Dét kom der ud af ALT for damernes voldtægtsdebat

- Så hvis jeg lige skal konkludere: hvis vi mødes om et år, har vi fået en lovændring, en kæmpe kampagne om seksuelle grænser, som alle danskere kender til, og måske en bevægelse, der kører på tværs af grupper i folkeskolen og hos politiet og måske nogle specialuddannede dommere.

Så konkret var løsningsforslagene, da DR-journalist Line Gertsens opsummerede debatten om voldtægtsofres vilkår i Danmark, der løb af stablen i indre København onsdag, efter at ALT for damerne har sat fokus på voldtægtsofre, som bliver mødt med mistro af både myndigheder og resten af samfundet i årets første blad.

Der var en særlig gæst
Hun havde sin sag for et med et panel af engagerede og bestemt ikke altid enige fagfolk på området, som inkluderede Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), formand for Folketingets retsudvalg, Michael Jørgensen, politiadvokat, Helle Hald, advokat med speciale i voldtægtssager, Annalise Rust, Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb, Ulla Tornemand, næstforkvinde Dansk Kvindesamfund og ALT for damernes egen chefredaktør Tina Nikolaisen.

Særligt én paneldeltager skilte sig ud. 34-årige Celina, der som 18-årig selv oplevede en voldtægt, havde nemlig sagt ja til at fortælle sin historie.

- Jeg har gået i mange år og ikke ville sige noget, men den her debat bekræfter mig i, at det er vigtigt, at én, der har oplevet det på egen krop, stiller op og er med til at skabe fokus, svarede hun til på Line Gertsens spørgsmål om, hvad hun havde fået ud af at medvirke.

Inden da havde hun fortalt, hvad det var der skete dengang, og hvorfor hun ikke fortalte det til nogen.

”Jeg råbte og skreg ikke”
Da hun gik i 3.g. var hun ammen med en veninde på Jazz House i København, hvor de faldt i snak med en mand, der var mere end ti år ældre end hende selv. Et bekendtskab, Celina regnede med, ville blive sjovt.

- Vi tog hjem til ham og sad og drak vin, og det var hyggeligt og dejligt. Jeg blev træt, og vi gik ind i seng. Jeg havde undertøj på. Jeg sagde nej. Jeg blev fuldstændig paralyseret. Jeg gjorde ikke modstand. Jeg råbte og skreg ikke. Jeg var jo selv gået med ham hjem og ikke blevet revet ind i en busk. Jeg havde selv kysset med ham og lagt mig i sengen, siger Celina, der valgte ikke at anmelde voldtægten, som mange andre kvinder ud af de anslåede 2000 til 3000 kvinder, der årligt voldtages i Danmark, heller ikke gør – kun 500 lander som sager hos politiet.

Efterfølgende følte Celina både skam og skyld og troede ikke, hun kunne anmelde noget, fordi hun selv var gået med ham hjem. Hun gemte oplevelsen væk i sit sind, hvor den lå og murrede, og hun fik det værre og værre. Indtil hun som 24-årig forsøgte at begå selvmord.

- For mit vedkommende var troen på, at verden lå for mine fødder ændret til at verden var et frygteligt sted, og ikke alle vil mig det godt. Jeg indtrådte nok i en offerrolle, jeg ikke var så bevidst om. Jeg har det rigtig svært med at blive kaldt et offer. Men det er en proces. Og et eller andet sted, vil jeg altid være det, sagde hun.

- Jeg ville gerne have haft en anerkendelse af det, der var sket. Jeg synes ikke straffen er det vigtigste. Jeg synes ikke vores samfund skal handle om hævn, men jeg kunne godt have brugt nogen, der havde været tovholder og hjulpet mig i gennem det, for det kunne jeg på ingen måde klare selv. Så jeg håber på, at resultatet af i dag bliver forbyggende oplysning af samfundet og hjælp til ofrene.

Ikke strengere straffe
Fra hverken Celina, Retsudvalgets formand eller andre i panelet lød kravet på strengere straffe. Snarere en større anerkendelse af voldtægtsofret og dets sårbarhed i blandt andet forhørssituationen.

Herudover blev der stillet skarpt på, at det i mange tilfælde slet ikke vil være muligt at fælde dom, hvis sagen bliver rejst. Af samme årsag går Karina Lorentzen ind for, at det ikke skal være uden konsekvenser for en mand at begå den slags overgreb, som det ikke er i det norske system, hvor en gerningsmand kan blive dømt for uagtsom voldtægt, når det burde være tydeligt, at ofret ikke er indforstået med samlejet, selvom hun ikke tydeligt har sagt ”nej”, som hun sagde til ALT for damerne tidligere i dag.

Husk at lukke døren 

På opfordring fra en tilhører, kom debatten i høj grad også til at handle om, hvordan man forebygger voldtægt. Det fik for alvor trukket linjerne i debatten op.

En tilhører fra kriminalpolitiet og politiadvokat Michael Jørgensen lagde ud med at pointere, at en del af voldtægtssagerne opstår i forbindelse med alt for meget alkohol, når kvinderne er i byen, fordi de ikke er i stand til at passe lige så godt på sig selv som ellers.

Og ligesom man ikke lader døren til sit hus stå åben, eller bør gå og flashe sin nyeste Applemobil på gaden, bør man også tænke over sin adfærd og sit alkoholindtag, når man er ude, lød Michael Jørgensens pointe.

De fleste kender gerningsmanden
Det var som at vifte med en rød klud foran Ulla Tornemand, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund. Med hævet stemme indvendte hun, at ofret i de fleste tilfælde kender sin gerningsmand – såkaldt kontaktvoldtægt.

Sagen er også, at der langt fra altid er faresignaler i optakten til en voldtægt, supplerede Annalise fra Center for Voldtægtsofre. Dette har store konsekvenser for ofrene, der efterfølgende ofte mister tiltroen til deres egen dømmekraft, fordi de ikke havde forudset, hvordan situationen ville ende.

Panelet var i den forbindelse enige om, at der skal mere oplysning til af piger, så de fra en tidlig alder lærer at sige klart fra og ikke finde sig i seksuelle tilnærmelser – også når de kommer fra  jævnaldrende skolekammerater i 1. Klasse.

Men også drengene skal oplyses om at respektere pigers og kvinders grænser og samtidig være bevidst om ikke at ende med at gøre sig selv til voldtægtsmand i et kådt øjeblik.

- Få pigens telefonnummer og genoptag kontakten næste dag i stedet for at tvinge sex på banen, når hun er så fuld, hun ikke engang kan stå, lød opfordringen fra advokat Helle Hald.

Lovændring på banen
For at tage hensyn til piger som Celine, der udsættes for den traumatiserende oplevelse, forslog Karina Lorentzen, at det ville være oplagt at se på at uddanne politiet i særligt at håndtere den slags sager – på samme måde som der er særligt fokus på håndteringen af unge.

Det samme gør sig gældende for dommere, men her forudså Retsudvalgsformanden, at tiltaget vil blive sværere at gennemfører, da praksis for at have dommere med specielle områder ikke er gængs i Danmark.

Inden Karina Lorentzen Denhardt skulle videre, lovede hun, at partifællen fra SF og sundhedsminister Astrid Kragh, ville få præsenteret nogle af de mange forslag, der kom på bordet ved dagens debat.  

En debat chefredaktør Tina Nikolaisen var meget tilfreds med.

- Jeg er opmuntret og føler, måske lidt provokerende, at der nu er kommet noget rigtig godt ud af forsiden, som vi håbede.

LÆS OGSÅ: "Vi skal have indført en uagtsom voldtægtsparagraf"