Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Kähler Nobili stager
Foto: Kähler De legende mønstre af lys i Kählers Nobili-serie skaber en særlig stemning og leder tankerne hen på en stjerneklar nattehimmel i en dyb vinterskov.

Kählers keramik

Fem fif: Skab nordisk vinterhygge i dit hjem

Byd vinterskoven velkommen med et miks af materialer i kølige farver, levende lys og vilde dyr. Få fem tips til at indrette dit hjem inspireret af den nordiske rå natur.

Engang var julepynt lig med kravlenisser, nisselandskaber og hjemmeklippede julehjerter i alverdens farver. Nu kan du skabe en julestemning, som passer bedre ind i den moderne boligindretning. Nøgleordene er hygge, nordisk natur og klassikere fra keramikkens verden.

Ved at lege med materialer, stoflighed, kølige farver og levende lys i indretningen er du et godt skridt på vejen mod et stilet og nordisk inspireret vinterhjem. 

Fuldend stemningen med Kählers klassiske keramikserie Nobili, hvor den sneklædte granskov udformer sig i en simpel kegleform og ledsages af lysende snebolde. Keramikken har en levende glasur, som symboliserer et tyndt lag rimfrost, og serien er hånddekoreret med små fine huller, som lyset kan skinne igennem. Det skaber levende silhouetter, som danser på dine vægge på mørke vinteraftener, hvor der er dømt hyggestemning indenfor hjemmets fire vægge. 

Sådan skaber du et tidløst look, der hitter hele vinteren:

 

1. Indret i kølige toner

Gå all in på den nordiske natur i indretningen ved at holde dig til kolde toner som askegrå, isblå, hvid, mørkeblå og sort - og tilføj et twist af natur i form af forskellige træsorter. Også metaller fungerer godt, når der skal være julestemning.

2. Stilleben

Skab din egen vinterskov med et klassisk stilleben, hvor du kombinerer Nobili-stagerne med gran, kogler og kristtjørne fra haven. Du kan for eksempel placere det på en træbakke på middagsbordet eller i vindueskarmen.

3. Leg med lyset

Stearinlys er et must i vinterperioden og med til at gøre det ekstra hyggeligt, når sneen daler eller regnvejret rusker udenfor. Lys og silhouetter danner rammen for hyggestemningen på de kolde aftener i norden, som oftest tilbringes indenfor. Derfor: Tænd op i pejsen, sæt lys i dine stager og byd julegæsterne velkommen med en lysende snebold i vinduet. Det legende og levende lys sætter stemningen.  

4. Kontrastfulde materialer 

Tænk i materialer, struktur og stoflighed, når du indretter. Et gulvtæppe passer rigtig godt til stilen og holder desuden fødderne varme. Et lammeskind på din stol, vintergrene fordelt i vaser rundt omkring og klassisk keramik i neutrale farver skaber et stilet og kontrastfyldt udtryk. 

 

 

5. Dyr i indretningen

Sæt et par puder med ulve, ugler, elge, pingviner eller bjørne på sofaen. Find gerne nogen, som er holdt i sort/hvide nuancer. Puderne skaber et eksklusivt look, der binder det hele sammen.

Foto: Kähler | Pynt til jul Anno 2016

I år skal du gå udenom unødvendige dikkedarer og byde julen velkommen med stilren keramik, legende lys, dæmpede farver og genkendelige former.

- Vi elsker alle sammen at pynte op til jul. Med Nobili kan man skabe den nedtonede, afdæmpede og stilistiske jul med stærke og let genkendelige former, men med rolige og afbalancerede farver, fortæller designerne bag Kähler serien, Mette Bache og Barbara Bendix Becker. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Julepynt, Boligindretning og Interiør