Det er nu, du skal behandle pigmentpletterne
SPONSORERET indhold

Det er nu, du skal behandle pigmentpletterne

Er du vokset op i chartergenerationen, der tog til Mallorca med en solfaktor 2 i bagagen, er du sandsynligvis blandt de mange kvinder, der i dag døjer med de synlige følger i form af pigmentforandringer. Heldigvis er det muligt at behandle dem, men det kræver tålmodighed og et helt nyt syn på solbeskyttelse, hvis du spørger kosmetolog Louise Schmidt.

Af:: Marie Brodersen
07. dec. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

Der findes to typer af pigmentforandringer – de uregelmæssige mørke pletter forårsaget af solen og de mere plamageagtige melasma, der opstår som følge af hormonelle forandringer i kroppen. Sidstnævnte dukker typisk frem under graviditet og kaldes også ”graviditetsmasken”.

– Begge typer af pigmentforandringer kan behandles, men hvor solskader kan være overfladiske, er melasma ofte mere genstridige. Fælles for begge typer er dog, at solens stråler øger problemets omfang og synlighed, så daglig brug af solcreme er et absolut must, hvis de skal bekæmpes, forklarer Louise Schmidt. Vi har bedt den 31-årige kosmetolog og hudplejeterapeut om at sammensætte det optimale hudplejeprogram til at bekæmpe problemet og lige så vigtigt: at holde dem væk i fremtiden.

– Al hudpleje starter med den daglige rens, og her vil jeg anbefale, at du vælger renseprodukt efter din hudtype og hudens øvrige tilstand. Så har du uren, sart eller tør hud, bør dit renseprodukt tage hensyn til dette, råder Louise Schmidt. Andet trin i din hudplejerutine bør være at introducere et eksfolierende produkt med f.eks. glykolsyre, der fjerner det øverste lag af døde hudceller, så et efterfølgende behandlingsprodukt kan trænge dybere ned i huden.

– Ligger dine pigmentforandringer yderligt i hudlaget, vil du allerede efter en indledende eksfolierende behandling kunne se, at din hud ser mere ensartet ud, lover Louise Schmidt og tilføjer, at en eksfoliering også vil give dig et mere frisk udseende, da det øverste døde hudcellelag har tendens til at få din hud til at se både grov og trist ud.

LÆS OGSÅ: Begår du også denne skønhedsbrøler
 
Når det gælder behandlingen af selve pigmentproblemet, er der forskellige typer produkter og ingredienser at vælge imellem, men der er enighed om, at Cvitamin spiller en væsentlig rolle.

– C-vitamin er en effektiv blegende ingrediens, der også er kendt for sine antioxidante og kollagenfremmende egenskaber, som gør den til en populær ingrediens inden for hudpleje, uddyber Louise Schmidt og anbefaler en ugentlig peel, der kombinerer glykolsyre og Cvitamin, fordi de to ingredienser tilsammen accelererer den blegende effekt. Pigmentforandringer er dog mere genstridige end som så, og en daglig indsats med et anti-pigmenteringsserum over en længere periode kan være nødvendig. Og helt essentielt er det, at du bruger solbeskyttelse hver eneste dag.

– Du kan bruge en masse tid og penge på at slippe af med dine pigmentforandringer, men glemmer du at beskytte din hud, er hele arbejdet spildt, advarer Louise Schmidt og råder dig til at bruge en dagcreme med solfaktor hver morgen og påføre et ekstra lag i løbet af dagen. For ligesom en solcreme ikke holder til en hel dag i solen, holder solbeskyttelsen i en dagcreme heller ikke til en hel arbejdsdag, så du er nødt til at supplere op, hvis du skal udenfor i løbet af dagen. Det behøver dog ikke nødvendigvis at være solcreme.

– Bruger du makeup på arbejdet kan et godt lag mineralpudder give dig den ekstra beskyttelse, du mangler til cykelturen hjem, afslutter Louise Schmidt.

LÆS OGSÅ: Guide: Disse olier gør dig smuk