26-årige Maria havde modermærkekræft: ”Det sværeste er forløbet efter selve sygdomsforløbet”
Foto: Privat Maria Wommelsdorff har erfaret, at én gang solarie kan være nok til, at du får modermærkekræft. Huden glemmer nemlig aldrig.

"Det skræmmer mig, at man kan gå rundt med en livstruende sygdom uden at vide det"

Det var helt tilfældigt, at Maria Wommelsdorff fandt ud af, at hun havde den dødelige sygdom, modermærkekræft. Hun havde ingen symptomer. Her fortæller hun sin historie.

Det var ret tilfældigt, jeg opdagede, at jeg havde modermærkekræft for et år siden.

Min kollega havde været til Melanoma Day, hvor hele hendes familie havde lært at tjekke hinanden for modermærkekræft. Ugen efter var jeg til lægen med ondt i halsen og tænkte, at jeg da lige ville vise hende et par modermærker. Ikke fordi jeg tænkte, at der var noget galt med dem, men fordi man altid har et par stykker, man lige holder lidt øje med. Min læge sendte mig videre til en hudlæge, da almene læger ikke altid har forstand på modermærker.

LÆS OGSÅ: Linda fik kræft: Linda: "Jeg troede, det værste ville være at miste håret"

Min hudlæge fjernede et af mine modermærker, fordi han var lidt i tvivl om det. Det blev sendt ind til undersøgelse. Efter en uge var jeg inde og få fjernet sting, men der var stadig ikke kommet svar vedr. modermærket. Egentlig skænkede jeg det ikke en tanke – jeg gik i hvert fald ikke og ventede på svar.

Så om mandagen – efter nogle dage – ringede hudlægen til mig, mens jeg var på arbejde. Han fortalte mig, at der var noget galt med mit modermærke, og at han havde dårlige nyheder. Jeg havde modermærkekræft.

LÆS OGSÅ: Her er den (u)officielle københavnerstatistik

Først forstod jeg det ikke. Men så knækkede filmen fuldstændig.

Blev forberedt på det værste
Modermærkekræften er en af de mest aggressive kræftformer. Men det var jeg ikke helt klar over på det tidspunkt. For mig var det mere bare surrealistisk at få at vide, at jeg havde kræft. For jeg har altid tænkt – ligesom de fleste andre gør – at det ikke ville ramme mig.

Jeg ringede rundt til min familie og fortalte dem, at jeg havde fået kræft, og det var de mest syrede telefonsamtaler at skulle foretage. Min mor reagerede ved at sige, "det passer ikke" og "det må du have misforstået", og min søster begyndte at græde.

Klokken fem samme dag havde jeg en tid hos hudlægen igen. Min bedste veninde tog med mig. Hudlægen snakkede rigtig meget, og det var tydeligt, at han forberedte mig på det værst tænkelige; at modermærkekræften kunne have spredt sig til lymferne. Han fortalte mig også, at der var flere levels af kræft, og at jeg var på level 3, hvor 4 er det værste.

Det viste sig senere, at modermærkekræften skal gå mere end én millimeter ind i huden, før det er virkelig farligt, og min modermærkekræft var på den gode side af det. Så jeg skulle ikke have fjernet mine lymfer.

Sårbar over for ny kæreste
Da jeg fik konstateret modermærkekræft, var jeg lige blevet kandidat fra CBS og havde netop taget hul på en karriere hos Implement Consulting Group, hvor jeg havde været i ni måneder. Jeg var meget optaget af at performe og give den en skalle. Og noget af det første, der ramte mig, var, at jeg ville være nødt til at sygemelde mig. Jeg får så dårlig samvittighed over at melde mig syg. Og det var da også følelsen af dårlig samvittighed og ikke at være tilstrækkelig, der ramte mig hårdt. Jeg tænkte ikke så meget på mig selv i starten.

LÆS OGSÅ: Maria Gerhardt har fået tilbagefald: Nu samler vennerne ind, og du kan støtte

Jeg havde også lige fået en ny kæreste, som jeg pludselig så mig selv være meget sårbar overfor. Normalt er det ikke en ønskesituation at græde og vende vrangen ud på sig slev foran en ny kæreste, men han blev ved min side, og vi er stadig sammen i dag.

Efter jeg fik konstateret kræft, blev jeg sygemeldt med det samme, for min verden brød på mange måder sammen.

Fire dage efter, jeg havde været ved hudlægen, blev jeg indkaldt til samtale på Rigshospitalet. Jeg havde mine forældre med til samtalen, hvor vi blev informeret om, at jeg skulle "graves" – opereres - dybt ned i låret, hvor modermærket havde siddet.

Efter fire dage blev jeg opereret.

Stor sandsynlighed for, at det vender tilbage
Hvis jeg havde gået med kræften i flere år, uden at det var blevet opdaget, havde jeg måske været død. Hvordan det kan lade sig gøre at have det så godt, som jeg havde det, og så gå rundt med en livstruende sygdom, skræmmer mig. Fra den ene dag til den anden ændrede mit liv sig radikalt.

Samlet var jeg væk fra arbejdsmarkedet i tre uger. Og jeg er glad for, at jeg tog på arbejde så hurtigt igen, for jo mere jeg gik derhjemme, jo mere syg følte jeg mig. Det var faktisk lidt hårdt at komme tilbage på arbejdet, hvor folk er vildt søde, men samtidig også reagerer med: "Hvad laver du her?" og "burde du ikke være derhjemme og passe på dig selv?" Jeg havde bare brug for at være rask nu. For jeg var jo blevet erklæret rask efter operationen.

Det, der psykisk er hårdest ved modermærkekræften, er, at vi har måske hundrede modermærker på kroppen, og når man først har fået modermærkekræft i et af dem, er der de to efterfølgende år stor sandsynlighed for, at det kommer tilbage, hvilket kan virke uoverskueligt.

LÆS OGSÅ: Lotus kæmpede med anoreksi i 12 år: ”Jeg levede af Cola Light og salte fisk” 

De næste fem år går jeg til tjek regelmæssigt på Rigshospitalet, hvor jeg også efterfølgende fik fjernet et modermærke, som der dog ikke var noget i. Men det er svært ikke at blive lidt paranoid indimellem, når jeg tjekker mine modermærker efter selv. For det er en jungle at vurdere, hvilke modermærker, der måske ændrer sig på en forkert måde. For det er samtidig naturligt, at modermærker ændrer sig i takt med at kroppen også gør det.

Èn gang solarie eller en solskoldning er nok
Det værste ved at have modermærkekraft har været chokket omkring, at gå rundt og tro, at du er sund og rask og så pludselig få at vide, at det er du i høj grad ikke. Det gør, at jeg siden har haft parderne oppe på en anden måde. Livet er ikke bare en selvfølge.

Resten af mit liv vil jeg skulle holde øje med mine modermærker, da jeg er disponeret for at få det igen, når jeg allerede har haft det én gang.

Modermærkekræften er ikke arvelig i særlig grad, men opstår oftest pga. ens solforbrug. Og i den forbindelse er det vigtigt at huske på, at der også er en nedre grænse. Du får ikke kun modermærkekræft, hvis du har opholdt dig meget i solen, eller dyrket meget solarie. Èn gang solarie eller en solskoldning, når du har været på charterferie, er nok. Jeg har aldrig været uansvarlig i solen. Jeg har kun været i solarie et par gange som teenager, og jeg har altid brugt solcreme, når jeg har været sydpå. Men nogle gange er én gang bare nok. Og jeg skulle have været bedre til at holde mig ude af solen i middagstimerne, brugt mere solcreme og været mere ligeglad med at blive brun.

Hele forløbet har lært mig, hvor vigtigt det er at passe på sig selv. Og jeg har siden haft lyst til at gå over til folk i byen og sige "hold op med at ryge". For folk tænker ikke på den nedre grænse: At ofte er lidt nok til, at du kan udvikle en livstruende sygdom. Og når du har været igennem en livstruende sygdom, kan det godt være, at du kan gå på dine ben igen efter et par uger, men det sværeste er forløbet efter selve sygdomsforløbet, hvor du bliver bange, er ked af det og mister overskuddet.

Det føles meget urimeligt, at jeg skulle blive ramt af det her. Men huden glemmer ikke den der ene gang, man er blevet solskoldet. Det er jeg et levende bevis på.

LÆS OGSÅ: Anders Stegger: "Jeg bliver lidt intimideret af store bryster" 

LÆS OGSÅ: Sådan ser de kendte ud i genbrugstøj fra top til tå

LÆS OGSÅ: "Jeg brugte åndssvagt meget energi på mænd, som ikke ville mig"

Maria Wommelsdorff, 26 år

Hun bor på Nørrebro i København.
Er uddannet fra CBS og arbejder i dag som HR-konsulent.
Se, hvad vi ellers skriver om: Interview