Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Den Lyserøde Elefant
Foto: Henrik Bülow

Den lyserøde elefant om sociale medier

Den lyserøde elefant: ”Vi kvinder STINKER til sociale medier”

Hun kalder sig Den Lyserøde Elefant og har over 60.000 følgere på Instagram, der elsker den barske måde, hun gør sig til dommer over god web-opførsel på. Nu kommer Den Lyserøde Elefants guide til de sociale medier i bogform, og her får du et uddrag + et mini-interview med den anonyme forfatter.

 

#8: Designertøj
Hvis der er noget, der kan give mig patter, som er længere end fodboldsokker, er det, når usikre kællinger udnytter ENHVER mulighed for at snige et ligegyldigt designer-item ind på deres billeder i troen på, at vi ikke kan regne deres store "masterplan" ud! STYR DIG, LOGO-LUDER!!! Ingen synes, du er cool, når du tvinger din stakkels YSL-clutch med på alle dine opstillede taber-billeder! Stop med at undervurdere dine følgere! Vi ved alle sammen godt, hvad der foregår, når dine klodsede Chanel-sko står parkeret som en traktor i bunden af dit "sol-billede". INGEN synes, du er herre Carrie Bradshaw, fordi du har brugt hele din fuldtidsløn på en uoriginal taber-taske.

#11: Rejsebilleder
Jeg har seriøst lyst til at hoppe på den næste raket til Mars, når kællinger beslutter sig for at dokumentere deres ligegyldige charterferie, som var de på turne med R. Kelly!!! Mine dadler begynder først rigtigt at slæbe, når billederne er så uoriginale og tilregnelige, at man skulle tro, hele landets kællinger har fået udleveret den samme rejseplan!!!!!!!! Medmindre du er i gang med at sniffe coke af Justin Biebers diller, er vi fucking ikke interesserede i at følge din 9. klasses dagbog fra din ulækre charterferie. Hvis du endelig MÅ indvie os i din taberferie, så har du fandeme at poste et mere opfindsomt motiv end dine afbrændte knækpøller ved poolen.

#3: Kæledyr
Der er kun én ting klammere end baby-billeder ... og det er kællinger, der udøver online terror ved at tæppebombe deres netværk med røøøøvsyge billeder af deres klamme kæledyr. Sidst jeg tjekkede, var jeg ikke begyndt at følge "Fido" på Instagram, hvilket er lige præcis derfor, jeg heller ikke ønsker at følge med i "Fidos" røvsyge hundeliv!!! Hvis jeg en dag bliver nysgerrig på, hvad Fido laver, ringer jeg selv til ham, so! FAT NU, at det ikke er en heltegerning at eje et kæledyr, og at din ulækre køter ikke er et show piece!!!! Bare fordi du har valgt at spilde tredjedelen af dit liv på at fylde og tømme en logrende skidesæk, gør det dig ikke til en sejere person – og det er lige meget, hvad alle modeblogs bilder dig ind!

LÆS OGSÅ: Her er de mest populære selfies

#19: Quotes
At uploade en quote på sociale medier bør sidestilles med incest i straffeloven! Det er simpelthen så socialt uforskammet, at man omgående bør udelukkes fra sociale medier og i samme bevægelse modtage 100 slag i zumbadellerne af Mikkel Kessler! 
QUOTE-KÆLLING 1: DRAMA-LUDEREN
Dramatiske kællinger, der strinter de sociale medier til med kryptiske quotes, der tydeligvis henviser til deres seneste opgør med en fyr!
QUOTE-KÆLLING 2: LOMMEFILOSOFFEN
Denne type er OL-vinder i preshed, når hun i løbende rotation uploader en strøm af "inspirerende" citater mere kliché end Louboutin-stiletter! Denne type har dedikeret sit liv til at ødelægge andre menneskers humør med klamme girlpower-quotes fra afdøde kunstnere eller verdensberømte filosoffer.

#11: Blogging
Kvinder med blogs, der handler om deres liv, som handler om at blogge... Er du en identitetsløs hestepige, som er for doven til at finde ud af, hvad du skal her i livet? Går du dagligt og bilder dig selv ind, at dit absurd ligegyldige latte-liv på mange måder minder om Kylie Jenners? Har du en umættelig trang til at gøre verden til at dårligere sted? I så fald er du som skabt til gøre 90 % af den kvindelige befolkning selskab og berette om dit leverpostejsliv gennem en kikset blog. Blogging er et fænomen, der har gjort det lovligt for de mest uinteressante taber-kællinger at rapportere om deres røvsyge liv.

#12: Madbilleder
Om så det var Hitlers sidste måltid, inden han pløkkede sig selv, er vi pisseligeglade med, hvad du beslutter dig for at forkæle dine deller med. Nogle madbilleder er dog mere acceptable end andre, og i grove træk findes der tre arketyper:
1. Riskiks-ædende müsli-monstre, der ser det som en bemærkelsesværdig præstation, hver gang de ondulerer noget med avocado.
2. Café-hesten, der er verdensmester i at brænde sin ligegyldige fuldstidsløn af på at pleje ryg-dellerne på byens mest uoriginale restauranter.
3. Madentusiasterne, som glædeligt bruger flere timer på at bage en klam raw-cake, så de kan blære sig på de sociale medier med, at de ikke har noget liv. Denne arketype er mindst pres, da mad-entusiasterne i det mindste har præsteret at lette bearnaise-ballerne og lavet maden selv.

LÆS OGSÅ: Sådan får du flere følgere på Instagram

#24: Lufthavns-billeder
Den største gåde siden Da Vinci Code er kællinger, der stadig tror, det er herre high class at flyve!!!!! DET ER 2016, SO! EN FLYBILLET KOSTER DET SAMME SOM ET BUSKORT!!!! Jeg har lyst til at selvmordsbombe mit eget fly, hver gang jeg ser en kælling stille op til mesterskabet inden for kategorien "mest-kiksede-rejse-billeder", og begiver sig ud i klichéopstilling nummer 1 bestående af et dameblad, en to-go latte, et designer-item og et pas i en u-kreativ opsætning, der efterfølgende sprøjtes ud på de sociale medier som gylle på en mark!!! STYR DIG KARTOFFEL-DANSKER! At flyve er i dag sidestillet med al anden form for transport, og du er ikke Paris Hilton, fordi du har købt en flybillet til London, KO! Der findes INGEN seje updates fra lufthavnen.

#14: Kendis-dødsfald
Kællinger, som bruger hele året på at skråle falsk til Justin Bieber, men bliver akutte fans af alle kendte musikere, der kradser af, for at brande sig selv. Intet kan pisse mig mere af, end når kællinger med 40 Rihanna-sange på deres Spotify-playliste tuder over David Bowie, mens de pøller os i hovedet med kiksede mindebilleder og ligegyldige lyriske citater! Kurt Cobain ligger og water boarder sig selv i graven over dine tåkrummende opdateringer! Med mindre du skråler med på China Girl fra din fars skuldre på en stribe grynede koncertbilleder, er der ingen, som køber din falske entusiasme på bagkant. Stop med at bringe skam over de døde, og stå ved dine klamme Beyonce-playlister.

#23: Fødselsdagshilsner
Hver gang en kælling i mit netværk har fødselsdag, står jeg klar med kanylerne, så jeg kan spille dart på min røv med rottegift og gøre en ende på mit smertehelvede. Kællinger i hele landet har forvandlet fødselsdagsbeskeden til ENDNU en mulighed for at reklamere for deres overeksponerede gedefjæs. Mine øjne brænder som fyrfadslys, når jeg ser en kælling uploade et billede på sin hestevenindes wall, hvor hun åbenlyst selv synes, hun ligner en million i en tro på, at ingen har regnet hende ud! Og for at gøre ondt værre ligner fødselaren som oftest en bagekartoffel i hovedet, hvilket hendes selviscenesættende luderveninde tilsyneladende skider højt og helligt på.

LÆS OGSÅ: 5 apps du ikke kan undvære på rejsen

#21: Job spam
Hvis der er noget, som kan klaske ligestillingen tilbage til stenalderen, så er det, når kællinger blærer sig med deres job, som var de indstillet til Nobel-prisen! FLOT, du har et job, luder – DET HAR ALLE!!! Ingen er interesseret i at få hjemsøgt deres insta-feed med selvpromoverende taber-opdateringer om dit ligegyldige pige-job! Med mindre du er fuldtidslønnet som bolleveninde hos Pharrell Williams, er der ingen, som gider glo på dine pinefulde opdateringer fra dit ligegyldige heste-job! Jeg får lyst til at sige mit eget job op og forfølge en fuldtidskarriere som heroin-narkoman, når jeg ser kællinger dræbe mit insta-feed med ligegyldige blærerøvs-opdateringer om deres fjollede mønsterdesign eller åndssvage zumba-lektioner!

Den Lyserøde Elefant
Kvinden i den lyserøde elefanthue er 29 år og bor i København med sin kæreste.

Hvorfor er din bog vigtig?
Det er på tide, at nogen italesætter den store lyserøde elefant i lokalet: Vi kvinder STINKER til de sociale medier. I stedet for at blære os med falske og opstillede liv burde vi spille på andre strenge som intelligens, humor eller dybde.

Hvorfor har du valgt at være anonym?
Først og fremmest er det jo et kendt fænomen, at alt, hvad der er hemmeligt og mystisk, øger interessen og fascinationen. Jeg synes, det er interessant at skabe og optræde som en karikeret figur med en mission om at eliminere irriterende pige-tendenser. Og havde jeg lavet profilen i mit eget navn, ville folk gå mere op i, hvorvidt jeg nogensinde har postet et ferie-billede, end de budskaber, jeg kommunikerer.

Hvorfor er det nødvendigt at kalde andre kvinder kællinger?
Det er ikke nødvendigt, men et satirisk greb, jeg har valgt at bruge, fordi jeg synes, det er sjovt. Og jeg er blevet positivt overrasket over, hvor mange kvinder, der griber humoren og har selvironi omkring deres egen opførsel på de sociale medier.

Hvad vil du gerne opnå?
Jeg synes, at alt på de sociale medier er blevet meget poleret, perfekt og opstillet – i min optik røvirriterende og kedeligt. Derfor håber jeg, at italesættelsen af disse tendenser kan medføre en form for adfærdsændring blandt os kvinder og i sidste ende forhåbentlig avle mere ærlighed, humor og ægthed på de sociale medier.

Bogens billeder er enten konstruerede eksempler på forfatterens pointer eller ægte billeder, som venner/veninder/bekendte har givet tilladelse til at gengive. Bogen udkommer på People's Press og koster 199,95 kr.

LÆS OGSÅ: 5 tech-ting som vil gøre dit liv nemmere

LÆS OGSÅ: Fremtidens stjerner fødes på de sociale medier

LÆS OGSÅ: Virker din glade facebook-opdatering overfladisk?

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Digitalt