Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Fem udfordringer for danske piger
Foto: gettyimages

Fem udfordringer for danske piger

Kvinfo: Her er de fem største udfordringer for unge kvinder i dag

Ensomhed og sexisme er blandt de største udfordringer for danske piger i dag, mener Kvinfo.

Danmark er det sjettebedste land i verden for piger at vokse op i.

Det viser en ny rapport fra Red Barnet. Her bliver 144 lande rangeret i forhold til fem parametre: Børneægteskaber, teenagegraviditeter, mødres dødelighed ved fødsler, muligheden for skolegang og andelen af pladser for kvinder i landenes parlamenter.

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Her er de bedste og værste lande at være pige i

Rapporten viser blandt andet, at der hvert syvende sekund er en pige på under 15 år, der bliver gift et sted i verden.  

På bunden af listen ligger afrikanske lande som Niger, Somalia og Den Centralafrikanske Republik, mens de skandinaviske lande ligger i toppen med en førsteplads til Sverige, en tredjeplads til Norge og en sjetteplads til Danmark.

Danmarks placering skyldes primært, at vi har færre kvinder i det danske parlament, end man for eksempel har i Sverige, og altså ikke de langt mere alvorlige forhold, som man ser i andre lande, hvor pigernes helbred og mulighed for overlevelse bliver påvirket, fortæller nødhjælpschef i Red Barnet, Alice Moltke Ladekarl.

Udfordringer i Danmark
Men hvad er så nogle af de barrierer, som danske piger møder herhjemme i forhold til at skabe sig et godt voksenliv? 

Vi har bedt Nina Groes, som er direktør i Kvinfo - videns- og udviklingscentret for køn, ligestilling og mangfoldighed - om at give sine fem bud på de største udfordringer, som danske piger står over for i dag - helt fra folkeskolealderen og videre op i deres voksenliv.

Udfordring 1: Ensomhed og præstationspres
- Et af de centrale punkter er ensomhed, isolation og psykisk sårbarhed, som er stigende for både piger og drenge, men især for unge piger. Det spænder fra selvmordstanker og selvmordsforsøg til en "ked af det-hed", som man går mere rundt alene med i skolen. Drengene i dag er bedre til at have en udadreagerende adfærd, hvor man måske får lavet noget ballade og noget larm i klassen, mens pigerne vender symptomerne indad.

- Det betyder også, at det kan være enormt svært for omverdenen at få øje på - for skolelærere for eksempel - fordi der ikke er noget galt på det ydre, og de måske får gode karakterer, men indeni er der en kæmpe ensomhed. Der er et stort præstationspres med alle de ting, man skal leve op til, og i stedet for at bede om hjælp, så vender pigerne det indad.

Hvad er løsningen på det?

Det er at være mere opsøgende, for de kommer ikke selv til én. Man bliver nødt til at komme ud til dem, og vi bliver nødt til som samfund at være bedre til at spotte dem og sige: Er der noget, I har brug for? Og hjælpe dem med at hæve stemmen.

Udfordring 2: Sexisme og krænkelser
- Sexisme og krænkelser er ikke nyt, det har altid været der, men omfanget og volumen i forhold til unge er virkelig steget med de sociale medier og er ekstremt vanskeligt at kontrollere, fordi ting bliver delt med tusinder eller millioner af mennesker, siger Nina Groes med henvisning til for eksempel nøgenbilleder.

- Det er heldigvis et område, hvor man kan mærke, at dagsordenen har flyttet sig. Hvis man bare kigger to år tilbage, var der rigtig mange, der ikke vidste, hvad sexisme var, men jeg synes, at der er ved at ske en diskursændring. Vi har fået øje på problemet, og der er sat massivt pres på forneden – et aktivistisk pres – og det har nu flyttet sig til også at blive et politisk område.

LÆS OGSÅ: Derfor deler flere tusinde billeder af deres negle

- Al den skam og skyld, som omgiver det her – i forhold til at man selv føler, at man har et ansvar, når man udsættes for krænkelser eller overgreb – den er der stadigvæk. Men der er sket et skifte over imod, at det er den, der begår overgerebet, som har et problem og ikke den, der er udsat for det.

Udfordring 3: Fordomme og kontrol
- De her stereotype forestillinger om, hvad en "rigtig" pige, en "rigtig" dreng, en "rigtig" mor, en "rigtig" far, en "rigtig" kæreste er, de sidder stadig meget stærkt i os, både i forhold til valg af uddannelse, hvordan man skal leve sammen i et kæresteforhold, og hvad kan man vælge at gøre med sit liv. Her er der en kontrol af hinanden, hvis man falder uden for normen og forestillingen om den "rigtige" måde at gøre tingene på.

- Det ser man blandt andet i folkeskolen, hvor de ti mest bruge mobbeord i dag alle sammen er nogle, som går på køn og seksualitet og race. De grimmeste ting, man kalder hinanden ude i skolegården i dag, er "luder" og "bøsse" og "pikslikker" og "so" og "bitch" og "perker". Det siger en hel del.

Hvad er løsningen på det?

- Der er ingen undervisning i køn i folkeskolen i dag. Når man bliver uddannet som lærer, er det slet ikke det perspektiv, man bliver uddannet i, og der er heller ikke nogen efteruddannelse i det. Det betyder jo, at selvom der er en masse god vilje, så er det klart, at når man ikke får værktøjer, og når man ikke får perspektivet udfoldet, så er det vanskeligt at håndtere i hverdagen. 

- Det gælder også den måde, man designer folkeskolen på. At man har tænkt det ind dér, så man ikke hele tiden kommer til at lave aktiviteter for "rigtige" drenge og aktiviterer for "rigtige" piger – lige fra idrætdstimerne og musiktimerne til matematiktimerne.

Udfordring 4: Indtægt
- Vi kan se, at kvinder stadigvæk tjener væsentligt mindre end mænd, og vi kan faktisk også se, at piger tjener mindre end drenge, fordi de får færre lommepenge for at lave det samme arbejde. De får måske lige mange penge, men pigerne skal lave mere for de her penge, end drengene skal, så det starter allerede i folkeskolen, siger Nina Groes og henviser til en undersøgelse om 11-åriges trivsel fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2008.

- Der er også en kønsopdeling i forhold til de ting, som drenge bliver bedt om at hjælpe med. Det er sådan noget med at slå græsset og klippe hæk, mens pigerne bliver bedt mere om at hjælpe med oprydning, tøjvask og opvask. Så der er også en opdeling af, hvad der er "rigtigt" pigearbejde og "rigtigt" drengearbejde. Og det fortsætter jo op i livet både i forhold til, hvad du kan vælge af job, hvilke sektorer man vælger, og hvor meget man tjener.

LÆS OGSÅ: 7-årig pige tweeter fra Aleppo i Syrien

-  Vi kan også se, at barsel har store indvirkninger på din livsløn: At et barn koster cirka 10 procent af en livsindkomst. Så der er altså et gap der, når man går på barsel, og det er jo noget, der spiller ind - alt efter hvor på arbejdsmarkedet man er, og hvad ens livsindtægt er.

Udfordring 5: Afhængighed af den offentlige sektor
- Kvinder er langt mere udsatte og afhængige af den offentlige sektor end mænd er, og de bliver derfor også mere påvirkede af nedskæringer. Det gælder især sådan noget som børneinstitutioner, som skal fungere optimalt, fordi det fra start af har været hele fundamentet for, at kvinder kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor er det fuldstændig afgørende, at man politisk har kollektive løsnigner i forhold til for eksempel børn. At vi har gode børnehaver og gode vuggestuer.

LÆS OGSÅ: Danmarks største filmstjerne var kvinde

LÆS OGSÅ: Eva Kruse: Bæredygtig mode skal være cool

LÆS OGSÅ: Den canadiske storchamør Drake giver koncert i København

De bedste og værste lande at være pige i

Top seks over bedste lande at være pige i:

  1. Sverige
  2. Finland
  3. Norge
  4. Holland
  5. Belgien
  6. Danmark

 

Top seks over værste lande at være pige i:

  1. Niger
  2. Chad
  3.  Den Centralafrikanske Republik
  4.  Mali
  5. Somalia
  6. Sierra Leone

 

Kilde: Red Barnet

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur