DIY: Havebænk af genbrugstræ
SPONSORERET indhold

DIY: Havebænk af genbrugstræ

Tilfør stil og stemning til haven med en rå bænk bygget af gamle brædder.

Foto: MagnusKlitten
03. jul. 2014 | Bolig | BoligLiv

Sådan laver du en havebænk af genbrugstræ

Den flotte rustikke bænk kan let laves på en eftermiddag. Efter at bænken er samlet, kan du male den med grå maling, der er fortyndet med vand. På denne måde kommer træet til at ligne drivtømmer.

Fuglebad, kurv og vandkande fra Broste Copenhagen. Hynderne er fra Aspegren.

Du skal bruge:

  • 2 slidte brædder, 150 cm lange
  • En god sav
  • Maling
  • Vand
  • Gummihandsker
  • Svamp
  • tTæskruer
  • Boremaskine
  • Trælim
  • Lægter på 5,5 x 3,5 cm

Sådan gør du:

1. Skær 4 lægter ud til ben på hver 44 cm. Skær ligeledes to tværlægter på 35 cm. I hver ende af tværlægterne skæres et stykke af på 5,5 x 2 cm, der hvor benene skal limes, og skrues fast. Det er for, at benene kommer til at stå stabilt. 

2. Påfør et lag trælim, der hvor stykkerne er skåret ud.

3. Læg lægten hen over den ene ende af benet, og skru to skruer i hvert hjørne, igennem lægten og benet, som vist på billedet. Læg brædderne på gulvet med den side, der skal være opad. Skru derefter to skruer næsten igennem på hvert bræt, ca. 24 cm. inde fra hver ende, der hvor benene skal skrues fast. Vend det ene bræt om, og skru skruerne igennem lægten og det ene ben. Gentag på de tre andre sider.

4. Fortynd ca. 1 dl maling med 1 dl vand, og rør godt rundt. Dyp forsigtigt noget af svampen ned i malingen, og gnid malingen godt ned i træet. Sørg for, at der kommer lige meget maling på træet, så det bliver ens over det hele. Vi har malet med farvekode 4153 fra Flügger.

Anbefalet til dig