Lotte Hansen
Foto: Anne Mie Dreves

Women Deliver

“Forestil dig, at du ikke havde ret til at åbne din egen bankkonto. At din mand bestemte, om du måtte tage på arbejde eller ej”

Kommunikationskonsulent Lotte Hansen stod for den danske del af Women Deliver-konferencen i København i maj, som havde fokus på kvinders vilkår, og i efteråret tog hun til generalforsamling i FN for at følge op på den gode sag. Vi bad hende skrive dagbog derfra.

Første dag til generalforsamling i FN. Jeg står på en rulletrappe i hovedkvarteret i New York. Jeg ved ikke, hvor jeg er, eller hvor jeg skal hen, og har stået 20 minutter og rullet op og ned. Det har taget mig næsten tre timer at komme gennem security og konstant ændrede ordrer fra politi på gaden. Efter endnu en halv times rundringning og hvileløs vandren er jeg havnet foran døren til det rette møde. Velkommen til Fort FN.

Jeg er der, fordi jeg var leder af den danske Women Deliver-bevægelse, som vi dannede i forbindelse med Women Deliver-konferencen i København i maj. Her mødtes politikere og repræsentanter fra hele verden for at diskutere, hvordan vi sammen kan skabe bedre vilkår for piger og kvinder på verdensplan. Vi fik samlet over 150 organisationer og virksomheder, vi fik involveret en halv million danskere, og vores budskaber nåede ud til flere millioner. Women Deliver-konferencen tog fat på det ene af FN's 17 verdensmål: ligestilling mellem kønnene. En af de ting, der konkret kom ud af konferencen, var den globale kampagne Deliver for Good, som indeholder en plan for 12 kritiske investeringer i piger og kvinder inden for områder som sundhed, uddannelse og politisk indflydelse. Og der sker faktisk noget. Det er ikke bare noget, vi taler om. Fx har The World Bank Group (international bank for genopbygning og udvikling, red.) i år besluttet at investere 2,5 mia. dollars i pigers uddannelse.

LÆS OGSÅ: Fremtidens kvindeliv: Vi bliver mindre ensomme og bedre til at blive skilt

Hvis man tror, at sådan en generalforsamling er en lukket fest, har man kun forstået en lille del af den. Hele området omkring FN-bygningen invaderes af ledere fra alverdens organisationer og virksomheder, herunder bl.a. en del danske som Lego, Rambøll, Realdania, Novo Nordisk og Rockwool. Hvis man kommer udefra for første gang, som jeg gør, kan det være svært at overskue, hvad man skal møde op til, og hvem der er gode at tale med. Det føles lidt som en hemmelig Roskilde Festival, og den eneste måde at finde den gode koncert er, hvis man kender nogen, der kender den, eller tilfældigvis står midt i den. Derfor handler det op til hele 'FN-festivalen' om at forsøge at danne sig et overblik over de fede og de overraskende 'koncerter' og generelt bare deltage i så meget som muligt. Ud over selve FN-bygningen er der også de mere alternative 'scener' som Global Citizen, hvor der rent faktisk spilles 'rigtig' musik, bl.a. i Central Park, og der er ungdomsmødet Social Summit, hvor en ildsjæl har banket en perlerække af talere op og 15-minutters debatter. Arrangementer, som alle har adgang til. Jeg overværer en del møder hver dag og når også til et par arrangementer på østsiden af Manhattan, hvor Clinton-familiens fond Clinton Global Initiative holder topmøde samtidig, ligeledes om FN's verdensmål.

To dage senere. Jeg står sammen med 150 andre og spiser bagels foran et stort konferencerum på toppen af et af Manhattans mange fyldte hoteller, hvor Women Deliver afholder et møde. Jeg er der sammen med en stribe af mennesker, der hver dag arbejder for reelt at skabe bedre forhold for piger og kvinder i hele verden. Vi ved, at 289.000 kvinder årligt dør i barselsseng, og at 225 mio. kvinder ikke har adgang til prævention. Samtidig ved vi, hvad der virker. Fx at vi gennem at sørge for adgang til prævention kan reducere antallet af uønskede graviditeter med 70 %. Planen er lagt, og evidensen er klar. Derfor er mødets vigtigste formål, at det skal stå uden for enhver tvivl, at de fremmødte bakker op i både tale og handling.

LÆS OGSÅ: Er kvinde kvinde værst?

Inden mødet falder jeg i snak med udviklingschefen for Polaris – en af verdens største organisationer mod trafficking – Natika Washington. Hun fortæller mig, at organisationen har indsamlet et liste over det, hun kalder 'forklædte bordeller' i USA, hvor piger og kvinder i hemmelighed og mod deres vilje bliver tvunget til at sælge sex, også her i New York. Listen tæller bl.a. cafeer, restauranter og diskoteker og giver et trist indblik i, hvor stort problemet er. Kvinderne lever et liv under overvågning og i isolation, og dokumentationen fra en organisation som Polaris er vigtig. Statistik er blevet et stærkt våben for at dokumentere og gennemføre løsninger. Ingen tror på de gode viljer alene.

Natika spørger interesseret, hvad jeg laver. Sådan er det her på Roskilde Festivalen for løsninger af verdens største problemer. Man er faktisk oprigtig interesseret. Jeg fortæller om den måde, vi arbejder på i min lille virksomhed (Hansen Agenda, red.). Hun siger, at hun vil komme til Danmark og mødes mig for at tale videre om mine metoder. På tre dage er jeg gået fra at føle mig som verdens mindst vigtige løsgænger til at have fået booket et møde med Natika Washington. Hun skrev kort efter, jeg kom hjem, og i januar skal vi mødes.

Kronprinsesse Mary, som er Women Deliver-protektor, deltager også til mødet. Hun sagde bl.a.: "Der skal en forandring til for at skabe en forandring – we need change to make change." Hun er en super advokat for sagen. Hun ville ikke på talerstolen, men insisterede på at tale fra sin plads i salen ligesom de andre. Sagen er større end personerne, men uden de rette personer ingen sag.

LÆS OGSÅ: Hvorfor inviterer medierne kun kvinder til at debattere ligestilling og kropsidealer?

Den nye globale erkendelse er, at verdensmålene ikke kan opnås af politikere alene. Global ulandsbistand udgør under 10 % af, hvad der er brug for, men mange erhvervsledere er parate til at lægge kursen om, fordi det betaler sig. Og det er ofte små ting, der skal til. Som at sørge for, at der er et dametoilet og et omklædningsrum på arbejdspladserne i ulandene, for ellers får mange kvinder ikke lov til at komme på arbejde. Danske virksomheder i ulande har også gode erfaringer med fx at uddele hygiejnebind til kvinder for at undgå sygefravær, som Bestseller har gjort, eller som virksomheden Orana, der har forkortet en unødvendig lang frokostpause, så kvinderne i stedet kan holde fri om lørdagen og være hos deres familie.

Det, jeg personligt tog med hjem, var en bekræftelse af, at jeg kan bidrage til det, som igen og igen blev stillet op som udfordring for at få en mere bæredygtig verden: Vi skal ikke alene have de hund­rede tusind mindre virksomheder med, vi skal også have folket med. Virksomheder skal se bedre forhold for kvinder som en mulighed for at brande sig selv og for at sikre, at deres varer efterspørges også om 10 år. Derfor håber jeg, at virksomheder i fremtiden kan blive enige om ens regler og større gennemsigtighed og dermed også bedre kommunikation, så vi som forbrugere kan træffe de rigtige valg. Vi skal blive en magtfaktor, der kan få virksomhederne til at gøre sig umage. Det handler om at aktivere forbrugerne ved at oplyse dem om, at de produkter, de køber, eksempelvis er fremstillet under ordentlige forhold for kvinder. Jeg tager hjem fra New York med fornyet optimisme og en tro på, at det faktisk kan lykkes at nå FN's verdensmål.

LÆS OGSÅ: Lone Fønss Schrøder: “Det eneste område, hvor kvinder er lønførende, er jo blandt topmodeller”

LÆS OGSÅ: 7 vigtige fremskridt i verden, du formentlig har misset

LÆS OGSÅ: Kvindeliv i tre generationer: “Vi nægter at lade os nøje”

Se, hvad vi ellers skriver om: Ligestilling, Interview og Samfund