Det er blevet in at være introvert og særligt sensitiv

Du kan lære at tackle din sensitivitet. Her er 3 råd om smalltalk til dig, der er introvert. Og sådan bliver din personlighed din største force. Det kunne være overskrifterne på nogle af de mange artikler, der lige nu fylder medierne om at være introvert og særligt sensitiv. Ligesom der også bliver udgivet bøger, der handler om de to personlighedstyper.

Anna Skyggebjerg er forfatter til bogen "Introvert – stå ved dig selv". Siden hendes bog udkom i 2013, har hun oplevet, at der har været meget større interesse for, hvordan det er at have introverte karaktertræk.

- Jeg synes faktisk, det er en ret overvældende forandring, fortæller hun til ALTfordamerne.dk

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at der i dag er et større kendskab til at være introvert, end der har været tidligere. Siden min bog udkom for to år siden, er "introvert" gået fra at være et fremmedord til at være et ord, næsten alle kender og bruger med største selvfølge, siger hun og fortæller, at hun mærker, det er blevet mere accepteret at være introvert.

LÆS OGSÅ: Her er rådene til dig, der er introvert

Susanne Møberg er coach, foredragsholder og forfatter til flere bøger om at være særligt sensitiv. Hun har bemærket, at der har været en stigende interesse omkring særligt sensitive fra dengang, hun begyndte at holde foredrag om emnet, til nu.

- I begyndelsen var det de særligt sensitive selv, der kom til mig, fordi de gerne ville have en større selvindsigt. Når jeg holder foredrag nu, ser jeg, at de pårørende, kollegaerne til særligt sensitive og fagfolk dukker op. De rækker ud efter mere viden, fordi de synes, det er interessant, selv om de ikke kan genkende sig selv i det, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg tror i det hele taget, det er mere accepteret i dag at være særligt sensitiv. At vi har øje på flere nuancer i mennesket. Der er stor interesse for andre menneskers forskelighed og i det hele taget for det psykologiske.

Særligt sensitiv eller introvert?
At være særligt sensitiv og at være introvert er ikke det samme. Særligt sensitive er mennesker, der tager flere sanseindtryk ind end flertallet, mærker verden stærkere og hurtigere bliver fyldt op af nye input. Samtidig er det mennesker, der ofte kan mærke andres sindstilstand og har stor indlevelsesevne.

Introverte er mennesker, der lader op ved at være alene. I modsætningen til ekstroverte, der finder ny energi ved at være sammen med andre. Nogle introverte kan opleve at have svært ved at tage ordet eller at snakke i en forsamling og kan bedst lide at have andre på tomandshånd. En introvert person kan være særligt sensitiv, men behøver ikke at være det, ligesom en ekstrovert også kan være særligt sensitiv.

Det er ridset op i grove træk, for definitionerne af de to personlighedstyper er mere nuancerede end som så. Fælles for mennesker, der er det ene eller det andet, er, at det kan føles, som om de ikke passer ind på f.eks. jobbet eller i en gruppe, at de er forkerte eller bliver misforstået af omverdenen.

Selv om det er to vidt forskellige ting at være særligt sensitiv og introvert, mener Anne Skyggebjerg, at interessen for de to er et udtryk for samme trend: Accept og anerkendelse af hinandens forskelligheder.

Vi leder efter diagnoser
Emilia van Hauen er kultursociolog og beskæftiger sig med de tendenser og strømninger, der er i vores samfund. Ifølge hende er der en tendens til, at vi gerne vil stille diagnoser, der kan hjælpe os med at forklare, hvorfor nogle af os opfører os anderledes, end det der bliver betragtet som normalt. Hverken at være introvert, ekstrovert eller særligt sensitiv er en sygdom eller lidelse, og derfor kan man ikke som sådan kalde dem diagnoser, men de bliver et form for mærkat, vi sætter på os selv og andre.

- Det er efterhånden sådan, at hvis du ikke har en diagnose, er du unormal. Introvert er nærmest blevet til en diagnose, fordi idealet er at være ekstrovert, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit særligt sensitive barn

Vi nærmest leder efter diagnoser – eller mærkater – vi kan forklare vores forskelligheder med.

- Det modernes samfund er domineret af et ideal om, at vi skal være perfekte. Alle er trætte af at høre om den perfektion, ingen gider være det, og vi taler meget om, at vi ikke er det, men ikke desto mindre er det et af de store idealer i vores samfund, siger van Hauen.

Det betyder ifølge sociologen, at vi forsøger at rette de fejl, vi finder ved os selv. At vi hele tiden spørger os, selv om der er noget, vi kan gøre bedre, og hvordan vi kan blive en endnu bedre udgave af os selv.

- Det handler om, at vi skal blive den mest optimerede udgave af os selv, og det betyder, at vi hele tiden er på udkig efter at rette det, der ikke gør os optimale. Når vi har den overordnede forestilling om idealmennesket i vores samfund, betyder det også, at vi hele tiden er på udkig efter, det der forhindrer os i ikke at være den perfekte optimerede udgave af os selv, siger hun.

Det, der forhindrer os i at være perfekte, kan for nogle af os f.eks. være vores introverte karaktertræk eller vores sensitivitet.

- Fordi vi lever i et diagnosticerende videnssamfund, er der rigtig mange, der pludselig kan læse om det, identificere sig med det og bruge det som forklaring på deres egen manglende perfektion, siger hun.

Det er en af grundene til, at der er kommet så stor interesse for, om vi er introverte, ekstroverte eller særligt sensitive – både blandt de, der er det, og blandt de, der ikke er det.

Men det er ikke et handicap at opleve sig selv som introvert eller særligt sensitiv, understreger Lene Thomsen, der er erhvervspsykolog og medejer af firmaet HR7, der beskæftiger sig med human ressource.

- Vi er alle forskellige. Det er forskelligt, hvad der dur for os, og hvad der er gode rammer. Hvis du er for høj, kan du f.eks. ikke blive stewardesse, siger hun.

Fordelen ved at vide, om du f.eks. er introvert, er, at du kan tage højde for, hvilke rammer du bedst arbejder i. Det betyder ikke, at der er ting, du ikke kan gøre. At vide noget om din personlighedstype betyder, at du ved, hvordan du bedst skal indrette dig i dit liv.

- Selv om du er introvert, kan du godt tale foran en forsamling. Det kan godt være, du skal forberede dig lidt mere, og det kan også være, det kræver energi at gøre det, men det er ikke fordi, du ikke kan.

Vi er trætte af at være ekstroverte
En anden grund til, at introverthed og sensitivitet vækker så meget interesse lige nu, skal findes i den måde, tendenser og strømninger bevæger sig på.

- Vi lever i en ekstremt udadvendt og kommunikerende tid, hvor vi konstant skal udtrykke os selv for at føle, vi eksisterer, siger Emilia van Hauen. Ifølge hende betyder det, at det forventes af os, at vi skal opføre os som ekstroverte.

- Når der sker så meget, som der gør nu, når det er en trend, som bliver stærkere og stærkere, så kommer der altid en modtendens, fortæller hun.

- De er jo aldrig kun én egenskab eller én måde at være på. Der er altid flere, og det betyder, at på et eller andet tidspunkt så bliver dem, der er det modsatte af det, der bliver set som normen, smaddertrætte af, at de ikke bliver hørt. Er der meget fokus på det ekstroverte, bliver der en sult efter det introverte, fordi der er en ubalance, forklarer hun.

Interessen for både introverte og særligt sensitive kommer ifølge Lene Thomsen i bølger, og lige nu er en af dem netop slået ind over os. Bl.a. den amerikanske forfatter Susan Cain har været med til at starte den bølge, vi oplever lige nu med sin bog "Ro", der udkom i 2012. På hjemmesiden Thepowerofintroverts.com (på dansk: introvertes styrke, red.), kan du finde hendes manifest for introverte, der bl.a. slår fast, at det er ok at gå over på det modsatte fortov for at undgå at skulle smalltalke med en bekendt. Herhjemme udkom Anna Skyggebjergs "Introvert" i 2013, og i februar landede Ulla Hinge Thomsens "Særligt sensitiv" på boghandlernes hylder.

En bølge båret af sociale medier
En af grundene til, at vi oplever ekstra meget opmærksomhed omkring de to karaktertræk lige nu, er, at bølgen denne gang bæres frem af de sociale medier.

- De sociale medier er blevet mere fremtrædende. Det, tror jeg, har gjort, at f.eks. Susan Cains bog har fået opmærksomhed. Det vil sige, det kommer bredere ud, og måske også bredere ud til folk, der er introverte, siger Lene Thomsen.

Hun mener, at netop de sociale medier kan være et sted, introverte føler sig hjemme, fordi her er mulighed for at formulere sine tanker i fred og ro, inden man deler dem med verdenen.

- Her har du mulighed for at tænke dig om, du svarer på skrift, og det behøver du ikke gøre hurtigt. Der er skabt et rum for at dele nogle ting og nogle erfaringer. Det giver det noget at føle, at andre har det på samme måde som dig selv.

Vi lever i en udgiverkultur, fortæller Emilia van Hauen. Vi forsøger alle sammen at udgive os selv. Det vil sige, vi forsøger at udtrykke os og blive set. Det kan f.eks. være på Instagram, hvor vi viser resten af verden, hvem vi er ved at dele billeder fra vores liv. Eller på Facebook, hvor mange deler deres tanker med venner og bekendte. At introverthed og sensitivitet er blevet et samtaleemne over bordet i kantinen betyder, at det nu også er blevet accepteret at fremhæve lige netop de karaktertræk, når vi fremstiller os selv.

- Det betyder, at flere kan opleve at udgive sig selv, som dem de er. Det bliver set som en særlig måde at være menneske på. Det giver selvfølgelig noget frihed, det er der ingen tvivl om, siger Emilia van Hauen.

Og det er positive nyheder for særligt sensitive og introverte.

- Det giver altid en befrielse at blive set, som den man er at blive anerkendt. Det er fuldstændigt grundlæggende menneskeligt og et eksistentielt behov, vi alle har, så selvfølgelig betyder det noget, at man tænker, "nå det er ikke bare mig, der er dum, mærkelig eller gal på den. Vi er flere der er sådan."

Selv om anerkendelsen af de to personlighedstyper er større, og det i højere grad bliver accepteret, at vi er forskellige, er der endnu meget, der kan rykkes ved.

- Jeg tror stadig, vi er et pænt stykke fra reel ligestilling mellem den introverte og den ekstroverte personlighedstype. For eksempel har introverte børn det fortsat vanskeligt i daginstitutioner og skoler, der massivt er tilpasset de ekstroverte børns talenter og præferencer, siger Anna Skyggebjerg.

Det samme gælder de særligt sensitive. Selv om interessen er stor, mener Susanne Møberg ikke, det afspejler, at der er blevet bedre plads til at være følsom i vores samfund.

- Jeg synes ikke, vi i samfundsmæssige sammenhænge giver plads til at være særligt sensitiv, men det kan man håbe, vi kommer til, for det er de særligt sensitive, der først registrer de dårlige forhold, ugunstige forhold og for store forventninger, siger hun.

Hun peger på, at flere bliver sygemeldt med stress og konkluderer:

- Så der er jo noget galt i forhold til at have plads til følsomheden i vores samfund.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du særligt sensitiv?

LÆS OGSÅ: Sådan støtter du dit særligt sensitive barn

LÆS OGSÅ: Her er rådene til dig, der er introvert