"Endelig fik jeg recept på mit 'gluten-hysteri'"

KLUMME: "Altså, hvor hysterisk skal jeg være?", skrev jeg for et halvt år siden i en mail til den allergilæge, der havde sagt ja til at tage mig på langdistance-udredning for glutenallergi.

Få sekunder forinden havde jeg stået i køkkenet med en plade af min yndlingschokolade - den sunde med 85 procent kakao, selvfølgelig - og vantro stirret på teksten: "Kan indeholde spor af gluten og mælk," begge dele ingredienser, jeg netop var blevet bedt om at undgå i en periode på mindst 3 måneder.

"Hysterisk," lød svaret, hvorefter jeg kunne ekspedere chokoladen videre til min kæreste, der så kunne spise den i selskab med den kaffe, jeg heller ikke måtte drikke. Kaffe er nemlig - ligesom mælkeprodukter og sojaprodukter - kendt for at krydsreagere med gluten, så derfor var de på nej-listen side om side med gluten i min elimineringsdiæt.

LÆS OGSÅ: Linda fik kræft: Linda: "Jeg troede, det værste ville være at miste håret"

At fejle noget uden at være syg
På den ene side har jeg - heldigvis - aldrig følt mig syg. På den anden side kan jeg heller ikke prale af at være et lysende eksempel på struttende sundhed:

Jeg er født med astma og allergi, og jeg fik bumser og fordøjelsesproblemer i teenageårene. Bumserne blev udraderet med medicin, men fordøjelsesproblemerne bestod, og i 20'erne blev det hele akkompagneret af eksem, stress og søvnproblemer.

Som kronen på værket fik jeg omkring de 30 også hormonproblemer, hvor min cyklus forsvandt som dug for solen, og jeg havde problemer med svingende blodsukker og tendens til at tage på på trods af sund livsstil efter alle de officielle regler. Formelt fik jeg diagnosen PCOS.

Da jeg fik PCOS-diagnosen, havde jeg allerede i en periode været på stenalderkost i et - efterhånden desperat - forsøg på at få styr på blodsukker og vægt. Til min egen store forbløffelse var noget af det første og mest markante, der skete, at min fordøjelse blev bedre (ikke god, mind you, men bedre - hvilket i den forbindelse bestemt også har sin ret, skulle jeg hilse at sige).

Jeg kørte stenalderkosten meget 80/20, hvilket betød, at der røg utroligt mange cookies og kanelsnegle ned i weekenden, men selv på en 80/20-fordeling oplevede jeg at få det bedre på flere parametre: Jeg sov bedre, min hud blev pænere, og efterhånden som tiden gik, kunne jeg tåle flere fødevarer og min pollenallergi dæmpede sig. En mistanke til gluten var født.

LÆS OGSÅ: Her er den (u)officielle københavnerstatistik

Da den første hype omkring gluten og mælk spirede frem i starten af 00'erne, syntes jeg ellers, det var komplet åndssvagt: Det lød på mig som om, at man gav nogle sunde og officielt anbefalede fødevarer skylden for en hel masse ting, hvor det ikke gav nogen som helst mening. Hvordan skulle mælk fx kunne give eksem?

Den opmærksomme læser vil her måske undrende spørge: "Men ... blev du ikke nysgerrig, når du nu selv var plaget af fordøjelsesproblemer og eksem?" og svaret er jo altså: "Nej."

Glutenallergi er ikke kun cøliaki
For et halvt år siden besluttede jeg mig for at få afprøvet mistanken til gluten - og til mælkeprodukter, som i mellemtiden også var røget på min liste over usual suspects.

Min egen læge kunne kun tilbyde en blodprøve for cøliaki og anerkendte i øvrigt ikke den nyeste forskning, der peger på en sekundær glutenlidelse, nemlig dét man kalder glutensensitivitet (begge dele handler om et overreagerende immunforsvar, det er blot forskelligt, hvordan immunforsvaret overreagerer, når der kommer gluten indenbords).

Min praktiserende læge er nu ikke alene: På trods af intensiv googling lykkedes det mig kun at finde én læge i Danmark (siger og skriver 'E-N'), der arbejder med glutensensitivitet. Hun er speciallæge i allergi og holder til i Århus - hvilket er et stykke vej fra min bopæl i København - men hun var villig til at tage mig som patient, og jeg synes, det er hyggeligt at køre i tog. Så vi lavede en aftale, og kort tid efter stod jeg altså med en plade chokolade i hånden, som jeg ikke længere måtte spise.

Efter tonsvis af blodprøver, 4-5 måneder på elimineringsdiæt, samt udfyldelsen af et meget langt spørgeskema om egne og familiære sygdomme og symptomer, konkluderede min nye bedste ven i Århus, at jeg ikke kan tåle gluten:

I diætperioden var min fordøjelse for alvor begyndt at komme sig, jeg sov markant bedre og især min hud var blevet pænere. Beskeden fra lægen var at fortsætte på den hysteriske diæt, for min krop var - og er - langt fra kommet på ret køl endnu.

"Er du ikke bare tosset?"
Det var en langt større omvæltning at få konstateret glutenallergi, end jeg havde forestillet mig. Jeg var på ingen måde chokeret over konklusionen - jeg havde jo selv henvendt mig med en mistanke - så på det rationelle plan var jeg helt med.

Men på det følelsesmæssige plan var jeg komplet rundt på gulvet og skulle trække vejret dybt flere gange. Der er ganske enkelt forskel på selv at vælge nogle fødevarer fra som et livsstilsvalg og at sidde foran en læge, der mellem linjerne siger: "Du skal holde dig fra det, for du bliver syg af det lort."

Samtidig har jeg følt mig klemt i alt hypen omkring gluten: For ja, gluten får helt sikkert skyld for mange ting, det ikke er involveret i, men omvendt er der også en mere eller mindre samlet dansk lægestand - og mediebranche! - der stædigt holder fast i, at har man ikke påvist cøliaki, så har man en skrue løs, hvis man mener, man har et problem med gluten.

Alt dét rammer en, når man vælger brødet fra, og de andre omkring bordet undrende (og ikke så sjældent: skeptisk) spørger, hvorfor man spiser, som man gør.

Men jeg har i sinde at gøre, som min Århus-læge siger. Hun påstår nemlig hårdnakket, at alt på min symptom- og sygdomsliste skyldes glutenallergien, og at listen derfor med tiden vil blive ryddet. Så jeg har altså mere end én god grund at følge den glutenfri kost og ignorerer derfor skeptikerne med et smil.

HVAD HAR DU PÅ HJERTE?
Har du en personlig historie, en holdning eller en særlig viden om noget, som du vil dele? Så skriv gerne til tine@eurowoman.dk. Indlægget skal fylde cirka 700-900 ord.

LÆS OGSÅ: Fup og fakta om det syndige brød

LÆS OGSÅ: Blog: Om Gluten, mælk og hysteri

LÆS OGSÅ: "Det skræmmer mig, at man kan gå rundt med en livstruende sygdom uden at vide det"