Episk efterår med film til hele familien
Film: Top Gun Maverick

Episk efterår med film til hele familien

Så er efteråret på vej med mere vind, mere regn og masser af hyggelig inde-tid. Vi har fundet 11 film, der helt sikkert kan levere solid underholdning – uanset hvilket humør du er i.

Nordisk drama på Nordsøen, i Esthers familie eller på Hvidsten Kro i Jylland? Action i luften med Maverick, på en fjern planet med Buzz eller med en hævngerrig prins på vikingernes tid? Historierne står i kø i denne måneds fantastiske filmudvalg.

Der er altså meget at glæde sig til i september – bare vælg, hvordan du vil underholdes!

Rigtig god fornøjelse.

Top Gun: Maverick – kan ses allerede

Kunne du lide den første Top Gun-film, vil du elske 2’eren, hvor Tom Cruise og Val Kilmer er tilbage som det legendariske makkerpar.

Vores helt egen Maverick træner en gruppe afgangselever fra Top Gun til en specialopgave, da han møder løjtnanten 'Rooster', som er søn af Mavericks afdøde ven 'Goose'. Med en usikker fremtid foran sig og hjemsøgt af spøgelser fra fortiden, tvinges Maverick til at konfrontere sin største frygt, hvilket kulminerer i en opgave, der kræver den ultimative opofrelse af dem, der bliver udvalgt til at udføre den.

Se filmen her

Memory – kan ses alleredememory-(2).png

Lejemorderen Alex Lewis har problemer med svigtende hukommelse og planlægger at gå på pension. Ét sidste job kan han dog ikke sige nej til, men nægter alligevel, da målet er en teenagepige. Så har vi dramaet, og det ender med at få fatale konsekvenser for alle involverede.

Actionfilmen er baseret på en roman af den belgiske forfatter Jef Geeraerts. Martin Campbell instruerer, og den fantastiske Liam Neeson spiller hovedrollen.

Se filmen her

Esthers Orkester – kan ses allerede 

For Thomas har livet altid været noget, der skulle afværges. Hans kone Esther har altid dirigeret familiens orkester, men da hverdagen bliver vendt på hovedet, tvinges den distræte Thomas til at overtage. Som familiefar og mand må Thomas nu holde fatningen, hente sine børn og manøvrere rundt i det, alle andre kalder en helt almindelig hverdag.

I bakspejlet gennemlever Thomas sit første møde med Esther, og han konfronteres med tiden, kærligheden og døden – tre ting, der ikke kan afværges.

Se filmen her

A Hero – kan ses alleredea_hero.png

Rahim sidder i fængsel, fordi han har en ubetalt gæld – og manden, han skylder penge, er bror til Rahims vrede ekskone.

Da han får udgangstilladelse fra fængslet, forsøger han at forhandle gælden ned, men svogeren er nådesløs, og Rahims plan tager hurtigt en uventet drejning.

Den kritikerroste instruktør Asghar Farhadis står bag og har tidligere brillieret med ’Nader og Simin – en separation’ og ’Sælgeren’, som begge vandt en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film.

Filmen modtog Grand Prix til Cannes Film Festival i 2021 og var Irans Oscar-kandidat i 2022.

Se filmen her

Lightyear – kan ses alleredelightyear.png

Hurra! Buzz er tilbage, og i denne animationsfilm får han hovedrollen. Handlingen foregår i samme univers, som du kender fra Toy Story-filmene.

Buzz Lightyear er ankommet til en fremmed planet, der byder på uventede udfordringer, og han skal derfor på en omfattende mission – en mission, ændrer hans liv for altid. Buzz og hans hold af rekrutter må lære at arbejde sammen som et team for at undslippe den onde Zurg og hans pligtopfyldende robothær.

Animationshuset Pixar, du kender fra Inderst inde, Wall-E og Find Nemo, står bag. 

Se filmen her

The Northman – kan ses allerede nuthe-northman2.png

Et nyt take på den klassiske og populære vikingegenre. Prins Amleth oplever en brutal start på sit liv som ung voksen, da hans far bliver myrdet af hans onkel, som samtidig kidnapper drengens mor. Prinsen flygter med et løfte om hævn.

Nogle år senere er Amleth blevet til en brutal vikingekriger med en klar plan om at udslette sin onkel. På sin færd møder han den begavede slave Olga, der kommer til at spille en afgørende rolle for hans mission.

Bag står den visionære instruktør Robert Eggers, og udover Claes Bang finder du Ethan Hawke, Willem Dafoe, Alexander Skarsgård og Nicole Kidman på rollelisten.

Se filmen her

Nordsøen – kan ses fra den 12. september

I Nordsøen går en olieplatform pludselig ned, og et menneskeligt drama på liv og død går i gang, da tusindvis af oliearbejdere pludselig er fanget på platforme i hele Nordsøen.

Forskerne forsøger desperat at finde ud af, hvad der sker, da det går op for dem, at det kun er starten på noget langt mere seriøst.

Den norske katatrofefilm er skrevet af Harald Rosenløw Eeg, der også stod bag ’Bølgen’ og ’Skælvet’.

Se filmen her

Bad Guys – de er super barske – kan ses fra den 12. septemberthe-bad-guys.png

Fem fantastiske venner … og forbrydere: The Bad Guys er løs! Mød lommetyven mr. Wolf, bankbokssprængeren mr. Snake, maskeringsmesteren Mr. Shark, den temperamentsfulde Mr. Piranha og superhackeren Ms. Tarantula, og følg deres udspekulerede rejse mod at blive gode borgere. En plan, der naturligvis ikke er lagt for at blive holdt.

Trænger du til at få rørt lattermusklerne i samvær med fem kriminelle tegneseriefigurer, så se Bad Guy.

Se filmen her

Downton Abbey: En ny æra – kan ses fra den 19. september 

Nye tider er så sandelig landet på Downton Abbey. Med et tag, der trænger til en større reparation, indvilger Lady Mary i, at der kan optages en film på stedet. Derfor falder det på et tørt sted, da enkegrevinden arver en villa i Sydfrankrig, og en del af familien drager sydpå for at indtage den nye ejendom.

Hemmeligheder, betroelser og ny teknik – alt er i spil, når arv møder gæld, og det hele tørner sammen i endnu en fantastisk historie fra Downton Abbey.

Se filmen her

Red Rocket – kan ses fra den 19. septemberred-rocket.png

Mød Mikey, en falleret pornostjerne, der søger hjem igen, da karrieren er gået i stå. Han flytter ind til sin kone, han ikke har set i flere år, får hverdagen til at gå ved at sælge hash og flirter skamløst med den 17-årige Strawberry – alt imens han drømmer om et porno-comeback. 

Komediedramaet har Simon Rex, der helt autentisk faktisk har en fortid som pornostjerne, i hovedrollen, og ’Red Rocket’ blev nomineret til Den Gyldne Palme ved Cannes Film Festival.

Se filmen her

Hvidstengruppen II – kan ses fra den 26. september

Opfølgeren til den populære film Hvidstengruppen, der handlede om en modstandsgruppe under Anden Verdenskrig. Nu følger vi Tulle Fiil og Gerdas rædsler som krigsfanger i et tysk fængsel, efter deres far, bror og Tulles mand er blevet henrettet.

En barsk fortælling om krigen og dens ofre fortalt gennem både fangerne og dem, der er sidder tilbage derhjemme.

Instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis og producer Regner Grasten står ligesom i første film bag fortællingen om familien Fiil og deres videre kamp mod den tyske overmagt.

Se filmen her