DIY: String art - Skab dine egne kunstværker med søm og snor
SPONSORERET indhold

DIY: String art - Skab dine egne kunstværker med søm og snor

De hang mange steder i de danske hjem i 70’erne, og nu har snore-kunsten fået en revival.

Foto: VK Stock Images
26. maj. 2015 | Bolig | BoligLiv



Kunstfoto fra Taschen, 5.000 kr. Øvrig kunst af Rudi Olsen er i privateje. Tom Dixon Flash sidebord, 3.600 kr. hos room21.dk. Grashopper bordlampe, 2.895 kr. fra gubi.dk.

DU SKAL BRUGE:

- træplade eller mdf-plade i den ønskede størrelse
- maling
- søm
- snor eller garn i den ønskede farve
- ternet papir
- lineal
- blyant
- hammer
- tape


SÅDAN GØR DU:

1. Mal pladen i den ønskede farve, eller lad den stå rå.

2. Tegn en geometrisk figur på et stykke ternet papir. Sæt papiret fast med lidt tape på pladen, så det ikke glider.

3. Slå søm i der, hvor tråden skal skifte retning – jo flere søm, des flere detaljer. Fjern papiret.

4. Træk snoren rundt, så konturen kommer frem. Lad snoren gå hele vejen omkring nogle af sømmene, så er den nemmere at styre – det kræver lidt øvelse. Afslut med en lille knude, og klip enden af.


Jo flere søm du slår i, jo mere detaljeret bliver dit værk.


Vælg selv, om du vil bruge tynd eller tyk snor, afhængig af hvilket udtryk du ønsker.

TIP
Kig i bøger eller på nettet for at finde inspiration til dit geometriske mønster.


String art giver en flot tredimensionel effekt på væggen.


► SE OGSÅ: DIY: Cool køkkenreol

► SE OGSÅ: DIY: Nem pynt til væggen

► SE OGSÅ: DIY: Upcycle dit plastik