Nyt forsøg: Gør mindst én flink handling om dagen og bliv gladere selv
Jo flinkere du er, desto mere stiger kvaliteten af dit liv, viser ny måling fra bevægelsen 'Fucking Flink' i samarbejde med CBS og Københavns Universitet.
Metha Maul syntes egentlig allerede, at hun var flink i hverdagen. Hun huskede som regel at sige hej, nikke og smile til folk omkring hende, og hvad man ellers gør for at være venlig og hjælpe andre.
Alligevel kunne hun mærke, at det gjorde en forskel, da hun for en lille måned siden blev bedt om bevidst at gøre mindst én flink handling om dagen.
”Det var lidt en udfordring at komme på ting, man lige kan gøre, for jeg synes jo, jeg gør det ubevist normalt. Men for eksempel valgte jeg at give en æske chokolade til en mand, som arbejder ved siden af mig, der altid er behjælpelig med ting i dagligdagen. Han blev så overrasket og glad. Og det har resulteret i, at vi snakker jævnligt sammen nu – og mere end før,” siger Metha Maul.
Hun var ikke alene om at skulle gøre mindst én flink daglig handling. Faktisk var hun en del af en større måling udarbejdet af bevægelsen Fucking Flink i samarbejde med specialestuderende fra CBS og Københavns Universitet.
I alt var der 981 deltagere, hvor halvdelen skulle gøre, som de plejede, og den anden halvdel skulle som Metha Maul være aktivt flinke.
I målingen skulle de to respondentgrupper besvare et enslydende spørgeskema to fastlagte søndage i træk. Resultaterne viser blandt andet, at de, der skulle være flinke hele ugen (flinkgruppen), følte sig 29 procent mindre irriterede, da ugen var omme. Og de var 38 procent mindre vrede end dem, der ikke var bevidst flinke (kontrolgruppen).
Ligeledes viste rapporten også, at flinkgruppen grinede 16 procent mere efter en uge, og 28 procent havde mere lyst til at flirte, mens 22 procent følte sig mindre nedtrykte end kontrolgruppen.
Samlet konkluderer målingen, der ikke er videnskabelig, at vi øger vores mentale sundhed, får mere energi, livsglæde, bliver lykkeligere mennesker og får en mindsket lyst til at pjække, når vi er flinke.
”Jeg tror, at de fleste af os betragter flinkhed som noget, der ligger på overfladen, men at det ikke har noget at gøre med de store problemer. Men undersøgelsen viser, at det, der sker på overfladen, har ret stor betydning for de ting, der ligger dybere. Ved at ændre en smule på det, vi gør til daglig, er der kolossalt store ændringsmuligheder af vores indre følelser,” siger Lars Andreas Pedersen, der er er stifter af 'Fucking Flink'-bevægelsen, som siden 2010 opfordret danskerne til at dele og sprede deres positive og gode gerninger.
”Jeg har ikke personligt været i tvivl om, at det gør en positiv forskel at være flink, men med undersøgelsen var det tid til at bevise det. Det er jo et af de bløde områder, så vi ville gerne bringe noget hård data ind. Det gør jo, at det er lettere at tage det alvorligt,” siger han.
Det er et normbrud at være flink
Metha Maul fik gjort en eller flere ekstra flinke gerninger de fleste af test-ugens dage, og hun kan sagtens genkende sig selv i resultaterne. Hun følte sig både glade og mere energifyldt, og det har også gjort hende mere bevidst efterfølgende.
”Jeg tænker over, hvordan vi egentlig møder hinanden, også selvom det bare er tilfældigt på gaden i det meget almene, menneskelige i dagligdagen. Jeg kan føle, at man tit går som robotter efter sin egen næse, men der sker ikke noget ved at gå en lille ’omvej’ engang imellem. Når jeg selv er lidt ’bumbum’ i humøret, så kan jeg finde på at gå ud og tage en flink lykkepille ved at gå ud og gøre noget flinkt ved andre. Det er jeg 110 procent sikker på giver mig en bedre dag,” siger hun.
Men det er faktisk et normbrud på vores danske kultur at være flinke, siger Ditte Østergaard Jensen, der for nylig fik speciale i sociologi ved Aalborg Universitet med en afhandling om ’flinkhed’ i Danmark.
”For at være flink kræver det, at både den, der er flink, og den, man er flink overfor, accepterer handlingen som flink. Ellers går det hen og bliver det, vi kalder akavet,” siger hun.
Hun har særligt undersøgt, hvordan vi har det, når folk er uopfordrede flinke ved os i det offentlige rum. Og lige nu viser det sig, at flinkhed generelt er så grænseoverskridende for os, at det sjældent opfattes som flinkt.
Det ligger simpelthen for langt fra vores normer at være flinke. Og hvad der præcis er ’flinkt’ er individuelt, så der er brug for nye flinke-normer, for at det ikke virker for verdensforvrængende, siger Ditte Østergaard Jensen. Men der er grund til, at vi bliver flinkere, oplevede hun ud fra sine undersøgelser.
”Det gør bylivet mere flydende og skaber positivitet, når vi skaber en god – og ikke akavet – interaktion foranlediget af flinkhed. Der kommer latter, flydende smalltalk og komik ud af det,” siger hun.
I området, hvor Metha Maul bor, kan hun mærke, det gør en forskel for hende, at hun rækker ud til andre ved at sige hej, småsnakke lidt eller hænge nogle chokalder en i en kurv i opgangen.
”Det gør mig tryg, når andre anerkender, at jeg har set dem, at de har set mig, og det gør, at jeg føler mit område er blevet endnu mere et sted, hvor jeg hører til.
LÆS OGSÅ: 30 ting jeg heldigvis gjorde, inden jeg blev 30
LÆS OGSÅ: Nancy og Ronald Reagan: Den fineste kærlighedshistorie i amerikansk politik
LÆS OGSÅ: Derfor ser du stadig ’Venner’ og disse 29 andre serier om og om igen