Det er akavet. I hvert fald for journalisten, der er eneste tilskuer til de to halvnøgne kvinder

- Du er en 3'er Tinna. Det vil sige, at du er underdanig, du er konfliktsky, du springer over, hvor gærdet er lavest, og så falder du også for mænd, der ikke tør tale om følelser!

Det er Sanne, der fra sin side af strandtæppet er ved at forklare Tinna, hvordan det hele hænger sammen. Hvorfor Sanne ikke elsker sig selv nok, og hvilke mænd, hun passer sammen med ud fra filosofien om, at vi alle tilhører én ud af ni forskellige personlighedstyper.

- Hvad er du så?, spørger Tinna sin veninde.

- Jeg er en 4'er. Klassisk ledertype! Jeg går ind og melder mig på banen, tager ansvar, går forrest... Det er også derfor, du stadig er single Tinna, annoncerer Sanne.

LÆS OGSÅ: 9 kampagner med kvinder i undertøj, der vil få dig til at elske din krop

Sandet, de to sidder på er, plankegulvet i fællessalen i Folkets Hus på Nørrebro i København. Lyden af feriecikader er den danske regn, der trommer på ruden, og isene, de spiser, er i virkeligheden to gulerødder nede fra Netto. Lige som Sanne og Tinna egentlig hedder Sofie Jo Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsen. De to arbejder frivilligt i caféen i stueetagen, og til gengæld låner de salen, når de pudser scenerne til deres teaterforestilling "Mens vi venter på porno" af. Sammen med Tinna og Sanne har de som teatergruppen Flæs besøgt teatersale rundt omkring i Danmark det sidste år. Fra mandag 31. august skal de igen opføre stykket som en del af Zulu Comedy Festival i Aarhus og København.

Skal jeg smide blusen?
Til ære for ALTfordamerne.dk's journalist har de sluppet Sanne og Tinna løs på gulvet.

- Skal vi hoppe i bikinierne?, spørger den ene den anden.

- Jeg synes vi skal være i bikinier. Jeg synes det giver noget til os. Du er ikke sart, vel?, spørger den anden henvendt til journalisten, inden de to begynder at knappe bukser op og krænger bluser over hovedet.

En mand i regnslag åbner døren til salen og stikker hovedet ind. Han lukker den lige så hurtigt igen, da han får øje på de to kvinder, der er ved at rette bikinier til på deres bare bryster.

- Hej, vil holder lige møde!, hilser den ene.

De to sætter sig til rette på tæppet på gulvet og slikker på to gulerødder, som var de store vaffelis. De er stille, de eneste lyde, de giver fra sig, er lange støn på grund af varmen fra den fiktive sol, der bager ned over dem på stranden. De næste minutter er lange og akavede. I hvert fald for ALT for damernes udsendte, der som eneste tilskuer til de to halvnøgne kvinder på tæppet overvejer, om det mon bliver mindre pinligt, hvis hun selv smider blusen og sidder i bar mave og BH. Så begynder de at skændes.



Kvinder, der venter på porno
Idéen til forestillingen opstod, da Sofie og Mette var på ferie på Telerife: øgenavnet, de to har givet den Israelske kystby Tel Aviv, hvor de har været på ferie sammen.

Mette: - Vi sad på en strand, og var to danskere med lidt for meget på sidebenene. Vi ville godt have tabt de der fem kilo. Det havde vi ikke fået gjort, og så fik vi lige hatet vores del.

Sofie: Og så sad vi og kiggede på de der skønne, små israelske kvinder, der var så smukke og spiste vaffelis og kiggede på hinanden og vores blege bikinier og vores blege fedt og tænkte: "Argh, hvor vi bitcher og snakker lort!". Og så tænkte vi, at alt det skulle kanaliseres ud et sted, og det kunne vi på scenen, fordi vi kan sætte os selv i satirens lys.
Sådan opstod Tinna og Sanne.

Mette: - De er to skønne kvinder fra Jylland. De er frisører, sosu'er, arbejder i kommunen eller i Matas. De har et fedt liv. Jeg er jo fra Jylland, så den type mennesker er nogen, jeg virkelig kender godt. Mine kusiner var inde og se forestillingen. De var sådan: "Det der er os! Det er os, når vi er på stranden!". De var færdige af grin. Jeg tror også, de findes i København.

LÆS OGSÅ: Nyt bikinibillede får kvinder til at rase på nettet - se her hvorfor

Tinna og Sanne er koncentratet af mange venindeforhold: kvinder, der i stedet for at bakke hinanden op, konkurrerer og kritiserer hinanden. Det er en af de ting, de to skuespillerinder peger ud med en satirisk finger. For som de selv siger, må man godt pege fingre, bare man gør det med humor. Så længe det ikke bliver letkøbte klichéer som kvinder er dumme, kvinder kan ikke køre bil, kvinder kan ikke lide mænd.

Sofie: - Vi kan godt lide at fremstille, men ikke udstille. Og hvis vi udstiller kvinder, så er det med et kæmpe drys kærlighed og mega meget ironi ud over.

Forestillingens provokerende titel er også en finger, der kærligt peger på kvinden, der venter på, at tingene skal ske for hende, uden hun selv gør noget ved sagen. En prinsesset tilgang til tilværelsen, hvor lykken ikke er noget, der skal arbejdes for, men er noget, der af sige selv kommer ridende ind på scenen og redder kvinden fra ulykke og kedsomhed.

Mette: - Det der det der med, at der ikke findes noget porno til kvinder. Kvinder, der venter på, at der bliver lavet porno til dem, er lige som kvinder, der venter på, at prinsen på den hvide hest kommer.

Vi har fortrudt, vi fik børn
Tinna og Sanne på strandtæppet danner rammen omkring forestillingen. I mellem deres diskussioner bliver der på en storskærm på scenen vist korte filmsekvenser fra en tilståmat: et rum, hvor kvinder anonymt til et kamera tilstår de ting, de aldrig ville sige højt til andre. En har aldrig bagt et brød, to andre har fortrudt, at de fik børn. En ved, at hun er den pæneste i sin venindeflok, og så er der hende, der slår wc-brættet op i stedet for ned, så hun kan få et ordentligt skænderi med sin mand. Igen er det Sofie og Mette, der lægger kroppe og stemmer til.

Sofie: - Vi synes det er sjovt at tage et tabu op, og vi har snakket om, at "tænk hvis det her blev sagt højt!", "hvad nu, hvis nogen sagde sådan her!".
I tilståmaten kan kvinder få luft for alt det, der et tabu eller uhøfligt at sige.

Mette: - Publikum griner, fordi det er upassende. Det er upassende at sige højt: "Hey, jeg er den pæneste her i lokalet!". At sige noget, som måske er sandt, men som ikke er socialt accepteret eller er politisk ukorrekt. Man skal ikke sige noget bare for at pisse folk af, men det er sjovt at sætte det på spidsen og spørge: "Hvad nu, hvis vi var lidt mere ærlige?".

Sofie: - Og så giver det stof til eftertanke. Jeg har aldrig bagt et brød. Det er rigtigt. Jeg har ikke bag et brød. Jeg har mel, og jeg har en ovn, og jeg bor i en kæmpe lejlighed, og jeg har aldrig bagt et brød.

Hvorfor er det noget, man ikke vil sige højt?

Sofie: Er det ikke meget ukvindeligt af mig?

Mette: - Det er totalt underskudsagtigt og uhusligt og ufeminint. Kan du ikke bage et fucking brød? Det er et tabu. Lige som kvinderne, der har fortrudt, de fik børn og var i London, selvom de sagde, de var på kursus: "Hold kæft, den her lørdag ku' jeg godt drikke en gin og tonic med min veninde, og det sku' bare lige være en time, og så elsker jeg de børn igen bagefter!". Så kan man få lov til at grine og bagefter sige: "Hold kæft det var sjov med de der veninder! Nogle gange har man det jo sådan, vi er ikke som dem, men vi kan godt forholde os til følelsen." Det er én stor tabukanon.

LÆS OGSÅ: Karina på 41 smider kludene, selv om hun ikke er "ung, tynd og perfekt"

Hvor er de sjove kvinder?
Sofie Jo Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsen er ikke de eneste kvinder på programmet for Zulu Comedy Festival. Men mændene er klart overrepræsenteret på listen over, hvem der træder op på hvilke scener hvornår i den halvanden uge, festivallen står på. Og fordommen om, at kvinder bare ikke er lige så sjove som mænd, har de to skuespillerinder hørt før.

Sofie: - Jeg synes, der er stor mangel på kvindelige komikere. Vi står nogle gange lidt i ly, fordi vi får lov til at stå på teaterscenen, men når man er på comedy-scenen, oplever man tit, at vores referenceramme Danmark er stand up.



For der er åbenbart forskel på, om man har valgt at lave satire i form af et teaterstykke, eller man stiller sig op ved en mikrofon og siger sjove ting uden at spille en fiktiv karakter.

Sofie: - Snakker vi comedy, kan du måske nævne Linda P som den eneste kvinde. Folk er hurtige til at sige, "og det er så de sjove kvinder, der er i Danmark, og hun er i hvert fald ikke sjov, så der er ikke nogen sjove kvinder!". Men der er også rigtig mange sjove skuespillerkvinder. De er bare tit et andet sted end på comedy-scenen. Der er Paprika Steen, Hella Joof og Lærke Winther, som måske laver mere teater eller film. Det er bare sjældent, vi perspektiverer den vej. Jeg snakkede en gang med en mandlig komiker, der sagde, at det er fordi kvinder ikke tør, de har ikke sindet til det. Og jeg kan godt give ham lidt ret en gang imellem. Mænd har tit et andet sind til at stille sig op foran 15 mennesker ved en open mic night og sige: "I går var jeg i Netto, og kender I så det der...".

Mette: - Stand up er jo at fortælle om sig selv. Jeg ved ikke, om kvinder hellere vil fortælle nogle bredere historier, at vi synes, det er uinteressant at stå og udlevere sig selv. Det er også noget med ego. "Er der nok benzin i mig til at lave et one man show?".

Er det fordi, kvinder ikke kan lave stand up?

Mette: - Nej, jeg tror de kan rigtig meget. Jeg tror bare ikke altid, de har lyst.

Sofie: - En af vores ambitioner her på teaterscenen er at gøre opmærksom på comedy'en og på de sjove kvinder, som vi uden tvivl synes, vi er.

"Mens vi venter på porno" spiller på Haut i Huset i København 31. august og 1. septmeber og på Katapult i Aarhus 4. september.

LÆS OGSÅ: Er du for tyk til at dyrke yoga? – Nix, det mener disse 15 inspirerende kvinder ikke

LÆS OGSÅ: Maise Njor: "Man skal da ikke ældes med ynde!"

LÆS OGSÅ: Hella Joof: "Han smadrede min dør og truede med at slå mig ihjel"