Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Smiley
Foto: Getty Images Apple beskriver det selv, som at der er "nogle overraskelser" i deres Top 10.

emoji

Kan du gætte nr. 1? Her er de 10 mest populære emojis

Hverken auberginen eller den smilende hømhøm er på listen. Se her, hvilke emojis der klarede cuttet.

Hvilken slags dag har du?

Er den:

😊

Eller helt oppe på et: 

Måske er den lidt mere trist? Du ved, som en...

Et gammelt ordsprog lyder, at et billede kan sige mere end 1.000 ord. I dag vil de fleste af os nok tilføje "eller en emoji" til den sætning - i hvert fald når det gælder om at udtrykke følelser på en hurtig og sjov måde.

Elsker du - ligesom os - at tilføje de små tegninger i dine beskeder, har du helst sikkert en favorit. Men har du overvejet hvilken emoji, der er den allermest populære?

LÆS OGSÅ: Emoji: Det betyder disse mad-symboler

Normalt holder Apple kortene tæt til kroppen om den slags, men i et relativt simpelt diagram løfter de nu sløret for hvilke ti emojis, som deres amerikanske brugere oftest sender til hinanden.

Vi har set dem med over skulderen og giver dig listen her. Måske nummer 1 vil overraske dig? Der er i hvert fald nogle klassikere, der IKKE er på listen...

 

10. Den tænkende smiley

Vores yndlingssmiley, når nogle giver os noget at tænke over – eller et spørgsmål, vi ikke kan svare på, lander på en 10. plads over populære emojis.

 

9. Træt ansigt

Når man bare ikke orker mere, er "weary face" et sikkert hit at sende videre i systemet.

 

8. Smilende ansigt med smilende øjne

Førhen sad den klassiske smiley med to prikker som øjne og en smilende mund nok på denne trone. Men der er bare noget nuttet over de røde kinder og sammenknebne øjne i den her smiley, som gør os (endnu mere) glad i maven.

 

7. Dødningehoved

Ok, alt er jo ikke bare rosenrødt! Så når vi skal udtrykke noget slemt - og det er åbenbart ikke så sjældent endda - så bliver det da lidt mere underholdende med denne emoji.

 

6. Ansigt med rullende øjne

Man skal slet ikke undervurdere, hvor ofte vi ruller med øjnene over noget – og det er da synd, hvis vi ikke kan dele det med dem, vi holder af, bare fordi de ikke lige er der til at se det. Derfor er vi mange, som holder meget af dette udtryksfulde ansigt med de store himmelvendte øjne.

 

5. Ansigt, der sender et kys

Der er flere bud på kysse-emojis, men den her er og bliver altså den mest populære. Den er fræk med det blinkende øje, men stadig sød, og så puster den et lille rødt hjerte i retningen af modtageren. What's not to love?

 

4. Smilende ansigt med hjerteformede øjne

Vi er åbenbart meget kærlige, når vi sender beskeder til hinanden. Et sikkert hit, hvis du vil sende romantiske tanker til din 'bae' eller har set noget, du bare virkelig elsker. De hjerteformede øjne går nemlig lige i, ja, hjertet.

 

3. Højlydt grædende ansigt

Det er så dejligt sådan rigtigt at kunne understrege en pointe, også de "triste". Derfor er vi meget taknemmelige for smileyen med øjne som et vandfald, men nok oftest (og heldigvis) anvendes på en ironisk måde.

 

2. Rødt hjerte

Størst af alt er kærligheden – eller ret beset næststørst, når der gælder emojis. På andenpladsen finder vi således det klassiske hjerte.

 

1. Ansigt med tårer af grin

Det var ikke uden grund, at dette 'latter-tårer-hulkende af grin'-ansigt i 2015, som den første emoji nogensinde, helt ekstraordinært blev kåret som "året ord" af den prestigefyldte Oxford English Dictionary. Det er nemlig emojien over dem alle, som ifølge Apple giver de andre markant baghjul i anvendelse. Men så kan vi jo glæde os over, at det viser, at de fleste af os glædeligvis har det ret LOL, når vi kommunikerer med hinanden.

Fordelingen fra Apples diagram viser ikke om antal sendte emojis, men den viser størrelsesforholdet mellem de ti mest populære emojis i 2017. (Kilde: Apple Differential Privacy Technical Overview)

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Sociale medier, Lister og Kultur