Er din juleplatte noget værd? Få svaret her

De kommer frem af skuffer og skabe, så snart den søde juletid nærmer sig. De blå tallerkener med et sirligt julemotiv – en kat i vindueskarmen, forventningsfulde børn ved et juletræ, et lokomotiv i et snedækket landskab. 

Juleplatten har prydet danske hjem ved juletid i over 100 år.

Sponsoreret indhold

LÆS OGSÅ

Find her et udvalg af årets hyggeligste julemarkeder

Endelig jul – endelig sæson for julemarkeder! Du får her en samlet liste over nogle af dem, du bestemt ikke må gå glip af.

– Motiverne er ofte noget, der vækker minder; vi kan relatere til at fælde juletræ eller sidde ved det fint dækkede julebord. Det er denne danske juleglæde, som juleplatten udtrykker i sine motiver, siger samlings- og udstillingschef ved Frederiksborg Slot Mette Houlberg Rung.

Hun har sat sig grundigt ind i den ikoniske plattes historie, da slottet i år dækker op til juleudstilling med blå platter gennem historien.

Glemt at huske

Udstillingen er da også årsagen til, at Hendes Verden besøger Frederiksborg Slot og lige nu står i et kontor med gamle bøger fra gulv til loft og stakkevis af juleplatter på et stort bord. Platterne deltager i en kommende udstilling, hvor du kan opleve samtlige 118 juleplatter, som Royal Copenhagen gennem tiden har lanceret. 

Platterne får plads på et overdådigt julebord med lys og lyd til at skabe en helt særlig julestemning, og det hele finder sted i anledning af Royal Copenhagens 250-års-jubilæum.

– Jeg håber, gæsterne går på opdagelse og måske finder deres eget fødeår eller den platte, der hang i barndomshjemmet, siger Mette Houlberg Rung.

– Det magiske ved de her platter er jo også, at man har glemt, at man husker dem. Og på den måde aktiverer de minder.

Kronprinsessens trend

Ideen til overhovedet at lave årlige juleplatter, fortæller Mette Houlberg Rung, kan spores tilbage til 1888 ved Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København. 

LÆS OGSÅ

Ideen kom ud af en frustration – nu bruger mere end 10 millioner kvinder dagligt Idas app

Ida Tin har skabt en app, som hele verdens kvinder tydeligvis har ventet på. I dag bruger mere end 10 millioner kvinder dagligt Clue til at være på forkant med kroppens cyklus.

Her fremviste Den Kongelige Porcelainsfabrik, som det hed dengang, hvide platter dekoreret med blåt og fabrikkens ikoniske logo: kronen og de tre bølger.

Blandt gæsterne var datidens kronprinsesse Louise, som straks blev betaget. Hun ønskede at købe en platte som et minde om udstillingen, og den udstillede platte blev markeret med et lille skilt om, at kronprinsessen havde købt netop den. Det fik straks andre besøgende til at følge trop, og porcelænsfabrikken måtte producere flere platter for at imødekomme den pludselige efterspørgsel.

– Kronprinsesse Louises interesse satte virkelig gang i det hele; folk opdagede, at platterne kunne være samleobjekter – og det blev starten på traditionen med at samle på juleplatter, fortæller Mette Houlberg Rung.

Lyseblå i begyndelsen

I 1908 tog det, der i dag hedder Royal Copenhagen, ideen op igen og frigav sin første officielle juleplatte, skabt med den innovative reliefteknik, som kunstneren Frans August Hallin tidligere havde udviklet.

– Royal Copenhagen begyndte at udgive juleplatter årligt, og det skete i en turbulent tid, hvor Danmark i tidligere årtier havde mistet Norge og dele af Tyskland, fortæller Mette Houlberg Rung.

LÆS OGSÅ

Patricia Schumann mødte sin mand flere gange uden at tale med ham – men én aften så hun ham i et andet lys

Hele vejen rundt: Der findes omveje, afveje, lige veje og genveje. Kommandoveje og veje til hjertet. Vi spørger kendte kvinder om deres veje rundt i livet. Læs med her, hvor Patricia Schumann fortæller om sine veje i livet.

– Man havde derfor brug for juleplatten som identitetsmarkør for, hvad der er dansk, og hvad der er dansk jul. Det prøvede platterne at visualisere med både religiøse motiver og danske juletraditioner.

De første tre platter ser lidt anderledes ud end i dag og er for eksempel mere lyseblå og har ikke den ikoniske grankrans i kanten. Men ellers har Royal Copenhagen beholdt sit juleplattedesign siden 1911.

Tallerkenernes regneark

På Frederiksborg Slot er det ikke kun Mette Houlberg Rung, der har fordybet sig i platterne. Det har hendes kollega, udstillingsassistent Hannibal Frydendal Hansen også, og han er blevet lidt af en platte-connaisseur. For til den store installation med 118 juleplatter har han haft ansvaret for at skaffe eksempler fra alle årene. Og det har været et puslespil.

– Jeg har været i julestemning siden maj, hvor jeg lavede et stort Excel-ark med titler, kunstnere og motiver, forklarer han.

– Royal Copenhagen sælger de nyeste platter, men de er ret dyre, så dem har vi fået lov at låne. Nogle af de ældre, sjældne har vi lånt af Clay-museet, og ellers er jeg gået på Den Blå Avis og har skrevet til alle mulige, og jeg har sat en søgeagent på min telefon – den har klinget nonstop.

Rygter i plattemiljøet

I sin tallerkenjagt stødte Hannibal Frydendal Hansen derfor på mange forskellige danskere, og han har fundet ud af, at der findes et mindre ”plattemiljø” i Danmark.

S– Jeg købte en platte af én, der havde arvet den fra sin oldemor, og jeg kunne mærke, at hun havde lidt svært ved at give slip på den, da hun stod der i døren. Men der er også folk, der bare vil af med dem efter at have ryddet op på loftet. Og så er der dem, der samler på alt muligt andet også, for eksempel en mand, der havde én af de nok største samlinger af disneyfigurer, fortæller han.

– Det begyndte desuden at rygtes i juleplattemiljøet, hvad jeg havde gang i, og så kom der også en del henvendelser ud af det blå.

Hannibal Frydendal Hansen var også taknemmelig for genbrugsbutikkerne i Hillerød-området, som lagde platterne til side til ham, så snart de kom ind.

Den legendariske tyveplatte

Når man begynder at samle, opdager man hurtigt, hvilke eksemplarer der er mange i cirkulation af, og hvilke der er næsten umulige at opdrive, for eksempel sjældne platter, som bærer på særlige historier.

– Mellem 1941 og -43 blev der produceret særlige juleplatter til det tyske luftvåben, hvor der stod god jul på tysk under motivet. Dem kan man næsten ikke finde i dag, fortæller Hannibal Frydendal Hansen.

LÆS OGSÅ

Trine Maria Ilsøe og hendes mand måtte tage stor beslutning - og fortryder intet i dag

De gik fra drinkskærester til kommende forældre hurtigere end mange andre. Mød retskorrespondent Trine Maria Ilsøe, som her fortæller om kærlighed - og har et særligt råd til de unge i dag.

– Og så er der tyveplatten, som er lidt af en legende. Den blev lavet i 1911, men kom aldrig i egentlig produktion, fortsætter han.

– Man mener, at kun ganske få eksemplarer slap ud, før den blev trukket tilbage – og derfor er den i dag en af de mest sjældne overhovedet. Navnet tyveplatten skyldes, at de få eksemplarer, der findes, blev listet ud fra fabrikken – men det er vandrerhistorier. Den officielle 1911-platte har et helt andet motiv, nemlig et gærde med neg, end den berygtede tyveplatte, som havde en sø i et vinterlandskab.

En regn af platter

Helt anderledes forholder det sig med platterne fra 1970’erne og -80’erne. Selv om de kan se lige så fine ud som de sjældne, udkom de i store oplag, og man finder dem i dag overalt i genbrugsforretninger og danske hjem.

– I de år blev juleplatten rigtig lanceret som den perfekte julegaveide, og i årtierne efter måtte antikvitetshandlere simpelthen afvise folk, der kom med juleplatter fra 1980’erne, fortæller Mette Houlberg Rung.

– Folk havde gemt dem i bankbokse som en investering, men de blev nu opfordret til at spise risalamande af dem i stedet for.

Den dag i dag bruger mange danskere juleplatterne netop sådan: som tallerken.

– I dag ser vi, at også yngre mennesker begynder at spise af juleplatter. Hvor de tidligere hang på væggen som samlerobjekter, bruges de nu på julebordet – og ikke bare som pynt, siger hun.

– De er ikke længere hverken for fine eller for kitsch; til gengæld vækker de minder og skaber julehygge.