Fortæl os om din bedste nabo: "Det er en stor glæde, at vi stadig ses"

Spiser med naboerne

En aften hver tredje uge stikker Stina Arildslund og hendes familie hovederne sammen med to hold naboer fra deres vej i Peløkke på Langeland.
Familien har boet i nybyggerkvarteret i tre år og fandt hurtigt sammen med de andre børnefamilier – i en grad, der kom til at involvere fællesspisning.

– Vi kører SOS, og det er så hyggeligt, smiler 38-årige Stina og forklarer, at SOS står for „Spis og Skrid". For når maden er spist, bryder man op for at gå hjem og putte børn.

LÆS OGSÅ: Vind en vejfest: Sådan deltager du i konkurrencen

– Naboerne er nogle ekstra venner, vi har fået ved at flytte til Peløkke. De ser også efter vores hus, når vi er på ferie – ligesom nu. Det føles rigtig trygt.

Helle Majgaard har lys i øjnene, når hun taler om de naboer, der kom til at betyde så meget for hende. Foto: Henrik Grøftehauge. 

Holder stadig kontakten

Det er 12 år siden, Helle Majgaard flyttede fra sit hus på villavej i Varde, men kontakten med to sæt gode naboer og deres nu voksne børn har hun endnu.
En af mændene fra vejen, Svend Erik, ringede på en dag og spurgte, om Helles søn havde lyst til at lege med hans søn. Sådan lev den gode forbindelse skabt.

– Vores børn begyndte at lege sammen, og hurtigt begyndte vi at drikke kaffe hos hinanden. Det var en rigtig god tid, siger den 57-årige kvinde, der i dag bor i Esbjerg:

– Jeg har haft mange gode naboer i mit liv, men Irene og Svend Erik og Janne og Kim og deres børn er de bedste. Det er en stor glæde, at vi stadig ses og snakker godt sammen.

Til daglig arbejder Jette Roosevelt Kristiansen i undertøjsforretningen Schiesser i Blåvand, hvor vi mødte hende. Foto: Henrik Grøftehauge. 

Varm modtagelse i ny by

For fem år siden rykkede Jette Roosevelt Kristiansen fra en lejlighed i Gråsten til et hus i Varde, fordi hun skulle flytte sammen med sin kæreste. I Gråsten kendte hun ikke naboerne, så hun blev gladelig overrasket, da en af herrerne på den nye vej bankede på hendes dør få dage efter indflytningen.

LÆS OGSÅ: I denne landsby er naboerne som en bonusfamilie: "Der er altid nogen, man kan låne en kop sukker af"

– Vi havde ikke så mange møbler endnu, da jeg kom fra en etværelses, så han tilbød, at vi kunne få nogle af ham. Det var enormt sødt. Vi bød ham indenfor og delte en øl, og siden har vi set en del til både ham og mange af de andre naboer, fortæller Jette, 50, der føler, at flytningen og modtagelsen i byen har styrket hende på det personlige plan:

– Folk siger, jeg er blevet gladere.