Elisa Lykke: ”Jeg kunne mærke den der snigende liderlighed…”

Elisa Lykke var 12-13 år gammel, da hun begyndte at lægge mærke til kataloget fra Daells Varehus, der dumpede ind ad brevsprækken derhjemme i 80'erne. Eller rettere, det var nogle helt bestemte sider, hun begyndte at få øjnene op for.

"Jeg kunne mærke, at der skete noget, når jeg kom hen til siderne med mandeundertøj i Daells Varehus-kataloget. Det var nogle mænd med flotte kroppe og lækre ansigter, og der sad nogle stramme boxershorts hen over... altså, jeg kunne mærke den der snigende liderlighed, og kataloget blev simpelthen mit første afsæt for seksuelle fantasier."

Elisa er kvinden bag årets meget populære e- og lydbøger med netop seksuelle fantasier, og hun står sammen med ALT for damerne og Politikens Forlag bag en novellekonkurrence, der i denne uge resulterer i endnu en udgivelse: Kvindefantasier III – skrevet af ALT for damernes læsere. Hun griner højt, da hun fortæller om sin spirende seksualitet med Daells Varehus-mændene. En seksualitet, der hurtigt blev sat yderligere billeder og turbo på, da hun opdagede mandebladet Ugens Rapport med De Grå Sider på sin fars værksted.

LÆS OGSÅ: Erotisk novelle: ”Han står midt på gulvet. Med bind for øjnene…”

"Jeg sneg mig til at læse de erotiske noveller på De Grå Sider, og jeg kunne hurtigt mærke, at det kunne noget helt særligt. Jeg blev simpelthen tændt af porno på skrift. Jeg indprentede mig historierne, så jeg kunne huske dem, når jeg var derhjemme, og de historier dannede i flere år baggrund for mit onaniunivers. Jeg har altid været en rigtig læsenørd, og jeg begyndte også at opsøge litteratur, der beskrev kvinders seksualitet. Erica Jong. Hulebjørnens Klan. Mit livs novelle. Lægeromaner. Jeg slugte det hele råt, og så byggede jeg videre på historierne. Jeg har også altid været vild med at skrive, og i mine dagbøger beskrev jeg somme tider, når jeg havde været sammen med en. Jeg fik taget min mødom, da jeg var 16 – af skønne Martin, som jeg arbejdede sammen med på Shell-tanken – så jeg havde egentlig en længere indkøring på fantasier, hvor jeg lærte min egen krop at kende, og det var rigtig godt, tror jeg."

Elisa havde tidligt en drøm om selv at skrive erotik og porno, men det blev aldrig rigtig til noget. Ikke før i 2020, hvor corona satte hendes arbejdsliv som manager og caster på pause. Hun gad ikke lave surdej og sylte, så i stedet lavede hun en liste over projekter, hun gerne ville sætte i søen. En erotisk novellesamling var et af projekterne, og det tog hurtigt form. Hun fik syv kendte kvinder til at skrive en novelle hver, og hun skrev også selv en. Konceptet var, at man ikke fik at vide, hvem der havde skrevet hvilken historie. Undervejs i arbejdet med bogen opdagede hun, at der ikke bare var tale om dampende fantasier, der var faktisk tale om kvindehistorier.

"Meget af det, som novellerne handler om, er jo noget, som vi forfattere selv har oplevet seksuelt. Kvinderne, der har bidraget, er i alderen 30-74 år, og det giver sådan et tidsbillede af, hvordan kvindelivet – og sexlivet – har formet sig siden 70’erne. Så ja, det er sexet, det er porno, det er råt, og man bliver liderlig af at læse det, men det er også kvindehistorier."

Lige siden Daells Varehus-kataloget og De Grå Sider har Elisa været vild med seksuelle fantasier, og hendes interesse bevirkede, at hun blev ret rapkæftet i en tidlig alder.

"Jeg har aldrig været bornert og bange for at italesætte sex som noget naturligt. Jeg vidste jo enormt meget fra al den læsning, og jeg kan huske, at jeg som 15-årig var på feriekoloni med klubben og på et tidspunkt kækt sagde til nogle af de andre: ”Nå ja, men sperm smager jo også salt...” Jeg var stadig jomfru på det tidspunkt, så det anede jeg INTET om, men jeg må jo have læst om det. En af pædagogerne tog fat i mig, fordi de var bange for, at jeg havde været udsat for et overgreb. Men det var typisk mig, jeg havde det hele i munden, om jeg så må sige."

"På det tidspunkt havde jeg jo aldrig set en tissemand live, men mit fantasiunivers var enormt. Det var først, da jeg som 21-årig mødte Jakob, som er min ældste datters far, at jeg begyndte at dyrke min lyst og gå op i, om jeg selv blev tilfredsstillet. Han var sådan en frækkert, og han fik mig ud nogle steder, hvor jeg pludselig kunne mærke: Det er jo DET, som JEG tænder på og kan lide, for fanden!"

Hvad var det?

"Det var med legetøj, hæle og rollespil. Det tændte jeg på."

Det hele eller …?

"Ja, det hele, sgu. Vi kunne også bare knalde kort i kælderen ind over vaskemaskinen, men vi kunne også godt lide at eksperimentere. Jeg syntes, det var frækt, at jeg kunne tage nogle lange handsker og høje støvler på og tage ejerskab over min egen seksualitet. Mange kvinder ville sikkert føle, at åh nej, nu skal jeg have frækt undertøj på for min mands skyld, men nej, jeg kunne faktisk godt lide det. Og det er noget, der har fulgt mig igennem hele min ”karriere”, ha ha, gennem hele mit seksuelle liv. Og stadigvæk."

Er der nogle af de fantasier fra kataloget og Ugens Rapport, du har prøvet af i virkeligheden?

"Ja, for pokker da."

Hvilke?

"Nu er det vigtigt at pointere, at det var en anden tid, og jeg var yngre, og dengang var det det klassiske med noget overraskende og noget voyeur. Det her med at kigge ind ad et vindue og se nogen knalde ind over spisebordet. Voyeurdelen og amatørdelen er kæmpestore features på pornohjemmesider, og søger du på ”amateur”, er det noget af det mest sete. Det er noget af det samme, fantasierne i mine bøger kan. Man kan spejle sig i den ægte liderlighed i de historier. Det er ægte lyst mellem to, tre eller flere mennesker – og det kan folk bare godt li’."

"Det var det samme med De Grå Sider, som gav udtryk for at være ægte historier, men som jeg jo siden har fundet ud af var skrevet af journalister. Dem kunne jeg spejle mig i og tænke, årh, bare det var mig, der var alene hjemme, kom ud ad badet, og så stod vinduespudseren lige der … De der real time overraskelsesscener synes jeg er spændende."

LÆS OGSÅ: Nira Kehar om skilsmisse: ”Jeg kunne ikke slippe det og var knust”

Er der noget, du mangler at prøve?

"Ja, det er der, men det tror jeg lige, at jeg holder for mig selv. Jeg har ikke prøvet alt, men jeg har prøvet meget. Der er stadig nogle ting på min liste, og jeg kommer ikke til at gå i graven uden at have oplevet det."

Og så får vi ikke mere at vide?

"Nej... Læs Kvindefantasier, ha ha. Men jeg kan da fortælle, at jeg allerede har eksperimenteret med sex udendørs, og at jeg har rejst til en eksklusiv, fræk klub i udlandet. Men der er stadig noget, jeg mangler. Jeg er dog også meget opmærksom på at mærke efter, for hvis det er en fantasi, man har haft i årevis, så skal man måske lade den være en fantasi. Tænk nu, hvis det blev en skuffende oplevelse i virkeligheden, så mister man jo den fantasi. Men indtil videre har jeg været heldig med det, jeg har udlevet."

Hvordan er din lyst til at eksperimentere blevet modtaget af de mænd, du har været sammen med?

–"Jakob introducerede det jo til mig, han var vild med det. Og sidenhen er det kun blevet modtaget med bravour, det bliver jeg nødt til at sige. Jeg har ikke oplevet en mand, der har syntes, det var for meget. Men nu skal jeg lige sige, at jeg altså heller ikke er sådan en, der hænger dem op i brystvorterne i loftet. Jeg tror nok, at jeg er rimelig normal, jeg kan bare godt lide fantasiuniverset. Derfor er det jo også oplagt, at jeg er afsender på de bøger. Jo mere digitalt, det hele bliver, jo mere savner jeg, at vi går tilbage til mine Daells Varehus-kataloger. At vi rent faktisk skal bruge vores fantasi."

>"Vi bliver reptiler, hvis vi bare sidder og bliver fodret med visualitet på Pornhub og Redtube. Jeg siger ikke, at vi behøver 45 minutters forspil hver gang, men jeg ved da fra dem, der har bidraget til bøgerne, at de alle på et eller andet tidspunkt er stoppet op og lige har taget sig en onaniscene med sig selv. Alle har tændt på at sidde og skrive og være i den proces. Både mændene og kvinderne har sagt, at det har været et kæmpe turn on. Og man behøver jo ikke udleve det. Det kan sagens være sådan her: Læs det, tænd på det, gå ind og sov. Det må man jo fuldstændig selv om. Men tænk engang, hvis det kan pirre nogle til at prøve noget af. Det kan måske sparke liv i et ægteskab, der er gået lidt død."

"I Kvindefantasier II er der en historie, jeg elsker. Den hedder ”Listen” og handler netop om et ægtepar, der er gået i stå. Den er så realistisk, og jeg har jo selv været der. Sovs, kartofler, indkøb, og hun bliver ikke set. De går til en parterapeut, der siger, gå hjem og skriv en liste over nogle uforløste sexfantasier, og hav så bare ja-hatten på. Det ender med, at de opper sig og finder hinanden igen, og den historie er bare så rammende for rigtig mange, tror jeg. Jeg hører om ægteskaber, hvor man ikke har haft sex i flere år, og jeg tænker, hold kæft, det er der måske nogle, der trives med, men det er altså et issue for de fleste, hvis sex mangler. Jo længere tid, der går, jo længere kommer man væk fra hinanden."

"Jeg har selv prøvet, at der pludselig var gået tre måneder, og så bliver det jo så betændt, at man slet ikke kan tale om det. Og selvom man havde forsvoret, at man nogensinde skulle blive hende, der sagde "åh, jeg har det lidt dårligt her til aften...", så er det jo det, der sker. Det er en flugt fra at tage fat om problemet, og jeg forstår det, for der er ikke noget mere drænende end at tale sex i stykker. Og der er ikke noget mere usexet end at være nødt til at sætte sex i kalenderen. Det er, når man kommer dertil, at utroskab pludselig kan komme ind i billedet. Eller at man opdager, at ens mand sidder og ser porno alene."

Elisa var i parforhold non-stop, fra hun var 21 til 45 år. Hun var sammen med Jakob i syv år, og derefter mødte hun Jonny, som hun var gift med i 17 år, og som hun fik sin anden datter med. De sidste fem år har hun været single.

"I slutningen af mit ægteskab med Jonny var jeg meget moderne og begyndte at tale om COLA-forhold til parmiddage. Det var ret nyt med Couples Living Apart, og Jonny var ikke helt enig i mine moderne betragtninger. Men jeg tænkte, at det kunne noget. Det der frirum, hvor det hele ikke kun er indkøb, skifte sommerdæk og lave abrikos- eller hindbærmarmelade. Lige så vidunderlige alle de hverdagsting kan være, lige så drænende er det også for parforholdet. Det trækker det seksuelle og den dyriske lyst ud af os. Så jeg er enormt glad for min frihed i dag. Jeg er glad for ikke at skulle stå til ansvar for andet end mine børn, mine nærmeste og mit job. Og jeg har været igennem det der Tinder- og Happn’-helvede, som overhovedet ikke er noget for mig."

Hvorfor ikke?

"Jeg synes simpelthen, at det er for råt. Jeg har også selv prøvet kun at tage det seksuelle på de platforme, indrømmet, men på den lange bane bliver det simpelthen kvalmende. Man får en opfattelse af, at det kun er en sexlegeplads og et sted, hvor folk ikke behøver stå til regnskab eller kommunikere ordentligt, og jeg kunne godt lide at vide, hvor mange der egentlig gerne vil have et parforhold derinde. Jeg syntes, det var enormt eroderende for mit selvværd. Og ja, jeg kan godt lide den rå sex, men jeg vil også have alt det udenom. Jeg synes, jeg er en kvinde, der kan bidrage med enormt meget, så det skal være mig værdigt."

LÆS OGSÅ: Mikael Bertelsen: ”Min egen far var for vild og festede og drak for meget til at kunne passe vores børn”

Så hvor møder du mulige kærester i dag?

"Jeg synes, det kan være svært, men jeg møder mange mennesker i mit netværk og igennem arbejdet. Jeg er ekstremt meget ude i forbindelse med mit arbejde, og jeg er så heldig at møde mennesker fra alle lag. Alle typer mænd. Så jeg møder dem ude i virkeligheden på den gode gammeldags måde, hvor jeg kan mærke kemi og energi LIVE. Det er vigtigt for mig, og det har måske noget med min alder at gøre. Jeg ved det ikke. Men jeg er ikke til det der dating-univers, for hold op, hvor har jeg været på mange spildte dates, hvor jeg efter fire minutter har tænkt: It’s never gonna happen! Og hvor jeg har lavet den helt ondskabsfulde med at kigge på telefonen og sige, gud, min datter ringer, jeg er nødt til at gå, ha ha. Men det er simpelthen så uværdigt for begge parter, og jeg bryder mig absolut ikke om at være sådan."

Drømmer du om at finde et nyt langt forhold?

"Jeg drømmer om et vidunderligt COLA-forhold. Jeg drømmer om en mand, der står i sig selv, og som også har respekt for frirummet ved at bo hver for sig. Jeg vil ikke have en mand, som har sex med andre, det er ikke det, jeg mener. Jeg er meget monogam. Men jeg drømmer om et forhold, hvor vi laver alt det, vi elsker, sammen, men samtidig kan have muligheden for at tage hjem og lukke døren hos os selv i nogle dage. Vi behøver ikke elske hinandens børn, og vi behøver ikke gøre alting sammen. Det kan godt være, at det lyder forkælet, men det er det, jeg drømmer om."

Får du som single opfyldt dine seksuelle behov?

"Ja, nogle gange, ikke altid. Jeg kan også godt tage timeouts, hvor mænd fylder meget lidt hos mig. Hvor jeg dyrker mig selv, veninder, arbejde og familie og træner og har fokus på sundhed. Og så læser jeg nogle saftige fantasinoveller og klarer resten selv."

Har din lyst ændret sig gennem livet?

"Jeg synes kun, det er blevet bedre og bedre og bedre. Mine 30’ere var rigtig gode, mine 40’ere var hamrende vilde. Nu er jeg lige blevet 50, og jeg glæder mig til at se, hvordan det årti bliver. Jeg har altid godt kunnet lide mænd, der var ældre end mig, men nu må vi se, hvordan det bliver fremover. 40’erne kan også noget, ha ha."

Så ingen kriser over at blive 50?

"Nej, tværtimod. Jeg føler mig stærk og er et virkelig godt sted i livet som kvinde. Som mig. Jeg mærker heller ikke mindre interesse fra mænd, jeg får mange komplimenter, og jeg hører kun fra både kvinder og mænd, at jeg stråler mere end nogensinde. Der er noget forbilledligt i at være 50 og owne det. Når det er sagt, så tænker jeg da over, at overgangsalderen kan komme anytime. Og gud nej, bliver jeg så en af dem med tørre slimhinder? Det kan jeg godt blive lidt bekymret over, for jeg er så glad for mit sexliv og alt, der følger med af høj selvfølelse og glæde ved at være et seksuelt væsen. Så jeg beder en stille bøn og kigger på min mor, der havde en meget nem overgangsalder, og som stadig – som 75-årig – har masser af lyst."

Sexnovellerne i Elisas bøger er meget forskellige, men der er en ting, der går igen.

"Den røde tråd i stort set alle historierne er, at kvinderne overgiver sig. At kvinderne bliver taget. Men det er vigtigt at understrege, at det er – og det lyder ekstremt tørt – med samtykke. Kvinderne siger stort, skrigende og rungende JA i de her noveller. Til at blive taget på parkeringspladser, hoteller, rejser – alle mulige steder. Så på bagkant af #MeToo skal det understreges, at de her historier er noget andet. Hvis der er nogen, der i dag er i tvivl om, hvad #MeToo er, så skal de altså lige stikke sig selv en flad og vågne op. For #MeToo handler jo ikke om, at vi kvinder ikke vil sex. Tværtimod. Vi kvinder vil bare ikke udskammes og magtmisbruges. Det er noget HELT andet."

Var du nervøs for reaktionerne, da den første bog udkom?

"Det var da helt klart noget, jeg tænkte meget over, for vi var stadig helt i brand over #MeToo, og hvordan skulle jeg navigere i det? Men der har slet ikke været noget. Folk har simpelthen forstået, at der netop er noget frigørende i, at kvinderne med de noveller har frataget mændene monopolet på sex. Og at det jo netop er sådan her, vi gerne vil have det. Med samtykke. At vi siger ja. At vi beder om det. At vi går med på præmissen."

Hvorfor tror du, at det "at blive taget" er det gennemgående tema?

"Det er tilbage til mine egne fantasier om overraskelse og noget, der sker pludseligt. Den lækre mand, der sætter sig ved siden af dig i flyet, og som skal bo på præcis samme hotel som dig. Kvinder har en drøm om at blive trukket ud af hverdagsbilledet med indkøb og børneafhentning, og der er masser af kvinder, der – stadigvæk – drømmer om håndværkersex. Om ham, der bare pludselig står der og siger: Nå, skal du ha’ noget...?"

Hun laver sin stemme helt dyb og rusten. Og griner så højt.

"Altså, vi kvinder er så meget i kontrol, og jeg tror, at vi har brug for det frirum, hvor vi ikke behøver at tage stilling til det at blive knaldet. Der kommer simpelthen bare en mand, der gør det. Det kan være ens egen mand eller en anden mand, man siger ja til. Og når man så har sagt ja, er der noget fantastisk i den der overgivelse, som også er en del af de fleste af historierne."

Du er jo mor til to døtre, en voksen og en teenager, hvordan håndterer du emnet sex med dem?

"Jeg har, præcis som min egen mor, altid ladet det være åbent og har sagt, at uanset hvad, kan de altid komme. Min ældste datter har brugt mig meget i forhold til at snakke om følelser og parforhold i det helt taget, min yngste har indtil videre mest brugt sine veninder. Men de ved begge, at døren er åben, og at der ikke er noget, der er forkert at komme med. Jeg har altid ladet dem styre samtalen og har aldrig navigeret dem hen mod noget bestemt. Jeg har svaret ærligt ud fra mine egne erfaringer og mit kendskab til dem, og så har jeg forsøgt at lære dem at sætte egne grænser."

Hvordan har de reageret på, at du har lavet de her bøger, og at du taler så åbent om sex?

"Jeg må bare sige, at de begge to..."

Hun stopper helt op og får blanke øjne.

"Uh, jeg får en klump i halsen, når jeg siger det, men de er simpelthen så stolte af deres mor. De synes, de har verdens sejeste mor. Tænk engang, hvor heldig jeg er, for især teenagepiger kan virkelig synes, at deres mor er pinlig. Men jeg tror, at de er stolte, fordi de kan mærke det autentiske i det. Det er ikke noget, jeg forcerer. Jeg er ikke nogen lummergøj. Det er en helt genuin lyst til at løfte kvinder og deres seksualitet, der har været det bærende i at lave de her bøger, og der er noget kvindefrigørende i det, som de godt kan se. Jeg har villet tage noget tabu ud af sex og liderlighed, og det er lykkedes."