Karen Strandbygaard Interview ALT for damerne
SPONSORERET indhold

"Lad være med at acceptere, at andre er gatekeepere til det liv, du ønsker dig"

Forfatter og retoriker Karen Strandbygaard om at tale med sin døde far, om en ferie med en amerikansk fyr, hun aldrig ville tage på igen og om at tage styringen i sit eget liv.

Af: Juliane Nyborg Foto: Petra Kleis
14. aug. 2021 | Livsstil | ALT for damerne

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?

"Lige efter gymnasiet rejste jeg alene rundt i Frankrig og mødte undervejs en virkelig sød og meget flippet amerikansk fyr, som jeg blev venner med. Da jeg et års tid senere landede i Los Angeles, tog jeg til Orange County for at besøge ham. Da han hentede mig på stationen, var han i jakkesæt, kortklippet og kørte mig hjem til en stor og dyr ejerlejlighed."

"Det viste sig, at han kom fra en meget rig familie og åbenbart var en helt anden, når han var hjemme i USA. Det viste sig også, at han havde andre planer end mig med besøget, og han blev meget aggressiv, da det gik op for ham, at jeg ikke var kommet for, at vi skulle være sammen. Hele natten skiftevis lokkede og råbte han, og jeg havde en meget klar fornemmelse af, at han var en bombe, der kunne eksplodere når som helst. Da jeg endelig slap ud næste morgen, var jeg rystet og meget lettet."

LÆS OGSÅ: 23-årig EU-politiker om sit idol: "Hun var den første politiker, jeg likede på Facebook"

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"Det gode ved at blive ældre er, at man bliver mere og mere ligeglad med, hvad andre tænker. Derudover gør det mig virkelig glad at se mig omkring og se veninder, som har opnået meget og er i gode positioner arbejdsmæssigt og privat. Det gør mig glad at se, hvordan vores forskelligheder har udfoldet sig, og at vi er helt forskellige steder, men stadig har et stærkt fællesskab. Jeg har så mange stærke, sjove, vanvittige kvinder omkring mig. Det er det vildeste privilegie."

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?

"Jeg nyder mit arbejde mest, når jeg sidder alene og skriver. Jeg hader det også mest, når jeg sidder alene og skriver."

Hvilket talent ville du ønske, du havde?

"Jeg ville ønske, jeg var en rigtig god sanger – altså sådan en, der kunne leve af det. Da jeg var yngre spillede jeg meget klaver, og da jeg holdt op med det, begyndte jeg at skrive meget. Begge ting har altid føltes som livsvigtige kanaler, jeg udtrykte mig igennem. Men der er også et filter – tangenterne, papiret. Jeg har altid forestillet mig, at det må være en stor tilfredsstillelse at kunne udtrykke følelser direkte gennem sin stemme."

Hvad bør en hver kvinde have opnået, inden hun dør?

"Det kommer jo an på, om man lever i stor fattigdom i Indien eller sidder her i Danmark. Men hvis man lever i et samfund, hvor der er muligheder, så synes jeg, en hver kvinde bør prøve at forfølge sine drømme. Min mormor drømte hele sit liv om at blive tandlæge, og da hun sad på plejehjemmet som 94-årig, var det stadig noget, hun talte om. Det gjorde et stort indtryk på mig, at drømme åbenbart ikke går væk, bare fordi man ikke forfølger dem. De skal tages alvorligt. Og jeg har taget det meget alvorligt at forsøge at opnå nogle af de ting, jeg drømte om."

Hvis du kunne vælge frit , hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?

"Min far, som døde for to år siden, og som jeg savner. Vi har talt sammen hele mit liv, og selvom jeg stadig taler lidt til ham, svarer han jo ikke så meget mere. Men han har altid skrevet smukke og kloge breve til mig, og jeg har heldigvis gemt mange af dem, så indimellem, når jeg savner at høre hans stemme, tager jeg et brev frem og læser det."

LÆS OGSÅ: Leonora Christina Skov om at blive forelsket: "En dag skrev Annette en mail til mig..."

Hvordan håndterer man bedst vrede?

"Ved at anerkende, at den er der og så i øvrigt bruge den konstruktivt til at sige fra eller skabe noget. Uartikuleret vrede er der nok af i vores samfund. Min roman, Noget du ikke ved om længsel, er skrevet på en god portion vrede over, at mange har fået deres fertilitet skadet af blandt ndet hormonforstyrrende stoffer. Og en vrede over, at vi ikke taler om, hvilke konsekvenser det har for kvinderne, at de lægger krop til den faldende fertilitet."

Hvornår er du mest træt af dig selv?

"Når jeg tvivler. Det gør jeg stort set kun, når jeg skriver, og det er ekstremt anstrengende. I andre forhold kan jeg godt være vægelsindet, men ikke tvivlende."

Hvad kan få dig til at bryde ud i gråd?

"Alt muligt. Jeg har meget let til tårer – jeg græder over bøger, film, musik, børn, nyhederne, når folk siger noget, der rammer plet."

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?

"Lad være med at acceptere, at andre er gatekeepere til det liv, du ønsker dig. Start dit eget firma, dit eget forlag, dit eget magasin, din egen skole."

Hvad har været dit livs længste minutter?

"En ambulancetur med udrykning med min søn. Det endte heldigvis godt, men den tur fra Amager, hvor vi bor, og til Hvidovre Hospital var uendelig lang."

Anbefalet til dig