sponsoreret indhold
Sponoreret af Højmark Rejser
SPONSORERET indhold

Det er pigerne der skal på ”herretur”

Mænd ingen adgang. Nu er det pigernes tur! Nu sender Højmark Rejser, som det eneste danske rejsebureau, danske kvinder i alle aldre ud i sneen og ned ad bakke.

Foto: Højmark Skirejser
18. okt. 2017 | Livsstil

En lille uge, hvor du kan skifte madpakker, dagligdag, logistik og din bedre halvdels sure sokker ud med masser af ski, god mad, cocktails, champagne-picnic, wellness – og selvfølgelig minder for livet sammen med dine veninder. Velkommen til Ladies Week!

Afslapning og alt på skinner

Ladies Week er fem dage, hvis du og dine veninder kun skal koncentrere jer om at nyde livet. Hver dag har et program, og ugen spænder vidt – fra champagne-picnic og vin- og tapas-smagning til wellness- og spa-aften. Og naturligvis lækker mad. Selvfølgelig er der også lagt i ovnen til sjove aftener med cocktails og hygge. Den traditionelle afterski-disciplin er naturligvis på programmet, men der doserer i helt selv. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Højmark Rejser har skelet til de klassiske herreture i opbygningen af dette koncept – men Ladies Week er unikt skruet sammen ud fra, at du og veninderne trods alt har visse standarder.

Power Piger i sneen

Det hele finder sted enten i uge 2 i Schladming eller i uge 12 i Zell am Zee. I kan køre selv eller flyve med Højmark Rejser, og allerede den første aften går det løs. Indkvartering er på Højmarks tophoteller Planai og Pinzgauerhof og alt er tilrettelagt. I skal ikke drøne rundt efter udstyr, lifter og lavpraktik – det hele kører snorlige fra ankomst til afgang. Koncentrér dig i stedet om at nyde udsigten, grine på vej ned af pisterne med pigerne og tage så mange minder ind, som du kan.

Pigernes helt egen tur

Højmark kan dog ikke helt selv tage kredit for konceptet, for det er såmænd skabt af skiglade danske piger selv. Det hele startede med en gruppe ivrige, danske piger. ”Vi har en gruppe på ikke færre end tolv piger mellem 41 og 46 år, som igennem fem år har taget på deres egne ”herreture”. De er mødre til børn i alderen 5 til 13 og en god blanding af singler, skilte og gifte. De pakker bilerne, vinker farvel til børn og hverdag og kører selv ned til vores hoteller i det østrigske”, siger Højmark Rejser’s Salgschef, Maibritt Jensen. ”Vi har modtaget mange idéer fra både dem og andre piger – og de har i høj grad været med til at opbygge konceptet. Det har været spændende at forme et produkt med så engagerede kunder. Det er dem, det handler om, så vi vil høre, hvad de vil have”

Smag på alperne – og hold formen

De klassiske herreture associeres ofte med rå mængder øl, begrænsede mængder søvn og mad fra den mere tvivlsomme etage i madpyramiden. Og ja, sådan kan den også sagtens forvaltes, hvad end du er kvinde eller mand – og det går såmænd også nok. Husk på, at du faktisk på den ene uge, du er af sted, udøver, hvad der svarer til eet helt års motion for en gennemsnittelig voksenperson.

MEN, når det så er sagt, så mener vi også, at en moderne skitur skal afspejle den sundhedsmæssige bevidsthed, som trods alt hersker blandt moderne kvinder anno 2017. På Ladies Week har du stadig ALT det dejligt syndige ved hånden, men på vores hoteller tilbyder vi sund, nærende kost morgen og aften. Gode råvarer, som sættes sammen til at kunne imødekomme kravet fra en hårdtprøvet krop. Derudover - hvis du og pigerne har mod på flere strabadser - så tilbyder vi naturligvis også adgang til trænings- og wellness-faciliteter.

Du kan læse meget mere her