Snedkerens træhus
SPONSORERET indhold

"Det er overraskende, hvordan alle, der besøger os, oplever at føle sig godt tilpas heroppe"

Øverst oppe i de fredede morænebakker på Vestsjælland ligger et enkelt sommerhus med en usædvanlig smuk udsigt til hav og himmel.

Foto: Nicoline Olsen / VK Stockimage
18. aug. 2015 | Bolig | BoligLiv
De store vinduespartier slipper masser af lys ind. Facadens bue sender tankerne i retning af kommandobroen på et skib.
De store vinduespartier slipper masser af lys ind. Facadens bue sender tankerne i retning af kommandobroen på et skib.

En snørklet grusvej fører op og op til det højtbeliggende sommerhus i Veddinge Bakker. Heroppe under himlen er der en helt overvældende udsigt – og her har Michael Parbst bygget familiens sommerhus. Michael er bygningssnedker i Byggeselskabet Maj, en kollektivt ejet byggevirksomhed med fokus på økologi, miljøhensyn og energirigtige løsninger.

Luft og plads

I Michaels eget sommerhus er der tænkt masser af praktiske detaljer ind, så sommerlivet kan nydes enkelt og ligetil. F.eks. et skræddersyet lille køkken og indbyggede brikse.

Michael og hans familie ønskede sig et lille sommerhus, da det fortrinsvis er til to personer ad gangen, men det skulle kunne rumme det hele og give kig til havet, horisonten og lyset. Samtidig skulle der være luft og plads – så alt for mange vægge duede ikke.

– Der gik ca. et år, fra de første skitser blev tegnet, til huset lå der, fortæller Michael, der først skabte en buet husfacade, der som kommandobroen på et skib åbner op mod havet og himlen.

Udendørs liv

Undervejs i tegne- og byggeprocessen tilføjede han sommerhuset netop så mange døre, der skal til, for at man uden besvær kan komme ind og ud ad huset, uanset hvor man opholder sig.

– Vi lever lige så meget ude som inde, når vi er her. Og mange døre gør sommerlivet lettere, siger Michael. F.eks. har badeværelset to indgange, en yderdør og en indvendig dør. Det gør det nemt, når familie og gæster kommer direkte fra stranden.

– Det er overraskende, hvordan alle, der besøger os, oplever at føle sig godt tilpas heroppe. Det får vi at vide gang på gang. Og sådan føler vi også selv, når vi er her, siger Michael.

Her har hver aften sin helt særlige solnedgang, som familien oplever fra den store terrasse eller en af de mange hyggekroge på den fredfyldte naturgrund.

– At have bygget noget, der virker, er en stor glæde, fortæller Michael.

Og det er nemt at forstå. Her falder man til ro og finder fred ved bare at betragte horisonten, der strækker sig, så langt øjet rækker.

Stuen er lys og smuk i al sin enkelhed. De indbyggede brikse er en naturlig del af husets grundide; her skal være praktisk og behageligt. Her kan mange hygge sig samtidig – og gæster kan blive og sove. Alt sammen med udsigt til hybenroser, ege- og fyrretræer. Puderne er fra Hay og Stilleben.

Blå, rosa og gul er de sommerlige farver valgt til stuen. En tørret skærmblomst fra haven sætter prikken over i’et.
Blå, rosa og gul er de sommerlige farver valgt til stuen. En tørret skærmblomst fra haven sætter prikken over i’et.
Huset er bygget af dansk rødgran og har skrånende taghældning. Fra vinduerne på denne side er der udsigt over Sejerø Bugt.
Huset er bygget af dansk rødgran og har skrånende taghældning. Fra vinduerne på denne side er der udsigt over Sejerø Bugt.
Det lyse opholdsrum har med den buede facade en særlig karakter. Bonbonnieren er af Julie Bonde fra Uh la la Ceramics.
Det lyse opholdsrum har med den buede facade en særlig karakter. Bonbonnieren er af Julie Bonde fra Uh la la Ceramics.
Bøger og te indbyder til afslapning indenfor. Tekanden med integreret kop fra Broste Copenhagen er fundet på et loppemarked.
Bøger og te indbyder til afslapning indenfor. Tekanden med integreret kop fra Broste Copenhagen er fundet på et loppemarked.
Køkkengrejet er lige ved hånden i de to beholdere fra H. Skjalm P.
Køkkengrejet er lige ved hånden i de to beholdere fra H. Skjalm P.
Det enkle køkken er snedkerhåndværk udført af Michael til mindste detalje og skræddersyet til huset. Herfra er der kig mod terrassen.
Det enkle køkken er snedkerhåndværk udført af Michael til mindste detalje og skræddersyet til huset. Herfra er der kig mod terrassen.

TIP
Det giver ro og harmoni, hvis fritstående køkkengrej er i nogenlunde ens materialer og farver. Her naturflet og træ på bordet og ting i stål på væggen.

Klassiske og uprætentiøse sommerhusmøbler i ægte sommerhusstil.
Klassiske og uprætentiøse sommerhusmøbler i ægte sommerhusstil.
Her er man bogstaveligt talt på toppen med udsigt over bugten. De mange fyrretræer på grunden sørger for den hyggeligste sommerhusstemning.
Her er man bogstaveligt talt på toppen med udsigt over bugten. De mange fyrretræer på grunden sørger for den hyggeligste sommerhusstemning.
I køkkenet er der masser af rustikt lertøj.
I køkkenet er der masser af rustikt lertøj.