sponsoreret indhold
Den perfekte guide til en weekend i Odense
SPONSORERET indhold

Den perfekte guide til en weekend i Odense

Den fynske hovedstad byder både på kultur, god mad og idyl. Her er seks ting, du skal opleve, næste gang du er i Odense.

Foto: Gettyimages. Artiklen er sponsoreret af: Aro2, Fyns Grafiske Værksted, Odense Bys Museer, Restaurant Under Lindetræet, Storms Pakhus, Teater Momentum & Vissenbjerg Storkro
01. apr. 2019 | Livsstil

Odense er kendt som H.C. Andersens fødeby og Fyns ’hovedstad’ og er et oplagt sted at tage hen, hvis du drømmer om en lille weekendferie i Danmark.

Byen vrimler med kulturelle tilbud og aktiviteter og byder samtidig på flere lækre, gastronomiske oplevelser.

Vi har fundet nogle af de bedste steder og guider dig her til, hvor du skal spise, og hvad du skal opleve i Odense.

Restaurant ARO – hygge og velsmag i det gamle autoværkstedAro2_billede.jpgARO er et værksted i ordets egentlige forstand. Et værksted, hvor håndværkere arbejder ambitiøst med de bedste råvarer, der kan opdrives. 

ARO er også en udogmatisk, kreativ legeplads med højt til loftet – hvor passion og personlig udfoldelse går hånd i hånd med fagets mere klassiske dyder og facetter. 

Vel mødt og velbekomme. 

Grafisk kunst på Fyns Grafiske Værksted
FynsGrafiske.jpgI Odenses H.C. Andersen-kvarter ligger et dejligt rundt hus. Det huser Fyns Grafiske Værksted og Grafikken – en galleri-butik, hvor der vises skiftende udstillinger. Grafikken er åbent for alle og stifter mellem præsentation af kendte kunstnere og temaudstillinger af værkstedets medlemmer. Kendetegnende er, at al den grafiske kunst, der udstilles, har høj kvalitet. 

Grafik er et gammelt kunstnerisk håndværk – en slags folkekunst, for alle har nemlig råd til et stykke håndlavet grafik. Værkstedet holder mange af de klassiske teknikker i spil - lige fra stentryk og kobbertryk til forskellige nye fototeknikker.

Tryk i små og store størrelser sælges, og alle disse værker er produceret af medlemmerne. Et stærkt engagement hos Fyn Grafiske Værksteds medlemmer betyder, at håndværket består, udvikler sig og forbliver en kunstart med et helt unikt og varieret udtryk. 

Denne rigdom af værker kan beses i Grafikken på Fyns Grafiske Værksted fra tirsdag til fredag klokken 11:00-17:00 og lørdag klokken 10:00-14:00. Der er altid gratis adgang.

Historien kort  
I 1970’erne var der en gruppe kunstneriske ildsjæle, som i samarbejde med Odense Kommune fik oprettet Fyns Grafiske Værksted. Værkstedet åbnede i 1976 med Bodil og Erik Aalykke som ledere. I 1997 stod en flot, rund tilbygning klar; Galleriet Grafikken. 

Værkstedet har nu cirka 300 medlemmer fra omkring 20 forskellige lande. Den internationale udveksling og udstillingssamarbejdet holder stedet opdateret på nye grafiske teknikker og spændende formidlingsformer. Fyns Grafiske Værksted afholder kurser for både børn og voksne.

I forunderlige fodsporodensebysmuseer.jpgIngen andre steder i verden kommer du så tæt på H.C. Andersen som i Odense. Træd i digterens fodspor, og oplev de ikoniske steder, der inspirerede H.C. Andersen: Hans fødehjem, hans barndomshjem, vaskepladsen og åen.

Tag på slentretur, og nyd stemningen i de gader, huse og steder, som formede H.C. Andersen som menneske og digter. Udforsk museerne med originale værker og effekter – og opdag helt nye sider af verdens mest berømte dansker. I Odense mærker du H.C. Andersens tilstedeværelse overalt. Selv lyskrydsene viser digterens silhuet.

En dagsbillet, som gælder til fem museer på ruten, giver viden og oplevelser undervejs.

Læs mere her

Under Lindetræet - en eventyrlig restaurant i Odense
Underlindetraet.jpgRestaurant Under Lindetræet har længe været et synonym med velsmag og betjening fra øverste hylde i Odense. 

På tallerkenen formes eventyr, og i glasset nydes drikkevarer kurateret af den prisvindende sommelier, Jonathan Gouveia.

Den helt store oplevelse fås om aftenen med en Eventyrmenu, hvor råvarer, køkkenteknikker og vinparringer går op i en højere enhed. 

Det er også muligt at nyde en lækker seksstjernet brunch i Odense, hvis man er ude i god tid. Brunchen er et lokalt tilløbsstykke, og du skal typisk bestille bord en måned i forvejen.

I sommermånederne kan du nyde en lækker frokost og et køligt glas vin lige over for H.C. Andersens hus eller i den smukke, aflukkede gårdhave.

Tag på street food-eventyr i Storms Pakhus
stormspakhus.jpgStemningen er altid i top i det smukke, gamle Storms Pakhus, der ligger fem minutter fra Odense Banegård hen over Byens Bro.

I Pakhuset kan du spise street food fra alle verdenshjørner lavet af dedikerede, lokale ildsjæle. Smag for eksempel Joys thailandske pad thai, Pizza Pazzas stenovnsbagte pizzaer eller vafler med den berømte brunsvigersovs hos Vofor Vafler.

I de seks barer kan du smage alt fra fynske specialøl til cocktails og vin, og der sker altid noget i Pakhuset, der vil få dig til at trække på smilebåndet: Sving for eksempel bingoarmen, quiz om kap, find loppefund, eller vær med til salsafest.

Teater Momentum – scenekunst i Ny Vestergade
teater_momentum.jpgTeater Momentum er de hjem fra din barndom, hvor de voksne aldrig var hjemme, hvor dørene altid var åbne, hvor alle folk kom, og hvor ingen var på besøg.

Det er her, folk er smukke og flasher dybe rygudskæringer og second hand-stiletter og helt originale outfits. Her er sex. Her er fest. Her er forventning til livet.

Teatret serverer en lind strøm af scenekunst i alle afskygninger – og til så god en pris, at man som fattig kunstnersjæl alligevel i rigeligt mål kan få slukket sin tørst. Teater, moderne dans, koncerter, foredrag og film. Teater Momentum er et teater med det hele på plakaten – inklusive kærlighed. 

Miniferie og fynske oplevelser
vissenbjerg.jpgMidt på Fyn, midt i Danmark ligger Vissenbjerg.

Med den centrale placering tæt på motorvejen er Hotel Vissenbjerg Storkro det ideelle udgangspunkt for at opleve alle øens seværdigheder og attraktioner.

Hotellet har lavet aftaler med op mod 10 seværdigheder og attraktioner rundt på Fyn og sælger miniferier inklusiv entrébillet i prisen.

For børnefamilier er et besøg på Egeskov Slot et hit. Veteranmuseerne, labyrinten i slotsparken og Legeskoven med den nye kravlebane og Tree Top Walking er blot nogle af de eventyrlige oplevelser, der tilbydes på Egeskov.

Odense Zoo med de mange vilde dyr, Terrariet Vissenbjerg med en af Skandinaviens største samlinger af krybdyr og padder, Danmarks Fugle Zoo med 800 fugle fra hele verden fordelt på 150 arter og Ditlevsdal Bison Farm – Europas største bisonfarm med cirka 400 amerikanske bisonokser. Der er masser af muligheder i dyrenes verden på Fyn.

For de kunst- og historieinteresserede anbefales en tur i Den Fynske Landsby, Keramikmuseet CLAY, H.C. Andersens Odense eller de mange andre kulturelle seværdigheder, som Fyn også byder på.

Som udgangspunkt består opholdet af to overnatninger med stort dansk morgenbord, to gange dagens to-retters aftenbuffet samt en entrébillet til en valgfri seværdighed

Prisen starter fra 845,- pr. person og afhænger af, hvilken seværdighed man vælger.
Børn 0–2 år er gratis, og børn 2–12 år tilbydes ½ pris.

På vissenbjergstorkro.dk kan du se de mange muligheder og aktuelle tilbud for en miniferie sammensat efter netop dit behov. Reservation sker via mail info@vissenbjergstorkro.dk eller telefon 64473880.