Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Britney Spears
Foto: All Over Press

Britney Spears

Se traileren her: Ny film om Britney er på vej

Filmen handler om popprinsessens op- og nedture.


Hvis du er én af dem, der interesserer dig for Britney Spears og popmusik – eller bare popkultur i det hele taget – så er der godt nyt til dig.

Den 18. februar er der nemlig premiere på den amerikanske tv-spillefilm "Britney Ever After", der handler om popprinsessens op- og nedture i paparazzilysets skær.

Filmen er en såkaldt "biopic", der blandt andet omhandler sangerindens to mislykkede ægteskaber, hendes tab af forældremyndighed og kampen imod depression og stoffer, skriver NY Daily News.

I den nye 30 sekunder lange trailer til filmen ser man blandt andet karakteren Britney få barberet håret af, og så hører vi hende fortælle om dengang, hun "ramte bunden" og hendes ønske om at holde hovedet højt for fansenes skyld.

Det er den 23-årige australske skuespillerinde Natasha Bassett, der spiller Britney Spears i filmen, som får premiere på den amerikanske tv-kanal Lifetime i næste måned.

Hun kalder det en "ekstremt traumatisk" oplevelse at spille Britney Spears i filmen, fordi det her gik op for hende hvor stort et psykisk pres, sangerinden har været under i løbet af sin karriere.

- Hun er jo ikke som nogen andre. Hele hendes liv er hun blevet jagtet af paparazzi, og hun har konstant været i offentlighedens søgelys, så det er ikke normalt, har Bassett udtalt ifølge NY Daily News.

- Det er virkelig gået op for mig, hvor stærk hun er.

Sangerinden selv bakker dog ikke selv op om filmprojektet, skrev US Magazine i sommer, da planerne om en tv-spillefilm blev offentliggjort.

- Britney Spears vil på ingen måde bidrage til Lifetime-biopic'en, lød det dengang fra hendes talsmand, der tilføjede: 

- Og den har heller ikke hendes velsignelse.

Du kan se den nye trailer her:

Se, hvad vi ellers skriver om: Britney Spears