GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Ditte Okman Skilt
Foto: Thomas Sjørup. Maceup og hår: Maja Rathje "Jeg står ved en skillevej lige nu," fortæller Ditte Okman.

Ditte Okman om sin skilsmisse: ”Det er den sværeste og hårdeste beslutning”

Alle bolde blev tidligere i år kastet op i luften i Ditte Okmans arbejdsliv, men også privat, da hun og hendes mand måtte tage den tunge beslutning at lade sig skille efter 12 års samliv. Det fortæller hun om i denne uges Hendes Verden.

Det har været et år med flere radikale ændringer i journalist og radiovært Ditte Okmans liv.

I november lukkede radiokanalen Radio24syv, som sendte hendes meget populære, ugentlige program ”Det, vi taler om”, og samtidig stod hun på privatfronten oveni et alvorligt opbrud.

LÆS OGSÅ: Ditte Okman: "Det, vi gør, er ikke curling. Det er kærlighed!"

Hun og faren til hendes to børn, Mark Woodhouse, besluttede sig nemlig for at gå fra hinanden. Et brud, som hun stadig er ved at forholde sig til, fortæller hun i et stort interview i Hendes Verden i denne uge.

– Jeg står ved en skillevej lige nu. Min mand og jeg har besluttet at gå fra hinanden efter knap 12 år. Det er den sværeste og hårdeste beslutning – og det er med en ubeskrivelig sorg, siger Ditte Okman til ugebladet og fortsætter:

– Vi vil gøre vores bedste for, at vi alle kommer godt videre. Vores familie vil jo altid være en familie, og vi vil altid være forældre sammen og fyldt med fælles kærlighed til vores vidunderlige børn. Lige nu er det helt i startfasen. Vi er ved at finde ud af, hvor vi skal bo og hvordan. Det hele skal jo nok gå. Men det er en svær tid for os alle.

”Hvorfor må man ikke være vred mere?”

Ditte Okman beskriver det selv som, at mange bolde er blevet smidt op i luften i hendes liv lige nu, og at hun er ved at finde ud af, hvor de alle lander.

På jobfronten har ”Det, vi taler om” fået lov at overleve, da BT har opkøbt programmet og nu sender det hver fredag. Og 2. november i år udkom den idérige journalist også med bogen #Tyndogrig, hvor hun i sin vanlige bramfrie stil revser en masse hverdagsting.

– Jeg håber, folk synes, det er en sjov og selvironisk bog. Den handler bare om ting, jeg har brug for at italesætte. Hvorfor må man for eksempel ikke være vred mere? Hvorfor skal vi hele tiden tage pæne billeder, være kontrollerede og have et formål i livet? Nogle gange er man bare bitter, forsmået og misundelig, og hvorfor skulle man skamme sig over det? Man kan ikke altid være en overskudsforretning, forklarer den ærlige radiovært til Hendes Verden.

Læs hele interviewet i ugens HENDES VERDEN

– hvor Ditte Okman også fortæller om ikke at ønske at få børn, før efter hun var fyldt 37 år, om sorgen over hendes brors pludselig død forrige år, og hvorfor hun aldrig ønsker at få et fast arbejde.

Hendes Verden er på gaden fra mandag 2. december

Hvem er Ditte Okman

  • Født 1975
  • Uddannet fra Københavns Universitet og RUC og har arbejdet både for BT, Se & Hør, i Venstres pressetjeneste og på Radio24syv
  • I dag vært på sladderprogrammet ”Det, vi taler om” på BT (tidligere Radio24syv, red.) og aktuel med bogen #tyndogrig som udkom 2. november
  • Har to børn med waliseren Mark Woodhouse
Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Kendte, Skilsmisse og Podcast