Citronmåne uden sukker
SPONSORERET indhold

Dittes madblog: Citronmåne uden sukker

Af: Ditte Ingemann
06. sep. 2013 | Livsstil | ALT for damerne


Forleden deltog jeg i et arrangement som omhandlede det søde liv – uden sukker. Pointen er at man sagtens kan sænke forbruget af sukker uden at droppe de søde sager, eller gå på kompromis med den gode smag. Jeg fik serveret en super smuk tallerken fyldt med kager og desserter, mens jeg lyttede på hvordan sukker påvirker kroppen, hvordan man kan anvende andre sødemidler og mange andre spændende ting.

Bag arrangementet stod Isis, som laver produkter uden tilsat sukker, med et lavt indhold af fedt og kalorier, og fokuserer i stedet på et højt fiber- og proteinindhold.

Jeg har ikke det store kendskab til hverken Isis eller deres produkter, men alligevel vil jeg dele en af deres opskrifter. Jeg fik lov til at smage deres citronmåne, som smagte rigtig fint, så hvis man er ude efter en kage uden sukker og et lavt indhold af kalorier, kan jeg anbefale at kaste sig ud i denne opskrift.

Citronmåne, 6 pers.
2 æg

revet skal af 1 øko citron

2 spsk citronsaft

70 g hvedemel

20 g kartoffelmel

2 tsk bagepulver

100 g ISIS perfect fit

30 g flydende fedtstof/margarine

Glasur:
50 g friskost/flødeost

Revet skal fra ½ øko citron

En smule citronsaft

ISIS perfect sød

Kilde: Isis


Del æggene i hvider og blommer. Tilsæt revet citronskal og saft til blommerne og pisk godt. Bland hvedemel, kartoffelmel, bagepulver og perfect sammen og sigt det i. Pisk dejen godt sammen, mens du tilsætter den flydende margarine lidt efter lidt. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Kom herefter dejen i en lille springform og bag den i en 200 grader varm ovn i ca. 30 min. Tag herefter kagen ud og lad den afkøle.

Rør ingredienserne til glasuren sammen og smør den på kagen.

1 stk kage (60 g): 150 kcal.