Derfor skal du ikke have det dårligt med at tage selfies
SPONSORERET indhold

Derfor skal du ikke have det dårligt med at tage selfies

Selv Obama og Paven gør det.

Foto: Instagram
22. sep. 2016 | Livsstil | Eurowoman

Så er der gode nyheder til jer, der bare elsker at strække armen i vejret og vende linsen mod jer selv. En ny undersøgelse publiceret i Psychology of Well-Being viser, at dit humør rent faktisk bliver bedre af at tage de uformelle fotografiske selvportrætter, der i folkemunde er kendt som selfies.

LÆS OGSÅ: Så er den her! Se traileren 3. sæson af Skam

Selfies har en positiv effekt
Ifølge den nye undersøgelse, som blev foretaget blandt 41 amerikanske studerende, bliver du ikke kun gladere, men også mere kreativ og selvsikker af at tage selfies. Eleverne, der deltog i eksperimentet, var inddelt i tre grupper, hvoraf den første gruppe skulle tage et smilende selfie af dem selv hver dag, den anden gruppe skulle fotografere ting, der gjorde dem glade, og den tredje gruppe blev bedt om at tage billeder af ting, de mente, ville gøre andre glade. Alle tre grupper følte sig mere lykkelige en måned senere. Særligt selfie-gruppen var blevet mere smilende.

"Som dagene gik, blev jeg mere komfortabel ved at tage billeder af mig selv," lød det fra en af deltagerene.

Selvom 41 ikke er mange deltagere, og det muligvis vil kræve et noget større studie at påvise den egentlige effekt ved at tage selfies, så ved du nu, at du ikke er den eneste, der bliver glad i låget af at snappe et billede af dig selv i ny og næ til en god veninde eller flirt.

Du kan læse resten af studiet her.

Pas på!
Selvom det nye studie antyder, at du bliver et gladere menneske af at tage selfies, er det ikke alle, der er lige begejstrede for, at Apple med sin lancering af iPhone 4 tilbage i 2010 gjorde det nemmere for brugerne at tage billeder af sig selv, fordi den havde to kameraer – et foran og et bagved. Eller at selfie-stangen, der ramte markedet for nogle år senere, gjorde det endnu nemmere, at vende mobilkameraet mod sig selv.

Eksperter i ind- og udland har set bekymrede til, mens folk over hele verden har knipset løs. Men det er ikke dem, der tager selfies eksperterne bekymrer sig om. Det er derimod dem, der ser på billederne på de sociale medier, og som får det dårligt med dem selv, fordi de føler, at de ikke kan leve op til de perfekte og til tider retoucherede selvportrætter. Denne form for skepsis udtrykte Nina Thysk Sørensen, der er psykolog med speciale i træningsafhængighed og generalsekretær Steen Ledsager fra Landsforeningen for Spiseforstyrrelser og Selvskadesamt, da de blev bedt om at kommentere på de utallige selfies af veltrænede gravide kvinder, der lige nu befinder sig overalt på Instagram. Du kan læse artiklen her.

Her på redaktionen tror vi ikke, at et selfie en gang i mellem kan være til megen skade, men når Kim Kardashian tager 6.000 billeder af sig selv på fire dage, kan vi ikke lade være med at løfte brynene.

LÆS OGSÅ: Farveller til modeller: En ny type kvinde stjæler spotlight i modeverdenen

LÆS OGSÅ: Internettet går amok over #BrangelinaBreakUp

LÆS OGSÅ: Disse lagersalg må du IKKE gå glip af!