Designklassikere
Foto: Gert Skærlund Andersen | De to doriske søjler giver rummet en helt speciel karakter.
ALT for damerne

Højt til loftet: Klassisk design i det gamle pakhus

Det gamle pakhus fra 1777 ligger ud til Københavns Havn og samtidig midt i byen. Her er én af de eftertragtede lejligheder indrettet stilsikkert med designklassikere og antikviteter.

Af Vivian Boje 16.maj.2018 Livsstil

Det er svært ikke at blive grebet af historien, når man spadserer langs Københavns Havn fra Skuespilhuset til Toldboden. Her har bygningerne været vidne til, at Danmark er gået fra at være en af verdens vigtige søhandelsnationer til i dag, hvor det er luksuslinere, lystbåde og ikke mindst kongeskibet, der sejler forbi.

En af bygningerne, der har været med på den store rejse, er Det Gule Pakhus, der blev opført for Den Kongelige Grønlandske Handel i 1777. Efter mange år som pakhus og efter flere ejerskifter brændte huset i 1968, og kun ydermurene var til at bevare. Sådan stod Det Gule Pakhus i ti år, før arkitekt Hans Munk Hansen indrettede det til moderne boliger i 1978. Og lige siden har lejlighederne fungeret som almindelige boliger.

LÆS OGSÅ: Nordisk hygge på 61 kvm: Blide farver og naturlige materialer

Det Gule PakhusFACADE: Udefra ligner huset et pakhus, men når man kommer indenfor, åbner der sig en helt moderne verden. Foto: Gert Skærlund Andersen.

En af husets beboere, som helst vil forblive anonym, er dr.phil. og cand.mag i klassisk filologi, og i lejligheden er der rig mulighed for at udleve passionen for det gamle Grækenland og Italien.

– Jeg faldt for lejligheden i det øjeblik, jeg kom ind. Her er masser af plads, den ligger i gåafstand til alting, og der er et væld af kulturtilbud tilbud lige om hjørnet.

SPISESTUE: Ved det runde spisebord med en række læderbetrukne Arne Jacobsen-stole omkring ser man igen den fine sandfarve, som også danner en god baggrund for en række tryk og tegninger af Peter Brandes, Malene Müllertz og Arne Johannesen. Den store hvide pendel over bordet hedder Skygarden og er fra FLOS. Foto: Gert Skærlund Andersen.

Men også selve lejligheden gjorde indtryk.

– Specielt de to skønne "doriske" søjler midt i det store køkkenalrum giver rummet en helt speciel karakter, der harmonerer med min store kærlighed til antikken og Grækenland og Italien. Jeg kom fra et hus i Aarhus med Marselisborg-skoven i baghaven til en lejlighed med masser af havneudsigt. Det var noget af en omvæltning, men sådan en udsigt betyder i dag rigtig meget for mit velbefindende.

LÆS OGSÅ: Mette Helbæk: "Jeg har aldrig haft en barsel, og jeg tror heller ikke, at jeg vil gøre det denne gang"

de to ”doriske” søjlerOPHOLDSRUM: I denne lejlighed er det den store opholdsstue, der er det mest fantastiske – ikke mindst på grund af de to ”doriske” søjler. Med en loftshøjde på tre meter virker rummet lyst og luftigt, og de store vinduespartier både mod vand og mod Toldbodgade giver nogle skønne kig tværs gennem lejligheden. Foto: Gert Skærlund Andersen.

Udefra er det et klassisk pakhus fra det 18. århundrede, men indenfor er der skabt en moderne, lys bolig, der passer til den måde, vi lever på i dag. Lyset strømmer ind fra havnesiden fra tidlig morgen, og om eftermiddagen kommer solen rundt til Toldbodgade, så man i den lyseste tid om sommeren har sol her til klokken 20-21.

skrivebord fra De PadovaKONTOR: Ud over et lille, elegant skrivebord fra De Padova domineres rummet af Dieter Rams skønne reol i aluminium. En enkelt Aalto-lænestol i birk med flettede gjorder står i hjørnet, klar til boglæsning i ro og fred. Foto: Gert Skærlund Andersen.

LÆS OGSÅ: Bæredygtighed og genbrug: Indret dit hjem med loppefund

– Jeg nyder det vekslende liv ved vandet med de mange både, der ligger til kaj her. Før var det en arbejdshavn, nu er det en fritidshavn med masser af lystbåde fra hele verden. Og så er der de hyggelige havnebusser og turister, som i en lind strøm er på vej til Den Lille Havfrue og tit stopper ved Michaelangelos statue af David fra 1504, en gave fra brygger Jacobsen til Københavnerne, som står lige uden for ejendommen. 

Et gammelt klapbord i egKØKKEN: Et gammelt klapbord i eg er placeret midt imellem de to køkkenenheder. Det bruges som fralægningsbord, men også som morgenmadsbord sammen med to fletstole fra De Padova. Foto: Gert Skærlund Andersen.


Henter...