De skrottede tv'et - kan du undvære dit?
Foto: Camilla Schiøler

De skrottede tv'et - kan du undvære dit?

Vi bruger næsten tre timer hver dag på at se tv og følge med i andres liv – på bekostning af vores eget. Har du overvejet at hive stikket ud? Det gjorde familien Nielsen ved en tilfældighed – og det har givet familien mere tid og lange aftener, der ikke bare forsvinder i et sort hul.

Det var i virkeligheden fjernsynet, der tog beslutningen. Lige midt i „Pippi Langstrømpe“ gik fjernsynet ud, og datteren på dengang 3 år troede, hun havde set så meget fjernsyn, at det var gået i stykker. Hendes mor, Jeanette Marie Grøn Nielsen, var ved at gå i panik ved tanken om at undvære sit tv. Hun ammede barn nummer to og havde stærkt brug for sit tv til at passivisere både sig selv og den ældste datter imens. Det fjernsyn skulle bare virke! Men så gik ugerne…

– Med tiden fandt vi ud af, at vi ikke savnede fjernsynet. Pludselig blev aftenerne meget lange i stedet for før, hvor de nogle gange bare forsvandt ned i et sort hul. For os var det altså langt fra en planlagt beslutning, at vi skilte os af med fjernsynet, men som tiden går, bliver det mere og mere utænkeligt, at vi får det igen. Vi har fået meget mere tid sammen og er fri for at glo på den store grimme kasse, der fyldte voldsomt meget i vores hjem, siger Jeanette Marie Grøn Nielsen.

Det er nu tre år siden, fjernsynet gik. Familien ser stadig tv, men udelukkende på computeren. Indtil videre kan de kun se DR og enkelte programmer på andre kanaler, og med familiens bærbare computere kan skærmen tages med overalt i huset.


Jeanette Marie Grøn Nielsen
, 34 år og journalist.
Brian Nielsen, 40 år og it-arkitekt.
Ida Marie, 6 år.
Karen, 3 år.– Vi er ikke en helt tv-økologisk familie, der spiller brætspil og hører P1 hver aften. Så langt er vi ikke kommet endnu, og jeg er heller ikke sikker på, vi har lyst til det. Vi ser stadig masser af tv, men det er et bevidst tilvalg hver gang. Vi ser ikke længere bare det, der tilfældigvis kommer ud af fjernsynet, og det gør en stor forskel.

Børnenes far har aldrig set så meget tv og mærker mest fraværet af fjernsyn under „Tour de France“. Deres mor har til gengæld fået skåret kraftigt ned på alle boligprogrammer, realityshows og tv-serier. Hun ser ca. 10 pct. af, hvad hun så før. Pigerne ser lige så mange film og lige så meget morgenfjernsyn som andre børn, men de skal bede om at se det program, de gerne vil se. Det betyder, at forældrene slipper for at føre lange forhandlinger om, hvornår fjernsynet skal slukkes. – Det betyder også, at børnene ikke længere skal se børnetime lige midt i maden.

Jeg var så træt af at skulle tilpasse mit liv efter programmerne i fjernsynet. Nu er det mere os selv, der styrer hvad vi skal se og hvornår, siger Jeanette Marie Grøn Nielsen. Uden fjernsynet har dagen fået flere timer. Timerne bliver brugt til at tale og være sammen og ordne de praktiske ting, der nu skal ordnes i en børnefamilie. Men også til at høre P1, der nu leverer nyhederne til familien. – Jeg forventede, at jeg ville komme til at føle mig afskåret fra samfundet, men det gør jeg slet ikke. Vi bliver fuldt ud opdateret via radioen og internettet, men der er da ting, vi ikke kan følge med i. Jeg aner ikke, hvad „Desperate Housewives“ eller „Sex and the City“ er, men jeg lever jo i lykkelig uvidenhed. Jeg aner ikke, hvad jeg går glip af.
Hvor er jeres tv?
Det gør alle andre til gengæld. Og de fleste er forundrede over, at man kan leve uden. Når familien får gæster, der ikke har besøgt dem før, spørger de, hvor fjernsynet er henne. Og tilbyder dem straks at låne deres gamle.

– Mange synes, det er et meget underligt valg. Vi skal lige forsikre dem om, at det ikke var en principiel beslutning for os, men mere en tilfældighed. Så kan folk bedre acceptere det. Jeg tror, de fleste ville skille sig af med fjernsynet, hvis de opdagede, hvor meget tid de får forærende. Alle skriger på tid og mulighed for at være sammen med deres børn. Men den største tidsrøver står lige midt i deres egen stue, siger Jeanette Marie Grøn Nielsen, der selv er vokset op i hjem med fjernsyn, og mange aftener i hendes barndom gik med at sidde foran det. Sådan husker de fleste deres barndom, og derfor kan det virke som et stort skridt at skille sig af med apparatet.

Men det er slet ikke så svært, som man tror, lover hun: – Tv behøver ikke at fylde så meget. Får vi fjernsyn igen, vil det hurtigt komme til at fylde og være tændt hver aften. Det virker jo som en magnet. Da vi havde fjernsyn, gik jeg tit i seng med samme fornemmelse, som når man har spist for meget slik. Jeg kunne have nydt en enkelt udsendelse, men endte med at blive siddende foran fjernsynet hele aftenen. Og næste dag kunne jeg ikke huske, hvad jeg havde set. Det er jo spild af tid. Og en lidt trist måde at bruge sit liv på, ikke?
"Fjernsynet bliver nemt et alter, der sluger al energi og opmærksomhed“

Linda og Jakob stillede fjernsynet i udestuen og kappede antennestikket. Det gav mere tid og masser af ro – både mentalt og i stuen.

Der mangler noget i stuen hjemme hos Linda og Jakob.
Sofaen og lænestolene vender mod hinanden og ikke mod det fjernsyn, der er centrum i langt de fleste danske hjem. Familiens lille, buttede tv er sat uden for døren i den kolde udestue og kommer kun ind i varmen, når datteren Asta skal se „Alfons Åberg“, eller når forældrene vil se film på dvd. Sådan har det været, siden familien flyttede i hus og samtidig besluttede sig for at ændre deres tv-forbrug.


Jakob Gad Thuemoes, 33 år og grafisk designer i Magasin.
Linda Nielsen, 34 år og konsulent i LO.
Asta, 1½ år og i dagpleje.
Beate, 2 måneder.
– Der findes mennesker, der kun ser gode dokumentarprogrammer og nyheder på tv. Det har vi aldrig været i stand til. Er der et fjernsyn, kører det hele tiden, og vi kan ikke styre det. Det er så nemt at falde ind i rutinen, når man kommer træt hjem fra arbejde og ikke orker så meget andet. Før Asta blev født, så vi stort set tv, fra vi kom hjem, til vi gik i seng. Vi kom også alt for sent i seng, fordi vi lige skulle se et afsnit mere af „Seinfeld“ – og pludselig havde vi brugt en hel aften på at se tv. „Er det virkelig livskvalitet?,“ spørger Linda Nielsen.
Det spørgsmål har hun og Jakob Gad Thuemoes stillet hinanden mange gange. Og de fandt frem til, at svaret var nej, og at der måtte være en anden måde at leve på. Da familien for to år siden flyttede ind i det nye hus på Amager, fik fjernsynet en plads i udestuen.

– For mig var det også et ideologisk valg. Som børnefamilie har man i forvejen ikke så meget overskud, og vi vil hellere bruge kræfterne på at være sammen. Når stuen i et hjem er bygget op omkring fjernsynet, bliver det nemt et alter, der sluger al energi og opmærksomhed. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan vi skulle få en hverdag med et barn og et helt hus til at fungere på den måde, siger Linda. Til at begynde med var det et eksperiment: Hvis familien virkelig savnede at se tv, ville antennestikket blive sat til igen. – Den første måned havde vi selvfølgelig abstinenser. Det var næsten som at holde op med at ryge. Der er serier og shows, man nærmest bliver besat af og bare MÅ se, men efter en måned var vi „clean“, siger Linda.

Men hvad laver man så, mens resten af Danmark ser „Hammerslag“ eller „X Factor“?
Linda og Jakob taler med hinanden, hører radio, læser bøger og surfer på nettet. Eller ser film på dvd. De får som regel også vasket tøj, ryddet op og ordnet andre praktiske gøremål, der før blev udskudt til weekenden. Det har skabt en mere harmonisk dagligdag og et familieliv, der ikke bliver afbrudt af programmerne i tv. – Vi planlagde ikke vores liv efter fjernsynet, men nogle gange skulle vi lige se nyhederne, selv om vi sad midt i en god samtale. Det føltes ofte, som om vi ikke var sammen, selv om vi sad ved siden af hinanden. At se fjernsyn hånd i hånd er ikke det samme som at tale med hinanden. Vi har fået mere tid sammen som familie og som par.
Verden findes også uden for skærmen
Hverken Linda eller Jakob føler sig udenfor ved kantinebordet på arbejdspladsen. De følger med i nyheder og andre begivenheder gennem avisen, radioen og nettet. De mener ikke, de er mindre opdaterede i forhold til tidligere. Tværtimod. Har de lyttet til P1 i løbet af dagen, virker tv-kanalernes nyheder som gentagelser i en mere overfladisk version.

Af og til savner Jakob at se fodbold i slåbrok hjemme i stuen, og Linda vil da også gerne se de programmer, som alle taler om. Alligevel er parret ikke i tvivl om, at de har truffet det rigtige valg: – Der er mere ro i vores familie. Både mentalt og i stuen. Jeg kan mærke forskel på vores datter, når hun har set børnefjernsyn hos andre. Hun er ikke vant til det hurtige tempo, reklamerne og de mange hurtige klip. Hun er fascineret af det, men bliver også meget udmattet og træt. Vi vil hellere tænde for „Teletubbies“ eller „Alfons Åberg“ på dvd’en. Tempoet er roligt, og vi har mere kontrol med, hvad hun ser.

Linda Nielsen afviser ikke, at fjernsynet en dag kommer tilbage i stuen. Men indtil da kan underlødige film og tv-serier jo lejes. – Den slags ser vi da også. Mere frelste er vi ikke. Det hele kan også blive for politisk korrekt og økologisk klidbolleagtigt. Parret oplever mange forskellige rektioner på deres fravalg af tv. De fleste er positivt interesserede, andre bliver voldsomt provokerede, fortæller Linda Nielsen:

– Mange giver udtryk for, at det er lidt synd for Jakob. Som om han er under tøflen, og jeg har bestemt, at han ikke må se tv. Folk mener åbenbart, at mænd er vilde med tv, og at kun kvinder kan tage den slags beslutninger. Sådan er det ikke. Hun tror, at flere vil trække fjernsynsstikket ud i fremtiden, men kan ikke forestille sig, at det bliver almindeligt at leve uden tv. – Det er fjernsynet alt for sjovt til. Det er jo et magisk medie, men det fylder meget. Lige nu vil vi hellere bruge tiden på noget andet. Før fulgte jeg med i næsten alle realityprogrammerne. I dag er det uforståeligt for mig, at et tv-program kan skabe så meget postyr med store koncerter på Rådhuspladsen. Jeg forstår det simpelthen ikke mere. I dag tænker jeg bare: „Hvorfor brugte vi dog tiden på det?“
SLUK DIT TV – og få dit liv tilbage

I 2008 så danskerne mere tv end nogensinde. Har du overvejet, hvad al det tv-kiggeri gør ved dig? Det har Signe Schlichtkrull, der har skrevet en bog om, hvorfor det er så svært at slukke.

Alle ved, hvordan man slukker for et tv. Alligevel er vi mange, der har svært ved at trykke på knappen, når det først er blevet tændt. I 2008 brugte danskerne dagligt to timer og 47 minutter på at se tv. Og slog vores egen rekord for, hvor meget tid vi tilbringer foran kassen og fylder os med studieværter, vejrudsigter, krimier, nyheder og underholdning.

– Fjernsynet er et fantastisk medie. Det er spændende, lærerigt og tager os med rundt i hele verden. Mediet har meget at give os, men det har resten af verden jo også. Problemet er, at fjernsynet hurtigt bliver til en løsning. Vi bruger det som en firkantet barnepige for vores børn og har nemmere ved at se tv end at forholde os til, om der er andet, vi i virkeligheden hellere vil bruge tiden på. Spørgsmålet er, om det er særligt attraktivt at sidde foran en fjernsynsskærm hver aften. Det er jo en besynderlig måde at bruge sit liv på, siger journalisten Signe Schlichtkrull, der er forfatter til bogen „Sluk dit tv“.

Da hun fik børn, begyndte hun at lægge mærke til, hvor meget tv’et fyldte i familiens hverdag, og hvad det tog fra hende: Tiden. Samværet med børnene, det sociale liv og ikke mindst det personlige rum til at tænke sig om. Eller kede sig. Derfor besluttede hun sig for at undersøge, hvordan fjernsynet påvirker os, og hvorfor det er så svært at slukke for det. Resultatet har hun samlet i „Sluk dit tv“, der samtidig viser, hvordan vi letter os fra sofaen, slukker for fjernsynet og går ud i virkeligheden. Det er bare ikke så nemt, som det lyder.


„Sluk dit tv“ viser, hvordan tv påvirker os og giver inspiration til, hvordan vi skærer ned på tv-forbruget. En del af bogen handler om de særlige udfordringer, som børnefamilier står over for. Af Signe Schlichtkrull, forlaget Libris, 129 kr.
Når vi ser fjernsyn, påvirkes hjernens aktivitet. Hjernebølgerne glider over i alfa-bølger, der er en afslappet, let drømmende tilstand. Amerikanske undersøgelser viser, at vi forbinder fjernsynet med velvære og føler en afslappet tilfredshed, når vi ser tv. De positive følelser forsvinder, når vi slukker og erstattes af mere negative fornemmelser. – En teori går ud på, at det er følelsen af tomhed, vi mærker. Vi sidder tilbage foran en sort skærm og bliver konfronteret med os selv igen. Mange føler sig også drænede for energi og ugidelige, når de har set tv, og det kan også være en del af forklaringen på, at det er svært at få slukket, fortæller Signe Schlichtkrull.

Fanget

Tv-programmerne er designet til at holde os fanget med teasere og klip fra de kommende udsendelser eller lange tv-serier. Og det virker. De fleste indretter sig efter fjernsynet i mere eller mindre grad. Vi udvikler faste tv-rutiner, der bliver til en del af vores hverdag: – Derfor begynder vi at vælge andre aktiviteter fra. Måske har vi ikke tid til at dyrke vores hobby, opdyrke nye venskaber eller bare få gjort de ting, vi har sat os for. På den måde kan tv få en negativ indvirkning på vores liv. Vil man skære ned på sit tv-forbrug, gælder det om at skabe nye vaner og sætte andre ting på programmet.

Signe Schlichtkrull tror, at en større bevidsthed om vores medieforbrug er på vej. Ligesom vi i dag har fokus på kostvaner, vil vi blive bedre til at tage stilling til fjernsynsprogrammerne og vælge til eller fra. De yngre generationer vil blive bedre til at slukke for tv-skærmen, mener hun. – Jeg opfatter ikke fjernsynet som den store stygge ulv, der ødelægger vores liv. Mediet giver os mange store oplevelser og al den information, vi har brug for som moderne mennesker. Vi kan sagtens finde en god måde at bruge tv’et på og opbygge gode tv-vaner, der passer til vores liv. Det kræver bare, at vi løbende stiller spørgsmålstegn ved vores medievaner og undersøger, om der i virkeligheden er noget andet, vi hellere vil bruge tiden på.

Vidste du, at…
Fedme og tv hænger sammen. Især for kvinder. Mange spiser foran fjernsynet og får ikke mulighed for at forbrænde energien.
Mange får for lidt søvn pga. fjernsynet. Og mange mener, at man får en dårlig søvn af at se fjernsyn
inden sengetid.
Kilde: Hjerneforsker Dawild Woldbye i Politiken samt „Sluk dit tv“ .

5 råd til at skære ned på dit tv-forbrug

1. Tv-frie zoner.
Er fjernsynet centrum i dit hjem? Flyt rundt på møblerne, og skab et hjem, der handler om andet end at se tv.

2. Lav en liste over små og store ting, du hellere vil lave.
Det er en udfordring at fylde hverdagen med noget andet end tv. Placér listen ved dit tv og brug den, når du slukker og skal tvinge dig selv til at gå i gang med noget andet kl. 21 – selv om du er træt, og der er „Venner“ på TV 2 Zulu.

3. Sæt tv'et i skabet
For nogle er det en hjælp at skille sig af med fjernsynet i en periode. Sæt det i skabet eller i kælderen og se, hvad der sker. For andre er den kolde tyrker for drastisk – begynd med tv-frie dage.

4. Hvor stor er din tvpakke?
Behøver du alle tyske programmer, Discovery og Disney Channel? Begræns din valgmuligheder til det mest nødvendige, og gør tv-fælden mindre.

5. Havner du alligevel foran skærmen?
Nyd det. Og start din tv-slankekur igen i morgen.
Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi