Christine Cordsens mor led af psykisk sygdom: Jeg tænkte, det var min skyld

DRs politiske korrespondent Christine Cordsen har haft en barndom, der har trukket ”lange spor ind i voksenlivet.”

Hendes forældre blev skilt, da hun var lille, og opvæksten med søsteren og moren var svær. Særligt fordi Christine Cordsens mor var bipolar – eller som det dengang hed maniodepressiv – og derfor ikke havde overskuddet til at være der som mor.

Det fortæller hun i denne uges Hendes Verden.

”Dengang i 60’erne var myndighederne ikke så opmærksomme på de problemer, vi havde på grund af vores syge mor. I hvert fald husker jeg det sådan, at vi mest klarede os selv,” fortæller 62-årige Christine Cordsen, der brugte tiden i skolen som en ”flugt” fra hjemmet.

”Når jeg klarede mig godt fagligt, fik jeg også en tiltrængt følelse af kontrol over tingene. Jeg havde en fantastisk skolelærer, som kom til at betyde meget for mig, men ellers var der, som jeg husker det, ikke rigtig nogen hjælp udefra. Når jeg ser tilbage, synes jeg da, det var mærkeligt, at min mor nogle gange blev indlagt, uden at nogen tilsyneladende tænkte på mig og min søster, selv om vi ikke var ret gamle. Men det var en anden tid.”

Et stort tabu

Som barn vidste Christine Cordsen ikke for alvor, hvad morens sygdom gik ud på. Hun vidste bare, at hun var ”ekstremt ulykkelig og truede med at tage sit eget liv”, fortæller hun.

”Som et lille barn tror man jo, at det er noget, man selv er skyld i. At man har gjort noget, som gjorde hende ked af det. Så var der også de maniske perioder, som kunne være skræmmende på en anden måde. Men helt ærligt kan jeg ikke huske ret meget i detaljer fra dengang. Det er en forbandelse, men måske også en gave.”

Selvom Christine Cordsen har fortrængt meget, glemmer hun ikke den tavshed, der fulgte, da moren valgte at tage sit eget liv. Som samfund var det – og er stadigvæk – tabubelagt at begå selvmord, mener hun.

”Min mor begik selvmord under en af sine depressioner, da jeg var 22. Jeg havde en oplevelse af, at det var noget, jeg ikke skulle snakke mere om. Det var et tabu, også hos mine omgivelser. Desværre er psykisk sygdom og selvmord nok stadig et stort tabu, og det kan gøre det endnu sværere for de pårørende,” siger hun og uddyber:

”Da jeg var yngre, var jeg rigtig god til at svare undvigende, hvis nogen spurgte mig om mine forældre. Jeg lukkede ned for alt omkring min opvækst og prøvede bare at klare mig. Først i de senere år har jeg erkendt, hvor meget den betyder for, hvem jeg er.”

Læs hele interviewet med Christine Cordsen i denne uges Hendes Verden, hvor hun også fortæller om at blive farmor på sin mors dødsdag og om at være gift på 24. år.