Kan du huske dengang, vi alle kørte rundt med et fysisk Krak-kort for at finde vej? Tiden før opvaskemaskinen? Eller dengang det sidste, man kunne finde i sin håndtaske, var en mobiltelefon?
Selvom fremtiden kan føles uendeligt langt væk, så sker fremskridtene i et tempo, så vi alle oplever store forandringer i løbet af vores liv. De er langt fra altid negative, men kan give os mere tid, forbedre vores sundhed og være med til at skabe en mere bæredygtig verden.
Men hvad kommer der til at ske af nye ting, som vil påvirke din og min hverdag på måder, som vi slet ikke kan forestille os lige nu?
Vi har bedt Laila Pawlak, der er chef for det nyåbnede SingularityU Denmark i København, give sit bud på hvilke ting, der vil ændre sig mest i den nærmeste fremtid. Her er hendes seks bud:
1. Vi kommer til at køre i selvkørende biler
– Jeg er ret sikker på, at selvkørende køretøjer er noget, vi vil se inden alt for længe – til at starte med som forsøg, men på lidt længere sigt som en naturlig del af gadebilledet. Lige nu er det lovligt at køre i selvkørende biler i en række amerikanske stater under særlige forhold. Der dør alt for mange mennesker i trafikken hvert år. Den anden dag hørte jeg, at en tredjedel skyldtes uopmærksomhed – f.eks. fordi folk kigger på deres mobiltelefoner og skriver sms’er, mens de kører - så der er gode muligheder for, at teknologien kan gøre det mere sikkert i trafikken og dermed redde liv.
– Selvkørende køretøjer kommer til at betyde noget for en masse andre brancher, for hvis du kan få leveret varer inden for en time i en selvkørende robot, hvad skal du så med et køleskab? Eller hvilken type køleskab skal du så have? De helt store amerikanerkøleskabe bliver nok ikke nødvendige.
– Det vil også betyde noget for, hvor vi vælger at bosætte os. For hvis en selvkørende bil kan transportere os til arbejde, uden at vi behøver at være opmærksomme på at skulle køre, men kan slappe af eller arbejde imens, vil vi så absolut skulle bo i byen eller tæt på offentlig transport? Hele transportmønstret vil ændre sig, og folk vil i højere grad bosætte sig udenfor byerne.
Laila Pawlak og SingularityU Denmark
Laila Pawlak er kvinden, der har bragt Silicon Valley til Danmark. Hun er chef for SingularityU Denmark, som 1. marts i år slog dørene op på Nørrebro i København, og som er et community og en innovativ uddannelsesinstitution, du ellers kun finder i Silicon Valley i USA og i en lille afdeling i Eindhoven i Holland.
Deres mission er at gøre verden til et bedre sted ved at løse de store udfordringer igennem brug af teknologi. Det kunne være udfordringer som rent vand (1,8 mia. mennesker drikker stadig vand, vi andre ville klassificere som toiletvand) og løsninger for de mange millioner mennesker, der stadig ikke har adgang til uddannelse, bolig eller udfordringer som korruption og sygdomme.
2. Vi kommer til at spise vegetariske madvarer fremstillet i laboratorier
– Vi vil se en stor revolution inden for fødevarer. Lige nu er der en enorm vækst i antallet af vegetarer og veganere. Læg mærke til, hvad vi ser i supermarkederne: Her har mange ryddet hylder og gjort plads til vegetar- og veganerafdelinger i stedet. Når man snakker om fremtiden, kigger man efter ”signaler” i samfundet, og det her er et tydeligt signal. Samtidig er der vækstkurver, der viser, at mange unge er interesserede i at spise vegansk og vegetarisk. Om 10-20 år kommer vi til at se tilbage og sige: Var det virkelig sådan, vi behandlede vores dyr?
– Det er både drevet af et fokus på personlig sundhed, etik og udviklingen inden for syntetisk biologi. Der går ikke lang tid, før du kan få mad, som er lavet i et laboratorium, der er sundere for dig og ikke kræver, at du slår et dyr ihjel. Du vil kunne spise et kødlignende produkt, som smager meget bedre end den bøf, du kan købe i Føtex.
– Den måde, vi kommer til at spise på, vil være bedre for dig i fremtiden. Som mennesker tror vi tit, at det, der sker i et laboratorium, er farligt. Men i virkeligheden kan vi udvikle alt muligt i laboratorier, bl.a. fordi biologi er blevet digitalt og dermed kan programmeres. Vi kan også udvinde alger og skabe næringsrig mad af dem.
LÆS OGSÅ: Kvinderne strømmer til Lailas branche
3. Vi kommer til at personalisere alt, der handler om vores sundhed
– Første gang vi skulle afkode det menneskelige dna, kostede det 2,7 milliarder dollars. Sidste år kom prisen under 1.000 dollars for at gøre det samme. Det er en prisudvikling, der går enormt stærkt. En af mine kolleger forudser, at det i år 2025 vil være billigere at kortlægge det menneskelige dna end at skylle ud i toilettet.
– Vi lever i en tid, hvor vi begynder at kunne ting med ”digital biologi”, som er fuldstændig vanvittige og fascinerende. Blandt andet med et værktøj, der hedder CRISPR, som kan redigere i dine gener. Ultra-forsimplet betyder det, at man ligesom i et Word-dokument kan klippe i det eksisterende og ’copy paste’. Det vil sige, at man kan klippe noget dårligt ud af kroppen og sætte noget bedre ind.
– Vi er stadig på babystadiet, men måden, vi vil kunne behandle sygdomme på i fremtiden, vil kunne føre til en revolution. Digital biologi vil revolutionere, hvordan vi kan helbrede folk, og vi vil kunne gøre en masse forebyggende, før folk bliver meget syge.
– Denne teknologi vil kunne ”personalisere” vores sundhed. Jeg har allerede fået kortlagt mit dna. Efter jeg havde født, ville jeg gerne tabe mig de sidste 4-5 kg babyvægt, men det lykkedes ikke – lige meget hvad jeg gjorde. Da jeg fik kortlagt det, fandt jeg bl.a. ud af, at det, der virkelig betyder noget for mig, er, hvor meget jeg træner. Nogle skal ikke træne meget, men min krop optager energi hurtigt, lagrer det godt og forbrænder det ikke særlig hurtigt. Den slags vil vi fx kunne få en app til at fortælle os med langt større præcision end de nuværende løsninger.
4. Kunstig intelligens vil forbedre alt fra 112-opkald til klasseundervisning
– Grundlæggende ved folk ikke, hvad de vil have. 70 % af det, du ser på Netflix, gør du på baggrund af deres algoritmes anbefalinger. Hver gang jeg går ind på Amazon eller Saxo, tænker jeg: ”Ej, hvor har de nogle fede bøger.” Men det er jo fordi, at de har mine data. De er med til at skabe nogle løsninger, og lige nu er det på nogle relativt enkle faktorer, men det bliver det ikke ved med at være.
– Fx arbejder en dansk virksomhed, Corti, med at lægge kunstig intelligens ned over 112-opkald. Hvis vi kan få hjælp af teknologien til at hejse et rødt flag gennem superhurtig analyse af tonsvis af data, når alarmberedskabet modtager et telefonopkald fra et menneske, som har brug for hjælp, så bruger vi jo teknologien på den rigtige måde.
– Vi har også undervist på samme måde i hundredvis af år. En lærer siger noget foran en flok elever. Der er ikke en chance for, at man rammer alle eleverne på samme tid. For to af dem snakker man måske for hurtigt, og for to af dem nok for langsomt. Vi kommer til at se en kæmpe revolution i undervisningsteknologi. Igen baseret på en personalisering baseret på den enkelte elevs behov.
LÆS OGSÅ: Dennis’ sekretær modtager ofte blomster, chokolade og tilbud om dates. Men hun findes slet ikke
5. Slut med at ”trykke” noget i gang: Du kommer til at snakke med dine elektroniske apparater
– Hvis du kun har én legoklods, så er det begrænset, hvad du kan bygge. Men hvis du har ti legoklodser, kan du bygge alt muligt. Lidt på samme måde er det med de her teknologier. Udover at teknologierne udvikler sig helt enormt meget, så konvergerer de også – altså fletter sammen og skaber mulighed for masser af nye løsninger. Det betyder også, at teknologierne ikke bare er relevant for én industri. Det handler om alle industrier. Også den du arbejder i.
– Helt banalt kender de fleste nu til robotstøvsugere. Forestil dig, at vi kombinerer dem med talegenkendelse. Jeg er fx holdt op med at skrive på Google og spørger i stedet Apples Siri, fordi det er blevet så godt nu. Om ikke ret lang tid snakker vi alle sammen meget mere til vores maskiner, og der vil jeg kunne sige til min støvsuger: Gør rent i stuen nu.
6. Du kan besøge og indrette alle de huse, du ønsker, før du behøver at købe dem
– Den største investering, vi laver i vores liv, er at købe et hus. Den laver vi efter at have besøgt det to gange. Det giver ingen mening. Ofte bruger vi længere tid på at beslutte, om vi vil købe fx en ny jakke fra favoritbutikken. Den kan vi se, prøve og røre ved ti gange, før vi køber den. Sådan er det jo ikke med en lejlighed eller et hus. Der vil teknologien virkelig kunne hjælpe.
– Fremover vil vi kunne gå rundt i et hus via virtual reality og kunne se, hvordan der ser ud om vinteren, og når der fx ingen blade er på træerne. Man vil kunne være i miljøet og se det indrettet med sine egne ting.
– Lige nu er VR ofte en gimmick. Vi har slet ikke udnyttet den nye platform godt nok. Det er lidt ligesom dengang vi fik hjemmesider, hvor man sad i de forskellige avishuse og sagde: ”Hvad skal vi dog bruge det til, vi har jo en avis.” Så lagde man den fysiske avis på web sådan meget 1-1, og det var en lidt fesen oplevelse. Indtil man fandt ud af, at på web kan man faktisk noget andet. Så kom mobilen, og så flyttede vi igen det hele over på mobilen 1-1, indtil vi fandt ud af, at også det var en ny platform, der havde muligheder i et andet format.
– Det samme vil ske med virtual reality. Her arbejder man eksempelvis på at sørge for, at mennesker kan deltage i noget, de ellers ikke havde mulighed for. Vi har 210.000 mennesker i Danmark, der er ensomme, og det er en national skandale. Tænk, hvordan vi kan bruge teknologi til at sørge for, at det ikke fortsætter?