Den ultimative pizzaguide
SPONSORERET indhold

Den ultimative guide: De 10 bedste pizzasteder lige nu

Den seneste tid er der dukket flere steder op, der hævder at lave ægte gourmet-pizza, og det er noget, vi er glade for. Det betyder nemlig, at pizzaen ikke længerekun associeres med fedtet tømmermændsmad. De mange nye steder giver os endelig en undskyldning for at spise den italienske nationalføde på de smarte restauranter. Bare forestil dig den ternede dug, vasketøjssnorene i baggården og Tony, der spiller harmonika. Har du lyst til en pizza nu? Det har vi! Her er guiden til dig, der enten skal pleje dine tømmermænd to-go eller på en romantisk date.

Foto: Meyers Bageri
14. nov. 2014 | Livsstil | Eurowoman

Økologisk mel og eksklusivt fyld
I Meyers bagerier på Amagerbrogade og Gl. Kongevej er de som noget nyt begyndt at bage pizzaer alle ugens dage. Her kan du vælge mellem seks forskellige slags gourmetpizzaer fremstillet af økologisk mel med stenformalet ølandshvede og koldhævet med surdej. På din pizza kan du blandt andet få Vesterhavsost, trøffelpølse, tørsaltet bacon og Karljohansvampe.
Se mere her.

Meyers Bageri ligger på Amagerbrogade 48 på Amager og Gl. Kongevej 103 på Frederiksberg. Pizzaerne koster mellem 55-95 kr.



Moderne italiensk stemning
Inde i baggården, lige under Irma-hønen ved Dronning Louises Bro, finder du en af Madklubbens seneste skud på stammen: Gran Torino. Her er både indretningen og maden rustikt anrettet, og pizzaerne bages i importerede pizzaovne. Udover den lækre mad, finder du ægte italiensk stemning med lysende guirlander, cocktails og god musik.
Se mere her.

Gran Torino ligger i baghuset på Sortedam Dossering 7C på Nørrebro. Pizzaerne koster 100 kr. (+ 10 kr. for ekstra topping)


Pizza uden pjat
Hos Mother i Kødbyen får du autentisk italiensk pizza uden noget pjat. Her kan du hygge dig med et glas rødvin og samtidig se din pizza blive lavet, mens du lytter til de italienske gloser fra det åbne køkken. Pizzaen er lavet på surdej, og hvis du er lidt gammelsulten, når du har spist den, kan du få nutella-pizza til dessert. Restauranten kan derudover blære sig med at producere sin egen friske og økologiske mozerella!
Se mere her.

Mother ligger ved Høkerboderne 9-15 på Vesterbro. Pizzaerne koster mellem 75-145 kr.




Tv-kokkens gourmetpizze
Hos Gorm's i Nyhavn finder du et italiensk spisested med alt fra gourmetpizza med knasende sprød bund til smagfulde antipasti-serveringer og twistede desserter. Stemningen på restauranten i Nyhavn er altid god, og så er det et perfekt sted at starte inden en tur i teatret.
Se mere her.

Gorm's ligger i Nyhavn 14 i København. Pizzaerne koster mellem 120-150 kr.


Autentisk trattoria i indre by
I det lille røde bindingsværkshus i Grønnegade serverer de gode italienske pizzaer. Sådan er det! Her kan du nyde din pizza på autentisk vis i trattoriaet, der har alle Juventus' spillere hængende på væggene - og hvis vejret ellers tillader det, kan du sætte dig ud i den lille hyggelige gårdhave, hvor du med lidt god vilje kan drømme dig til den ægte vare i støvlelandet.
Se mere her.

La Vecchia Signora ligger i Grønnegade 14 i København. Pizzaerne koster mellem 119-135 kr.


Fortsættes på næste side...

LÆS OGSÅ: Den ultimative burgerguideLa Dolce Vita
På Frederiksberg ligger Restaurant Fabio, en lille restaurant klemt ind mellem alt muligt andet bebyggelse, så den kan være svær at få øje på. Hos Fabio bliver stemningen beskrevet som "romantisk Dolce Vita". Og hvad er mere italiensk end Fellinis film "Det søde liv"? Det søde liv kan nu også være at bestille Fabios pizza "Feinsmecker" med Beluga caviar til den nette sum af 2.000 kr. – men så får du også både hummer og champagne med i købet.
Se mere her.

Fabio ligger på Falkoner Allé 56 på Frederiksberg. Pizzaerne koster mellem 89-2.000 kr.


Populær pizza bianco
Er du til noget lidt mindre prætentiøst, så køb i stedet din pizza hos Forno a Legna, som primært er et take away-sted, men hvor der også er få siddepladser til at nyde din pizza. Stedets pizzaer er lavet på gode råvarer og bagt i en brændefyret stenovn, og så finder du nogle af de autentiske italienske pizzaer på menukortet her, blandt andet deres populære pizza bianco.

Forno a Legna ligger på Falkoner Allé 42 på Frederiksberg.


Kulinariske oplevelser og simple versioner
På Kongens Nytorv finder du den moderne italienske restaurant og vinbar Trattoria Fiat. Hos Fiat formår de at veksle mellem de kulinariske oplevelser og de simple versioner, og kombinere det med delikatesser, som blandt andet pizza med trøfler. I den lille gårdhave hænger der vasketøj på snor i bedste Lady og Vagabonden-stil.
Se mere her.

Trattoria Fiat ligger på Kongens Nytorv 18 i København. Pizzaerne koster mellem 135-158 kr.



Århus' bedste pizza
Grappa er en italiensk restaurant og vinbar i hjertet af Århus, hvor de har kastet sig over en moderne udgave af det klassiske italienske køkken. Her er altså ingen Eros Ramazotti, ternede duge og bastflasker, hvis du ellers er til det. Pizzaerne på menukortet består mest af de klassiske italienske ingredienser, men her er dog også plads til portobellosvampe og trøffelsalami.
Se mere her.

Grappa ligger på Åboulevarden 60 i Aarhus C. Pizzaerne koster mellem 115-140 kr.



Italiensk stemning i industrimiljø
Hvis du ikke har en rejse til New York at se frem til, kan du tage på Tribeca NV og lege du er der. Pizzaerne smager italiensk og til dem kan du nyde en forfriskende Aperol aperitif eller et glas italiensk vin. Restauranten er indrettet i et gammelt industrilokale med åbent køkken og et dejligt udendørsområde.
Se mere her.

Tribeca NV ligger på Bygmestervej 2 i København NV. Pizzaerne koster mellem 135-145 kr.

LÆS OGSÅ: Den store københavnske madrevolution er i fuld sving

LÆS OGSÅ: 5 pizzaer: Klassisk og nynordisk

LÆS OGSÅ: Opskrift på nem kartoffelpizza