
fedeste hotel, men jeg havde ikke overvejet, at det lå på klipper. Der var klippetrapper overalt, så jeg endte med at have en lille dreng på 1,5 år, der havde revet sine ben sønder og sammen, fordi han ikke kunne gå på de der sten. Han skulle nok have haft noget sand at sidde i, men Luis fik lov at sidde på nogle klipper. Idiot.

Christiane: ”Jeg kunne ikke genkende mig selv i spejlet, og det satte lidt en stopper for min normale sociale trang”. Foto: Henrik Adamsen.

Christiane: – Jeg synes, at mit forhold til mit arbejde har ændret sig, siden jeg blev mor. Jeg siger kun ja til jobs, der virkelig giver mig noget. Jeg vil ikke sige ja til noget, som ikke gør mig glad. Vi har en regel derhjemme, der hedder, at det, man går ud ad døren for, skal gøre en glad, når man kommer hjem. Ellers er det ikke det værd, hvis man kommer hjem og er sur over sit job.

– Når man som Liam og jeg er to selvstændige karrieremennesker, har vi hver især i perioder måttet sætte arbejde til side for, at den anden har haft plads og tid til at udføre sit job – og derfor skal arbejde virkelig betyde noget, når vi så knokler igennem. Vi har delt barslen lige imellem os og hjulpet hinanden meget. Jeg havde mit første job allerede to uger efter, Constantin blev født. Set i bakspejlet var det for tidligt for mig, men jeg havde fået et virkelig dårligt råd fra mine selvstændige veninder, der sagde: Tag barslen senere, de første måneder sover baby hele tiden, så der skal du bare arbejde igennem. Men min baby sov altså IKKE, og jeg glemte nok også, at mine veninders arbejde ikke bestod i at være væk fra hjemmet, men derimod bestod i at arbejde hjemmefra.

Hvad med kroppen? Har I kunnet mærke en fysisk forandring, efter I er blevet mødre?

Sarah: – Hvis mine bryster skal se ud, som de gjorde før, skal jeg konstant have armene op over hovedet...

Christiane: – Jeg var i enormt dårlig form, da jeg blev gravid. Jeg tog
25 kilo på, og det var hårdt for min krop, fordi jeg var så utrænet. Men efter jeg har født, har mit problem været, at det sidste, jeg gider, er at træne. Jeg tabte mig hurtigt efter graviditeten, men jeg er tyndfed. Jeg mangler styrken
i kroppen, og det, at man skal gøre noget for at blive stærk, er irriterende. Kan jeg ikke bare tage en pille?

– Det handler selvfølgelig også om prioritering, men når jeg har afleveret Constantin, har jeg nogle aktive timer på arbejdet, før jeg skal hente ham igen og være sammen med ham. Hvornår skulle jeg lægge træningen ind? Enten skal træningen tage tiden fra mit barn eller arbejde, men det er træningen ikke vigtig nok til.

Sarah: – Jeg tog 38 kilo på, da jeg gravid. Jeg trillede rundt, og når jeg mødte veninder, jeg ikke havde set længe, sagde de: "hvor ser du nuttet ud". Jeg kunne have pandet dem én! Jeg så frygtelig ud, og jeg gik ikke uden for en dør i de sidste to måneder. Jeg syntes virkelig ikke, at det var fedt at være gravid. Jeg måtte låne sneakers af min mand, fordi mine fødder var svulmet op, og jeg havde bumser i hovedet. Det var hæsligt.

Christiane: – Jeg havde det ligesom Sarah, jeg syntes også, at det var mærkeligt at tage så mange kilo på. Jeg kunne ikke genkende mig selv i spejlet, og det satte lidt en stopper for min normale sociale trang samtidig med, at jeg havde døgnkvalme og opkast den første halvdel af graviditeten og halsbrand galore den sidste del. Det var virkelig ubehageligt, men gaven ved at være blevet mor opvejer det.

Om parforhold

Har jeres parforhold ændret sig, siden I har fået et barn?

Christiane: – Jeg synes, at det har bundet mig og Liam sammen på en helt ny måde. Allerede da jeg blev gravid, opstod der en ny samhørighed. Jeg har været sammen med Liam i ti år, og da jeg blev gravid, kom der nyt liv ind i vores liv. Dels i min mave, men også i vores forhold. Det er en kæmpe ting at skabe noget sammen og se, at to bliver til tre.

Sarah: – Man er connected for altid, når man får børn. Man har et barn, man altid skal være sammen om...

Christiane: – ... og det er enormt intimt. Man er SAMMEN om noget hele tiden. Jeg synes, at man i ethvert forhold skal have fremtidsplaner sammen, og det kan godt være at bygge et sommerhus eller tage på en stor rejse, men at være sammen om et barn handler kun om kærlighed.

Sarah: ”Jeg vil gerne kunne stå i en pæn kjole og samtidig lave grimme Instagram-stories, hvor jeg ter mig åndssvagt, ikke har makeup på og fortæller, at jeg har haft en lortedag”. Foto: Henrik Adamsen.

Sarah: – Jeg føler, at jeg altid har kunnet inddele mit liv i nye kapitler, men efter jeg blev gravid og fik Luis, startede jeg på en ny bog. Alt forandrede sig – også i mit forhold til Rasmus. Jeg har aldrig været så forbundet med et andet menneske som ham, fordi jeg aldrig har været så udfordret sammen med et andet menneske før. At skulle gå igennem et år, hvor vi næsten ikke fik sovet, og finde styrken i alle de operationer, vi har været igennem med Luis, har virkelig gjort, at vi er kommet tæt på hinanden. Rasmus og jeg har bakket hinanden op – uden at have snakket om det. Jeg tror, at mange i vores situation ville have vrisset ad hinanden, men det har vi ikke gjort. Derimod har vi haft stor respekt for hinanden. Vi har holdt så fint sammen – også på trods af manglende overskud. Vi har teamet op, og det har til tider været pisse usexet, men det har skabt et fundament, som jeg aldrig har haft med nogen anden mand. Efter jeg har mødt Ras, kan jeg slet ikke forstå, hvad jeg har lavet med alle de andre mænd, men de har sikkert gjort mig til den, jeg er...

Hvad har overrasket jer mest, efter I har fået børn?

Christiane: – At min mand har så meget fantasi, at jeg kommer fuldstændig til kort. Jeg kan ikke overgå hans historier, han kan sidde i timevis og bygge Magnetic. Jeg kan samle en firkant, mens Liam bygger de sindssygeste ting. Jeg kan slet ikke hamle op med det og tænker bare: "Okay, jeg går bare tilbage i køkkenet", ha ha. Og de lyde, man skal kunne sige som drengemor. Man skal nærmest kunne beatboxe, hvis man skal lege, at man har en pistol.

– Liam har også en tålmodighed ud over alle grænser, og jeg bliver let rastløs. Jeg kan ikke sidde i timevis og lege, men får det altid sådan: Nå, nu har vi bygget, måske skal vi prøve noget andet, ha ha.

LÆS OGSÅ: Martin Brygmann: "Jeg er genert, men det lærer folk aldrig at forstå"

Sarah: – Det er sjovt, at du nævner det, for det, der har overrasket mig mest, er, at jeg ikke er fantasiløs, men har en crazy fantasi! Jeg skal bare bruge fire grønne stole, og så er Luis og jeg i en jungle. Vi drikker vand, hvor der ikke er vand, og finder den store løve, der ligger gemt under tæppet. Jeg har været meget glad for at finde ud af, at jeg også kan det, og tænker nogle gange: Hold kæft du er sej, Sarah.

Om girlpower

TV2 har sagt, at de gerne ville have noget girlpower ind i programmet. Hvad tænker I om det?

Sarah: – Selvom TV2 går ud med den udmelding, bliver det aldrig mit budskab. Det er aldrig det politiske budskab, jeg kommer til at hylde i et program som "Vild med dans". Programmet handler ikke om mig og Christiane. Det skal ikke handle om os som piger, og selvom jeg støtter #Metoo og alt det, som det står for, synes jeg, at "Vild med dans" er det sidste, der skal tages til fange i #Metoo-budskabet. I en danseverden handler det om en herre og en kvinde, der danser sammen. Og derfor skal "Vild med dans" og vi som værter ikke symbolisere girlpower eller det nye inden for det område.

Christiane: – For os er det vigtigt, at vi er hyret som individer og ikke som kvinder. Vi er sat sammen, fordi vi, som Christiane og Sarah, kan noget godt sammen. Jeg tror, der skabes én slags energi, når en mand og kvinde står sammen, en anden, når en mand og mand står sammen, og en tredje, når to kvinder står sammen. Det er fuldstændig ligesom i en gymnasieklasse, hvor energierne også er forskellige, afhængig af om det er ren pigeklasse eller en blandet klasse. Der er ikke noget, der er bedre end andet, det er bare forskelligt.

Sarah: – Vores vigtigste opgave er, at det her ikke går hen og bliver for
tøseagtigt, så vi mister vores mandlige seere. Det er ikke QTV, vi skal kunne omfavne alle, det er et program for alle – også selvom vi er to sæt bryster.