Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: Det Kongelige Teater

Er du (også) helt vild med kærlighedshistorier? Efteråret byder på en unik kulturoplevelse til den store romantiker

Lad dig rive med af en fantastisk fortælling om kærlighed, håb og venskab i bohemernes Paris, når Det Kongelige Teater præsenterer operaen La bohème.

Er du typen, der stortuder til The Notebook, uanset hvor mange gange du har set den, og kan du i det hele taget bare ikke få nok af kærlighedshistorier? Så har du mulighed for at få en helt særlig kulturoplevelse dette efterår.la-boheme-2_tekst.jpg

Lige nu viser Det Kongelige Teater nemlig en opførsel af den klassiske og verdensberømte opera La bohème – en vaskeægte kærlighedsfortælling. Operaen, som er skrevet af den italienske komponist Giacomo Puccini, er både medrivende, rørende og underholdende, og du kan roligt forberede dig på hjertebanken og våde øjenkroge.

I fortællingen forelsker den fattige, franske kunstner Rodolfo sig i sin uimodståelige nabo Mimi, og til tonerne af Puccinis smukke musik oplever de to unge mennesker den altopslugende og storslåede forelskelse i kærlighedens by, Paris. De lykkelige dage uden bekymringer ender dog brat, da det unge par opdager, at Mimi er dødelig syg, og at den stormende forelskelse kommer til at være hendes livs sidste.la-boheme-3_tekst.jpg

Operaen er opsat med hele Det Kongelige Kapel, som er verdens ældste orkester. ’Kapellet er lyden af ren kærlighed, mens Det Kongelige Operakor leverer en fyldig klangbund, så følelserne lander blødt i publikums brystkasser. Til sammen resulterer det i en storslået musikalsk oplevelse, der toppes med operasangernes italienske sang.

Udover at være en ulykkelig kærlighedshistorie er La bohème en fortælling om 30’ernes Paris, bohème-livsstilen og de evigt aktuelle udfordringer, som er forbundet med ungdomslivet.la-boheme-5_tekst.jpg

Kompositionen og handlingen er enkel og ligetil, og det er enormt let at identificere sig med de to hovepersoner og spejle sig i deres situation og følelser. Det kræver blot, at man én gang i sit liv har oplevet at være forelsket – enten lykkeligt eller ulykkeligt. La bohème er derved den perfekte ’begynder-opera’, der kan nydes af alle – uanset om man har et forhold til opera eller ej.

Så tag din veninde, din kæreste, din mor eller en anden romantiker under armen, og forkæl jer selv med en kærlighedsfyldt teateroplevelse ud over det sædvanlige.

La bohème spiller på Det Kongelige Teater frem til den 18.december.
Læs mere og køb billetter her