En tur i supermarkedets frygt- og grøntafdeling
SPONSORERET indhold

Økologi: Frygt og politisk korrekthed kan også tage overhånd

Skal vi lade vores ønsker om at leve sundt og korrekt drive os til angst og dårlig samvittighed?

Af:: Anna Beckmann Foto: Privat. Illustration: Andreas Bogh Rasmussen
10. dec. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

ALT for damerne har tidilgere sat fokus på, om jagten på sundhedstrends gør mere skade end gavn. Økologi er en etikette, vi er vilde med på f.eks. skønhedsprodukter. Ligesom vi også gerne vil vide, hvordan vi får råd til at spise økologisk. Men skal vi lade vores ønsker om at leve sundt og korrekt drive os til angst og dårlig samvittighed?, spørger Anna Beckmann denne uge i et debatindlæg. Nej. Ingen økologisk banan er det værd, mener ugens debattør. Giv i stedet dig selv lov til at vælge det nemmere og billigere konventionelle alternativ med løftet hoved.

DEBAT: Forleden stod jeg i Nettos frugt- og grøntafdeling. Jeg skulle lige til at dykke ned i kassen med øko-bananer, da en hurtig hånd kom mig i forkøbet og snuppede den sidste pose. Et par øjne fangede mine, og en mund sagde "Sorry". Panik! Ingen plan b. Tænke, tænke. Finde Netto-medarbejder.

"Hej, må jeg spørge om noget?". Bekræftende nik fra sort polo med gule bogstaver.

"Har I flere øko-bananer på lager?"

"Nej, desværre, men der kommer nogle flere i morgen tidlig." Kold rislen ned af ryggen, klamme håndflader.

"Ok, tak".

Tid til at tage en beslutning. Slå et smut forbi Irma på vejen hjem med favnen fuld af varer og fornyet øko-håb eller, gys og gru, købe ikkeøkologiske bananer lige nu og her? Tænke, tænke. Dyb vejrtrækning. Er det ikke noget med, at frugter med en tyk skræl er o.k.? Pesticiderne kan vel næppe trænge igennem så tyk en skræl, vel? VEL?

Angst for det uøkologiske
Vi bør overvejende spise økologisk, det hersker der efterhånden ingen tvivl om. Ved at spise økologisk undgår vi rester af sprøjtegift, kunstgødning, pesticider, tungmetaller, E-numre og gensplejsede fødevarer – kort sagt, vi får mad uden makeup. Ingen tilsatte sødemidler eller nitrat, det er da rart. Vi får også mad med flere næringsstoffer, mere smag, velbehag – ja, der er ingen tvivl om, at det er en god sag. Naturlige produkter, højt dyrevelfærd, ren og rig natur, sund fornuft. Ingen kemi, det kan vi li'. Jeg er vild med økologi og betaler hjertens gerne de ekstra penge oveni.

Jeg elsker faktisk økologi så meget, at jeg nærmest er blevet angst for konventionelt dyrkede fødevarer, idet de indeholder pesticider, som kan virke hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, skade fostre og have en negativ indvirkning på mænds sædkvalitet. Fra jord til bord, på økologien jeg tror.

Vin, røg, slik og dobbeltmoral
Alligevel gjorde jeg det. Jeg trodsede min kemifobi og gik efter de giftige bananer. Og det føltes faktisk helt o.k. Både mand, børn og undertegnede nød dem, som havde de været økologiske. Og så var det, jeg kom i tanker om takeawaymad, slik med E-numre, chips, alkohol, festsmøger og andre produkter, som jeg på svinsk vis fylder min krop med i ny og næ. Vel at mærke uden at skele til økologien. Jeg ved, der findes økologisk rødvin, helseslik og sågar "grønne" cigaretter, men disse produkter er sjovt nok gået min næse forbi. Måske fordi det så ikke ville hedde "at synde" længere? Måske fordi jeg lider af selektiv økologiforståelse? Eller måske fordi det virker en anelse dobbeltmoralsk at vælge økologisk, når det kommer til alkohol, røg og slik?

Jeg vil uden tvivl fortsætte med overvejende at købe økologiske fødevarer, ligesom jeg primært går efter svanemærket og miljømærket, når jeg køber bleer, kropsplejeprodukter og rengøringsmidler. Både økologien og jeg følger forsigtighedsprincippet. Men når det økologiske, halvrådne æble, der er transporteret i en lastbil fra Spanien, ligger pænt ved siden af det danske, friske ikkeøkologiske og endda billigere æble – ja, så vælger jeg det sidste. Og når mine hænder bogstaveligt talt lugter af lort efter at have skiftet ble på den 2-årige, ja, så vasker jeg dem i sæbe – tilsat duft.



Godt for hvad og for hvem?
Jeg har en fin kemi med økologien. Men sund fornuft er også at spare tid, penge, tanker og antal af angstanfald i frygt og grønt-afdelingen. Så indimellem tager jeg en dyb vejrtrækning og skyder en hvid pind efter økologien og rammer den lige i Ø-mærket, hvor det svier. Og det kan altså anbefales. For al den frygt og politiske korrekthed, der præger vores samfund kan også tage overhånd. Man skal hele tiden balancere på en snorlige linje gennem livet – og for Guds skyld passe på. Passe på med at træde ved siden af, træde ud af hamsterhjulet, træde over for rødt, træde vande, træde nogen over tæerne, træde i karakter. Passe på med at træde et skridt hen mod kassen med de ikkeøkologiske bananer.

Men hvad er det, vi er så bange for? Er det virkelig pesticiderne? Er det tabet af kontrol? Eller er det nærmere følelsen af ikke at slå til? Måske vi lige skulle klappe hesten og give os selv lidt længere line. Jeg ved i hvert fald, at jeg skal. Så nu vil jeg smutte i Netto og love mig selv, at ikke alle varer behøver at være økologiske. Jeg er sikker på, det er en bæredygtig indstilling. I hvert fald for sådan en som mig.

Sig det, skriv det, del det

Har du også en mening, du vil dele med ALT for damernes læsere, så send dit debatindlæg til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde 700-900 ord.

LÆS OGSÅ: Få råd til det sunde liv - gør som de professionelle

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan spiser du økologisk

LÆS OGSÅ: En ko skal da på græs!